Planermast fra Cisco Fishing System – en bomstærk følgesvend

Cisco Fishing System er placeret i Cleveland Ohio og fremstiller stangholdere, holdere til plottere og et utal af forskellige planerboardmaster for de kræsne fiskere, der ønsker godt håndværk til deres trollingbåde.

Skærmbillede 2017-11-07 kl. 19.55.48
Planerhjulene er fremstillet i kraftigt marinealuminium med en bremse der bare holder

Deres produkter er gennemsyret af kvalitet – man fornemmer stadig duften af friske spåner og CNC-maskiner, når man får deres grej i hånden – her er der tale om kvalitet “made in the USA”, hvilket også fornemmes på vægten. Den samlede ekvipage vejer ikke mindre end 12 danske kilo og under testturen i Storebælt, fornemmer vi på intet tidspunkt at masten flytter sig en millimeter, når vi presser planerboardet lidt ved drej.

 

Skærmbillede 2017-11-07 kl. 20.04.07
En solid base i bunden. Læg mærke til de overdimensionerede fingerskruer – det er kram

Da vores båd står indendørs, hvor den skal igennem en lav port, har vi valgt en mast af “breakdown”-modellen der kan deles på midten og også let afmonteres i bunden. Denne model er ikke umiddelbart synlig på deres shop, men laves på bestilling. Beslaget i bunden er med en solid base og der medleveres en forstærkningsplade, hvilket vi var glade for, så næsen på den 20 år gamle Ryds 600 ikke skulle lide overlast.

Skærmbillede 2017-11-07 kl. 19.54.53

Solide letløbende hjul pynter i toppen på masten og sørger for en sikker forbindelse til planerboardet og er i en kvalitet, så det let ligner noget der kan gå i arv til tipoldebørnene.

Vi har valgt at have planerhjulene placeret i front, så masten let kan pakkes væk og targabøjlen lettere kan lægges ned når den skal ind og ud af opbevaringshallen 40-50 gange om året.

 

 

 

 

 

Vil du vide mere om Cisco Fishing Systems kan du se deres produkter på http://www.ciscofishingsystemsltd.com, hvor du også finder deres kontaktoplysninger. Skriv til dem at du har set denne artikel, så vil de give dig et ekstra godt tilbud.

LÆS OGSÅ:
To by or Not To by...Klassiker i nye klæder

Skærmbillede 2017-11-07 kl. 20.19.55

 

 

Hvad mener du?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.