Verdenspremiere på Linder Arkip 530! - smaabaadsnyt - alt om småbåde og hvad vi bruger dem til.

Verdenspremiere på Linder Arkip 530!

I perioden 4-12. marts afholdes Sverige største bådmesse ” Allt för sjön” og her så vi det første glimt af Linder Arkip 530. Mange af os har tilbragt masser af timer i en Linder jolle, og har du været ombord i en Arkip 445 Max/Basic/Catch eller en Arkip 460, så ved du at de robuste Linder-joller, er udviklet med fokus på praktisk brug og med stor rummelighed.

Tilbage i 2004 begyndte Linder at lave Arkip 460, og de beretter idag om at de allerede dengang så potentialet i at udvikle en endnu større båd – og nu er det den altså her !

Arkip 530 udstillet på All för sjön

 

 

 

Linder aluminium-bådene er oplyst som værende de eneste, hvor båden fra kølen til rælingen er formet af et stykke metalplade.

Linder har udover Arkip 460 også lanceret en “lillebror” til 460, nemlig ‘Sportsman 445,’ Max, Basic og sportsfiskeri med kasteplatform, benævnt som “Catch”.

Den nye storebroder i familien er fuld 220 cm bred og tilføj en længde 530 cm, og du har en stor båd med plads til op til 6 personer. En båd velegnet til lange ture på havet eller de større søer. Arkip 530 BR er godt udstyret som standard – dobbelt styrepult med dør, komfortsæder med flip-up, 9-tommers marineelektronik, fast tank (65 liter), puder, kaleche, 2 svømmeplatforme agter, integreret trappe,  og robuste platform er et par eksempler på noget af det som du får med.

Indretning af Arkip 530

Arkip 530 BR er alle som Linder både sikret via opdrift i alle skrogets sider, selvlænsende og naturligvis et robust 2,7 millimeter aluminium skrog.

LÆS OGSÅ:
Lithium batteri i båden

SÅ uanset om du ønsker en båd til fisketuren, familiesejlads eller ren  fornøjelse, så er Arkip 530 en super mulighed.

Godkendt af Det Norske Veritas.

 

FAKTA Arkip 530 BR:

Længde: 530 cm

Bredde: 220 cm

Vægt: 590 kg

Skrog tykkelse: 2.7 mm

Hull vinkel: 16 ° Rec.

Motor: 70-100 hk (52-74 kW)

Maksimal motoreffekt: 100 hk (74 kW)

Maksimal hastighed: 38 knob

Max antal personer: 6

De danske priser er ikke fastlagt men efter de svenske priser at dømme vil priserne ligge omkring de 150.000, men der vil helt sikkert opstå bundlede pakker eksempelvis med de stærke Mercury F80 eller Mercury F100 – motorer.

Arkip 530 kommer til Danmark indenfor de næste 2-3 måneder og vi holder dig opdateret når den når forhandlerne. Indtil da, hold dig opdateret via den danske importør Jørgensen & Dahl på https://www.mercurymarine.dk/

One thought on “Verdenspremiere på Linder Arkip 530!

Hvad mener du?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.