NJSK Havkonkurrence 2017 - smaabaadsnyt - alt om småbåde og hvad vi bruger dem til.

NJSK Havkonkurrence 2017

Hermed bringes opslag direkte fra NJSK så alle der har lyst til at deltage.
Mandag den 13. marts kl. 15.00 åbnes der op for tilmelding til NJSK Havkonkurrence 2017.

Startskuddet til NJSK Havkonkurrence 2017 lyder lørdag den 20. maj kl. 08.15 og slutter søndag den 21. maj kl. 14.15 – ialt 30 timers fisketid, hvis alle timer udnyttes.
NJSK Havkonkurrence vil i år være en Team konkurrence, og koster kr. 50,00 pr. person der deltager i Teamet. Havkonkurrencen tilgodeser både dem der sejler langt til havs, og dem der fisker kystnært. Der er i år plads til 100 småbåde efter “først til mølle-princippet”.

NJSK har afholdt et godt og konstruktivt møde med Hirtshals Havn samt Hjørring kommune, hvor alle parter var enige om at fortsætte det gode samarbejde. Derfor indgår NJSK endnu engang som aktør i Naturmødet om fredagen, hvor intresserede kan se de mange småbåde der begynder at ankomme, og få et par “rigtige” lystfiskerhistorier med på vejen. Desuden kan det anbefales, at møde op på Hirtshals mole lørdag morgen, for at nyde synet af de mange småbåde der stævner ud, når startskuddet lyder.
Igen i år vil der være gratis rundstykker lørdag og søndag morgen, sponsoreret af KonditorBager Højene, Hjørring, v/Ole Pedersen samt mulighed for at tilkøbe aftensmad lørdag.

Yderligere information, regelsæt, program etc. kan ses på NJSK’s hjemmeside under NJSK Havkonkurrence 2017.

Herunder ses nogle af vinderfiskene fra 2016

Største vægt på Torsk, Team Bestfishing.dk, Rafal Wysocki – 10,74 kg.

Største vægt på Lange, Team Fishingtours.dk, Peter Enghoff Olsen – 18,74 kg. 

LÆS OGSÅ:
Boat Show 2019 med masser af nye tiltag for småbådsejerne og lystfiskere

Største vægt på Rødspætte, Team Wilma, Morten Gaust – 1,54 kg.

NJSK [Nordjysk Småbådsklub] er stiftet på Facebook i november 2014 af Thomas Kolmorgen. I februar 2015 kom Sune Andersen med som kompagnon. NJSK er drevet på frivillig basis og er gratis at være medlem af.
 
NJSK har i dag over 1800 medlemmer fra nær og fjern, og der kommer stadig mange nye til. I NJSK afholdes der klubaften den sidste torsdag i hver måned ved Agri College Nordjylland, Aalborg, hvor man kan makke med sin båd, motor og trailer samt lave pirke, forfang og andre småbådsrelaterede ting. Derudover afholder NJSK løbende arrangementer og konkurrencer, hvilke klubben som udgangspunkt forsøger at holde omkostningsfri for medlemmerne, takket være de mange sponsorer, der, sammen med medlemmerne, er fundamentet for den frivillige klub. Derfor opfordrer NJSK også medlemmerne til at bakke op om de sponsorer, der støtter klubben.
 
Hvordan bliver jeg medlem af NJSK? Du melder dig ind i NJSK Facebookgruppe her. Når du har meldt dig ind i Facebookgruppen, så er du medlem på lige fod med alle andre. Husk – det er ganske GRATIS at være en medlem af NJSK!
 
Selvom du ikke er fra det nordjyske, så er du stadigvæk mere end velkommen til at melde dig ind NJSK!
 
På vegne af NJSK [Nordjysk Småbådsklub
Thomas Kolmorgen tlf. 4091 5502
Sune Andersen tlf. 2970 2587
E-mail: njsk@njsk.dk
NJSK hjemmeside: http://www.njsk.dk
NJSK Facebookside: https://tinyurl.com/h62oe3l

Hvad mener du?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.