Ryds 438 BF – en seriøs fiskepartner - smaabaadsnyt - alt om småbåde og hvad vi bruger dem til.

Ryds 438 BF – en seriøs fiskepartner

​Ryds har i mere end 60 år leveret svensk producerede kvalitetsbåde skræddersyet til nordiske krav og det er præcis denne erfaring, de har anvendt til deres nyeste skud på stammen – Ryds 438 BF. BF står for Big Fish og betegner joller og både specielt designet til fiskeri.
SmaabaadsNYT har på Boat Show fået en guidet tur af en af Danmarks mest erfarne forhandlere – Arne Bøge fra Bøge’s Både.
Ingen tvivl om at Ryds her har skabt et nyt fantastisk produkt for alle der fisker kystnært eller på de større søer og vi glæder os især over at der er masser af plads til at lande fisk på siderne af båden, sammen med en god fleksibel siddeplads foran pulten, der også fungerer som et rigeligt stort stuverum til grej og andet, der skal holdes tørt under sejlads eller hvis man bliver overrasket af en regnbyge.
På en særdeles elegant måde kan siddepladsen omdannes til flere pladser ud mod siderne, hvis man måtte ønske det.
 
 
Flere genialiteter dukker frem ved gennemgangen, hvor vi giver topkarakter til den fleksible kasteplatform i vejrbestandigt materiale – et must ved geddefiskeriet, men også noget som vinder mere og mere indpas ved havørredfiskeri, når havørrederne skal jagtes med flue og spin ved kysten. Ønsker man samtidigt at fiske på jomfruelige pladser ved småøer eller på kysterne der er svært tilgængelige i bil er denne bådtype det helt rigtige valg, da den kan søsættes på de fleste steder direkte fra kysten eller mindre ramper.
 
På motorsiden er der ikke gået på kompromis og sættet er sammensat med en 20 hk Mercury der har et perfekt forhold til ydeevne og vægt. Man kan forvente en hastighed på ca. 20 knob, hvilket er nok til at foretage hurtige skift mellem fiskepladserne eller at nå hjem til aftalt tid.
 
Båden er selvlænsende, så hvis fiskeslimen skal vaskes af efter en succesfuld tur, så gøres det let med en spand vand, der derefter elegant skylles ud under sejlads.  
 
Som erfarne småbådsfiskere kan vi bare læne os tilbage og glæde os over at Ryds igen har gravet Big Fish modellerne frem og skabt et vældig godt produkt skræddersyet til fiskeri og i en kvalitet der holder i mange år frem.
 
Kontakt Bøge’s Både for at få mere information på 7558 5811 eller se mere på www.boges.dk
 
 
Priseksempler:
 
Ryds 438 BF m/ Mercury F20ELPT: kr. 61.990,-
Ryds 438 BF m/ Mercury F20ELPT inkl. udstyrspakke: kr. 68.990,-
Ryds 438 BF m/ Mercury F20ELPT inkl. udstyrspakke og Brenderup 500: kr. 75.990,-
 
 
 
Det store tilbehørsprogram giver mulighed for at tilpasse både helt til sine egne behov:
Rustfri vindskærmsbøjle: 1999,-
Foldbar siddetofte: 1245,-
Kasteplatform 1499,-
Fiskestol komplet m/ hynde: 2399,-
Ekstra base til stol: 599,-
Hyndesæt: 2995,-
RF Plastspandholder: 429,-
RF kopholder 399,-
RF transport stangholder:449,- 

LÆS OGSÅ:
Et dækstativ giver optimale muligheder for vedligeholdelse

One thought on “Ryds 438 BF – en seriøs fiskepartner

Hvad mener du?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.