En god styrestol passer på din ryg - smaabaadsnyt - alt om småbåde og hvad vi bruger dem til.

En god styrestol passer på din ryg

Palby har forhandlet bådudstyr til de danske sejlere i mange år og styrestole og bådsæder er et af deres specialer og derfor kan du også finde deres  styrestole på de danske værfter, hvor de er det foretrukne valg i nye både.
 
Stole og sæder er uden tvivl en af de vigtigste ting ombord, når det kommer til komfort. Mange sejlere kan sikkert nikke genkendende til et noget ømt kadaver når man, klistret til et hårdt plastsæde, har været afsted hele dagen med frisk vind og en båd der har hoppet og rullet glad gennem bølgerne.
Løsningen kan være at udstyre båden med et nyt komfortabelt sæde. Palby råder over op mod 200 artikelnumre, der relaterer sig til emnet og med garanti kan gøre de svære dage noget bedre.
 
Sædet starter som regel med en konsol i bunden og her kan du vælge mellem faste, højde-indstillelige, konsoller med affjedring, eller konsoller med eller uden glideskinne indbygget. Se efter den aktuelle højde på konsollen, der passer til netop din båd. Husk også at tjekke om den nederste monteringsbase har den ønskede diameter, så konsollen kan dække stedet, hvor den gamle evt. har været monteret.
 
Anvender du højdeindstillingen meget, bør du se efter konsollen med indbygget gasfjeder, der trinløst justerer højden op/ned. På selve sædet opnår du også klare forbedringer – har du været vant til en styrestol med en godt gennemsat skumpolstring, vil din ryg og resten af kroppen nyde godt af en bedre og mere affjedrende støtte. Flere modeller tilbyder en smart flip-up løsning, der også giver støtte ved stående styring – hvilket er ualmindelig praktisk, når der skal foretages havnemanøvrer, eller man ønsker at stå op, for et bedre udsyn ved megen trafik.
 
Er du til den ubetingede luksus, kan du for eksempel se på Attwood-stolene, der har et indbygget SAS (Shock Absorbing System), hvor en særlig konstruktion af fjedre sørger for, at tage af fra stød og gyngen i bølgerne.
 
 
Spørg forhandleren til råds
Se efter din nærmeste forhandler på www.marineproshop.dk der desuden står klar til at sørge for den helt rigtige rådgivning, så du undgår dyre fejlkøb og i stedet får det der passer bedst til dig og din båd.
 

LÆS OGSÅ:
Kom godt igang med drone - tips til film fra båden

Hvad mener du?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.