Blåfinnet tun er tilbage – hornfisk og fede stimefisk driver comeback i nordiske farvande
Efter næsten 60 års fravær er den atlantiske blåfinnede tun igen vendt tilbage til farvandene mellem Sverige, Danmark og Norge. En ny, omfattende videnskabelig undersøgelse giver nu de første nutidige svar på, hvad der trækker det ikoniske toprovdyr tilbage: store mængder energirige stimefisk – især hornfisk, sild og makrel.
Studiet er offentliggjort i tidsskriftet Fisheries Research og er tilgængeligt via ScienceDirect. Det repræsenterer det hidtil mest detaljerede indblik i fødeøkologien hos blåfinnet tun i Skagerrak–Kattegat–Øresund-området.
Første moderne indblik i tunens fødevalg
Undersøgelsen er gennemført af et internationalt forskerhold ledet af Sveriges Landbrugsuniversitet i samarbejde med DTU Aqua. Forskerne analyserede maveindholdet hos 44 store blåfinnede tun fanget i perioden 2020–2022.
Analysen dokumenterer en varieret kost, men med et klart fokus på lokalt forekommende, pelagiske stimefisk. Især hornfisk spiller en markant rolle – en art, der hidtil har været stort set overset i regional fiskeriforvaltning.
Ifølge hovedforfatter Gustav Hellström fra Sveriges Landbrugsuniversitet er netop dette opsigtsvækkende:
Hornfisk er hverken kommercielt udnyttet eller direkte forvaltet i regionen, men vores data viser, at den er en afgørende fødekilde for de tun, der nu vender tilbage.”
Fra kollaps til comeback
Den atlantiske blåfinnede tun var tidligere almindelig i nordiske farvande, men intensivt overfiskeri i midten af det 20. århundrede førte til et dramatisk bestandskollaps. I begyndelsen af 1960’erne ophørte artens sæsonvise vandringer mod Skandinavien næsten helt.
Med indførelsen af en international genopretningsplan i 2008 – herunder stramme fangstbegrænsninger, øgede mindstemål og forbedret kontrol – er bestanden i det nordøstlige Atlanterhav og Middelhavet siden vokset markant.
Omkring 2015–2016 begyndte blåfinnet tun igen at blive observeret i danske og svenske farvande, typisk i perioden august til oktober. Ifølge forskerne hænger tilbagekomsten tæt sammen med bedre forvaltning af stimefisk som sild og makrel, der i dag forekommer i langt større mængder end tidligere.
Et top-rovdyr med enorm betydning
Blåfinnet tun er et ekstremt effektivt rovdyr. Forskerne estimerer, at tunene indtager 3–6 % af deres kropsvægt dagligt. Det betyder, at en enkelt tun på omkring 278 kg kan konsumere op mod 1.500 kg bytte under et ophold på cirka 90 dage i regionen.
Hvis bestanden fortsætter med at vokse mod historiske niveauer, kan arten få mærkbar indflydelse på lokale fødenet.
Som Kim Birnie-Gauvin fra DTU Aqua forklarer i forbindelse med studiet:
Blåfinnet tun er ikke blot en indikator for et sundt havmiljø. Det er en aktiv aktør, der i høj grad er med til at forme økosystemet. Når vi forstår, hvad den spiser, kan vi også forvalte havet mere helhedsorienteret.
Behov for bredere økosystemforvaltning
Et centralt budskab i undersøgelsen er, at effektiv fiskeri- og naturforvaltning skal tage højde for hele fødekæden. Hornfisk – som viste sig at udgøre over halvdelen af fødeindtaget målt i biomasse – er i dag hverken kvoteret eller systematisk overvåget.
Forskerne peger derfor på behovet for løbende overvågning af både blåfinnet tun og dens vigtigste byttedyr, også dem uden direkte kommerciel værdi.
Centrale resultater fra undersøgelsen
Studiet identificerede:
19 fiskearter, fire typer blæksprutter og én krabbeart i tunenes maver
En kost stærkt domineret af pelagiske, vandrende fisk
Hornfisk udgjorde over 37 % af maveindholdet målt i antal og næsten 60 % i vægt
Sild forekom i 83 % af de analyserede maver
Makrel og forskellige torskefisk var også hyppige byttedyr
Tydelige regionale forskelle, som viser, at tunene tilpasser deres fødevalg til lokale forhold
Et tydeligt bevis på, at beskyttelse virker
Ifølge Gustav Hellström er blåfinnet tun nu blevet et levende bevis på, at målrettet og langsigtet forvaltning kan vende selv alvorlige bestandskollaps:
Tunens tilbagevenden viser, hvad der er muligt, når vi kombinerer ansvarlig fiskeriforvaltning med et økosystembaseret perspektiv. Men succesen afhænger af, at også byttedyr – inklusive arter som hornfisk – forbliver sunde og talrige.”
