Med ud i Nyköpings skærgård
I Nyköpings skærgård i Sverige har man taget en aktiv beslutning: Skarvbestanden skal reguleres. Kommunen inviterede journalister fra SN med ud på en beskyttelsesjagt for at vise, hvorfor og hvordan indsatsen foregår. Markforvalter Mattias Landin formulerede det enkelt: “Jeg gør en god gerning, det hjælper Østersøen.”
Det er en udtalelse, der indrammer hele baggrunden. I de lavvandede bugter omkring Østersøen har skarven fået stærkt fodfæste. Fuglen har gode betingelser, den formerer sig hurtigt, og den æder enorme mængder fisk. For lokalsamfundet betyder det mærkbare forandringer i både natur og fiskeri. Når fiskebestandene presses, rammer det fritidsfiskere, erhvervsfiskere og biodiversiteten i kystområderne.
Derfor har Nyköpings kommune valgt at tage sagen alvorligt. Beskyttelsesjagten er ikke en fri jagt, men en kontrolleret regulering, hvor målet er at skabe balance mellem fugle og fisk. Læseren bliver inviteret med ud i skærgården for at forstå, hvorfor svenskerne prioriterer denne indsats, og hvad der er på spil for hele Østersøen.
Hvorfor svenskerne handler – og hvordan Danmark gør det samme
Skarven er ikke bare en fugl blandt mange. Den er en topprædator i kystmiljøerne og kan dagligt spise op mod et halvt kilo fisk. For eksempel svarer det til cirka 15 unge havørreder pr. fugl. Når kolonier samler sig i åmundinger eller lavvandede bugter, kan de fjerne store dele af en fiskebestand på meget kort tid.
I Sverige har det ført til lokale initiativer som i Nyköping. I Danmark er udfordringen velkendt, og her har man udviklet et nationalt regelsæt for skarvregulering. Hvert år fra 1. august til 31. marts er det muligt at søge tilladelse til at regulere skarver, hvis de udgør en dokumenteret trussel mod fiskeriet eller mod sårbare arter.
Smaabaadsnyt har tidligere gennemgået reglerne:
Ansøgning sker via Miljøstyrelsen på Virk.dk, og man skal dokumentere skade og først forsøge skræmning.
Erhvervs-, bierhvervs- og fritidsfiskere med garn, lodsejere og fiskeriforeninger kan søge.
Reguleringen kan ske fra land, fra båd i lav fart eller fra skjul med lokkefugle – afhængigt af om det er saltvand eller ferskvand.
Skarvens effekt på fiskebestandene er veldokumenteret. Den æder ofte smolt i stor stil, og i vandløb kan hele årgange forsvinde. Derfor er regulering ikke bare et ønske fra fiskere, men et nødvendigt redskab i naturforvaltningen.
Se hvordan at nedskydning af skarv foregår (klik for at åbne)
Videoer (kan tage tid at loade)
Hvad vi kan lære af svenskerne
Nyköpings eksempel viser, at regulering kan blive en kommunal opgave, hvor man tager direkte ansvar for at beskytte lokale økosystemer. Det er ikke en jagt for jagtens skyld, men en naturplejeindsats. Svenskerne understreger, at skarven hører til i naturen, men ikke i de mængder, der ses i dag.
I Danmark er reguleringen bredt forankret gennem nationale regler, men erfaringerne fra Sverige viser, at en mere lokal forvaltning kan være et vigtigt supplement. Når en kommune tager aktivt ejerskab, giver det både legitimitet og synlighed. Det bliver tydeligere for borgerne, hvorfor regulering er nødvendig, og hvordan den udføres i praksis.
Samarbejdet mellem myndigheder, foreninger og private aktører er også afgørende. I Danmark tilbyder for eksempel Go Fishing udstyr og vejledning til regulanter, så indsatsen bliver lettere at gennemføre. Kombinationen af fælles regler og lokal handling kan være vejen frem, hvis både Danmark og Sverige skal sikre fiskebestande og kystnatur mod et fortsat pres fra en voksende skarvbestand.
Tilbage står indtrykket fra Nyköping: en kommune, der vælger at handle i stedet for at se til. Reportagen viser, at regulering kan være både praktisk, kontrolleret og motiveret af ønsket om at beskytte Østersøens fremtid. Det er et billede, danske småbådsejere og fiskere kan spejle sig i – og måske hente inspiration fra.
