Når smilet er på størrelse med en fisk

Trolling-fiskeriet omkring Bornholm er i hastig udvikling, oppebåret af stærke lokale kræfter og i særdeleshed arrangementet Trolling Master Bornholm, har øget bevågenheden på det ekstraordinære laksefiskeri og den altid hyggelige atmosfære på klippeøen. I 2018 overtager Mols-linien færgedriften og allerede er der forlydende om at billetpriserne sænkes væsentligt, hvilket blot vil forstærke mobiliseringen af fiskegale mod Bornholm.
 
Der er dog et stykke tid til TMB 2017, der afholdes den 26.-29. april – og hvor 350 velproportionerede fiskemaskiner i Nordeuropas største lystfisker-konkurrence, kæmper om æren og de flotte præmier, der gives til de allerstørste af søens konger. Aktivitetsniveauet er naturligvis ekstraordinært stort omkring konkurrencen men allerede nu søger nysgerrige fiskere mod det dragende bornholmske trolling-fiskeri.
 
Således også for Erik Kaarsbo Madsen og Michael Pascal Nielsen, der i et sammentømret kammeratskab af dygtige kystfiskere, i de sidste 13 år har taget turen østovre til den rustikke bornholmske granit, for gennem 4 dage at udforske de hårdtkæmpende kystørreder. Vandtemperaturen på 2 grader er ca. 4 grader for koldt til at kysten eksploderer i det vanlige forårs-ædegilde, og derfor valgte Erik og Michael i år at afprøve trollingfiskeriet med henblik på at fange deres første trolling-laks. 
 
Når turen endeligt er besluttet, entreres med eksperter – og derfor steg de i lørdags ombord på East Side Trollings fiskemaskine af en Ørnvik 640 med alt i udstyr og sikkerhed. Den gode skipper Kim Finne er kendt af mange som een af de ypperligste til det østlige sølvtøj (eastsidetrolling.dk)
 
Så er der hug !
Trollingfiskeriet er en til tider teknisk disciplin som de gæve fynske fiskere måtte sande, da et lidt for kraftigt modhug plantede den anerkende Fladen Solid Pro trolling-stang i hardtop – 15 toptunede fiskestænger havde mistet halvdelen af en god kammerat….
 
Michael Pascal Nielsen med fast fisk – det er i sådanne situationer at smilet når begge ører og adrenalinen pumper i kroppen 
 
Erik Kaarsbo Madsen med en ivrig bornholmsk laks – præsenteret til ære for fotografen
 
 
Michael Gosner Nielsen med dagens største fisk – en trollingfisker er født!
 
 

Hvad mener du?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ohøj Skipper !

Få eksklusivt indhold, tips og tricks fra vores side.

Få de vigtigste artikler, konkurrencer og nyheder serveret i en let og nærmest spiselig form.

Det er simpelt! Skriv din email og så ses vi på den anden side :-)

 

Velkommen om bord !