Er din autopilot monteret korrekt ? - smaabaadsnyt - alt om småbåde og hvad vi bruger dem til.

Er din autopilot monteret korrekt ?

Den erfarne SIMRAD-prostaffer Allan Nielsen giver her vigtige tips at huske på, når autopiloten monteres i småbåden. Allan er selv ivrig trollingfisker og ved at autopiloten er en af de vigtigste installationer og han har en bred erfaring om montering af disse i forskellige bådtyper og ved hvordan autopiloten opnår sin bedste ydeevne.

Placering af pumpe, kompas og elektronik
Først skal man finde ud af hvor der er plads til de forskellige komponenter piloten indeholder som er en kurscomputer, et kompas samt en hydraulisk pumpe. Og nogle sæt betjenes den fra det medfølgende multifunktionsdisplay og leveres uden en betjening enhed, og andre er med betjeningsenhed.
 
 
Kompas placeringen er det vigtigste af dem alle, dels fordi det er det som piloten anvender til kurs data og ligeledes registrerer hvordan båden ligger i vandet. Samtidig anvendes det som kilde, hvis man har radar overlay, samt til fastlåsning af andre mål. Det skal placeres så langt væk fra magnetiske påvirkninger som muligt og så langt under dørken det kan lade sig gøre, da der er mest roligt under hårde vejrforhold. Og helst midt i båden og ikke ude i stævnen.

Her ses montagen at Precision 9 kompasset, hvor jeg har været meget opmærksom på lokationen for den mest nøjagtige visning, i mit tilfælde sidder den bagerst i et stuverum midt i båden

 

Kurscomputeren kan sidde, hvor der er bedst muligt plads og hvor der er tørt, for dog er de fleste stænktætte og nogle vandtætte, men af hensyn til stik og terminaler vil det være det mest hensigtsmæssige at det er tørt. NAC 2 computeren er monteret sammen med alle mine andre blackboxe, jo tættere på N2K netværket samt strøm jo nemmere, bare det sidder nogenlunde beskyttet mod vand

Betjeningsdisplayet skal man klart sætte, hvor det sidder godt i forhold til betjening, for det er et du kommer til at trykke meget på, både når der skiftes tilstand til auto og standby, men også når der laves kursændringer, så gør nogle grundige overvejelser inden hullet bores. Her ses Simrads AP 44 display, som bør sidde så det er meget nemt at komme til og betjene

LÆS OGSÅ:
Miljøvenlig strøm ombord med solceller

 

Hydraulikpumpen (hvis det er en hydraulisk pilot) er nok der hvor jeg har set flest uheldige placeringer, enten har den siddet lige under styrepulten, da det var nemmest ift. slanger og ledninger. Men det er en placering man på nogle bådtyper kan komme til at fortryde, for uanset hvor støjsvag pumpen er, så kan man blive træt af at høre på den. Pumpen kan i stedet for placeres så tæt på motoren det er muligt for at samle støjen et sted. Samtidig er det vigtigt den ikke placeres lige der hvor motorkablerne kommer ind, da der kan komme vand ved kraftig sø agten fra, hvilket ikke er hensigtmæssigt.

Er piloten forsynet med andre drevtyper er placeringen ikke valgfri, da det enten vil være til kabler, hvor enheden erstatter ratboxen, eller mekaniske drev som altid vil sidde nede agter. Større både kan have behov for en rorføler, denne placeres naturligvis på selve roret og er som regel af typen cirkulær, og vil give den fordel at man altid kan se rorets fysiske position. Men langt de fleste piloter monteres med det der hedder virtuel rorføler.

Det hele samles efter installations manualen, og på de fleste moderne piloter samles det hele via N2K (NMEA 2000), samt strøm til selve kurs-computeren.

 
Opsætning
Når det startes op bliver man bedt om at indtaste forskellige ting omkring båden, og så følges teksten på displayet, indtil man er klar til den egentlige sejladsprøve, som startes med at lave en deviation af det elektroniske kompas, som vil fortælle om placeringen er ok, her drejes båden i cirkler med en drejehastighed på ca. 2-3 grader i sek, denne udføres bedst under rolige vejrforhold, da det er svært at styre jævnt rundt ved meget søgang. Når du har fulgt vejledning afsluttes med ”kalibrering ok” og kalibreringen er gennemført.
Så er man klar til den egentligt styreopsætning af selve autopiloten, hvor det er her bådens styrekarakteristik beregnes og lagres i kurscomputeren, og det er den der danner baggrund for pilotens ydeevne efterfølgende. Det er vigtigt at gøre dette på et tidspunkt, hvor der ikke er andre både i nærheden, da der skal være masser af manøvreringsplads. Den foretages med så høj en hastighed man kan hvor båden ikke planer, typisk omkring en 7-10 knob alt efter bådtype.

Når den er gennemført er man klar til sejlads, og man kan her kontrollere om den styrer optimalt ved at give den 30 grader til en af siderne, og se om den rammer kursen forholdsvis hurtigt og derefter stabiliserer retningen. Når man er tilfreds med styreresultatet, er din autopilot klar til mange års brug.

LÆS OGSÅ:
Vinteren er hastigt på vej - 10 råd til forbedret sikkerhed

Hvis du har brug for hjælp til dit SIMRAD udstyr, så kontakt os på Facebook under Simrad DK, så skal vi nok hjælpe dig.

God sejlads

Med venlig hilsen

Allan Nielsen (Simone)

Hvad mener du?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.