Indledning – et faresignal fra Københavns redningsstation
I en nyhed fra TV 2 Kosmopol kunne man tidligere på året læse, at antallet af sejlere i havsnød er steget markant. Ifølge en pressemeddelelse fra Dansk Søredningsselskab (DSRS), der er medlem af Søsportens Sikkerhedsråd, er redningsaktionerne fra stationen i København nærmest fordoblet på kort tid.
Det er en alvorlig udvikling, men samtidig ikke overraskende. Vi har i de seneste år set en vækst i antallet af fritidssejlere i Danmark, hvor både nybegyndere og erfarne kommer på vandet. Flere både betyder også flere fejl, og erfaringerne fra redningsfolkene viser, at mange situationer kunne være undgået med bedre forberedelse.
Også chefen for JRCC understregede, at flere af de aktioner, de var ude til, kunne være undgået, hvis sejlerne havde fulgt de enkle og veldokumenterede råd, vi kender som De 5 Sejlråd.
Hvorfor havner flere i havsnød?
Flere på vandet – især nybegyndere
Coronaårene, højere fritidstrang og en generel interesse for friluftsliv har fået mange nye på vandet. Ikke alle har den erfaring, som kræves for at håndtere uforudsete hændelser.
Teknisk kompleksitet og manglende vedligehold
Både i dag er fyldt med avanceret udstyr: motorer med elektronik, navigationssystemer, batteripakker, autopiloter. Når ét system svigter, kan hele turen blive farlig. Og hvis man ikke får skiftet filter eller holder brændstoffet frisk, er motorstop næsten uundgåeligt.
Vejrets luner
Klimaforandringer giver mere uforudsigeligt vejr: hurtige vindskift, pludselige byger og grov sø. Selv en lille teknisk fejl kan blive kritisk i hårdt vejr.
Overdreven tillid til teknologi
Mange stoler blindt på apps, elektroniske søkort eller mobiltelefonens signal. Men uden backup kan man hurtigt stå i problemer, hvis teknikken svigter.
Øget rapportering
Endelig skal vi huske, at redningstjenesterne er blevet bedre til at registrere og rapportere hændelser. En del af stigningen handler altså også om synlighed.
Konsekvenserne af flere redningsaktioner
Belastning af DSRS og JRCC: Hver aktion kræver frivillige, brændstof og udstyr. Flere udrykninger lægger pres på økonomien og beredskabet.
Økonomiske tab for sejlere: Bugseringer, skader og forsikringssager koster dyrt.
Trygheden på spil: Nye sejlere kan blive skræmt væk, hvis historier om havsnød fylder for meget.
Risiko for ulykker: Jo flere nødsituationer, desto større sandsynlighed for, at nogle ender tragisk.
De 5 Sejlråd – kernen i sikker sejlads
Søsportens Sikkerhedsråd har gennem årtier destilleret erfaringerne ned til fem enkle, huskbare regler. Lad os gennemgå dem én for én – og samtidig se, hvordan de kunne have forebygget mange af de redningsaktioner, DSRS og JRCC har måtte rykke ud til.
1️⃣ Lær at sejle – erfaring er den bedste sikkerhed
At kunne sejle handler ikke kun om at kunne styre en båd fra A til B. Det handler om at forstå vind, strøm, manøvrering, havnesituationer og ikke mindst nødrutiner.
Mange nødsituationer opstår, fordi sejlere overvurderer egne evner.
Et kursus i sejlads eller motorbådshåndtering kan give værktøjer til at reagere roligt i kritiske øjeblikke.
Øvelse i at sætte anker, håndtere mand-over-bord, eller lave nødsejlads uden motor kan redde dagen.
Eksempel: Flere af de bugseringer, DSRS København har udført, skete fordi besætningen ikke kunne sejle båden sikkert i havn efter motorstop. Med bedre træning kunne mange være kommet ind for sejl alene.
2️⃣ Hold dit grej i orden – motorstop kan undgås
Det hyppigste problem i redningsstatistikkerne er motorstop. Og som Martin Wagner påpegede i påsken, kan mange af dem undgås med simpel vedligehold.
Tjek brændstoffilteret – et tilstoppet filter kan lamme motoren.
Sørg for frisk brændstof – gammel benzin mister brændværdi og kan give driftsstop.
Tjek kølingen – overophedning kan ødelægge motoren og efterlade dig drivende.
Sejl ikke ud med kendte fejl – småting på land kan blive store problemer til søs.
Eksempel: JRCC vurderede tidligere på året, at flere af de aktioner, de var ude til, kunne have været undgået, hvis sejlerne blot havde foretaget et motortjek inden afgang.
3️⃣ Planlæg din tur – forberedelse er nøglen
Hver sejlads bør starte med planlægning. Ikke kun ruten, men også alternativer, vejrudsigten og nødhavne.
Tjek vejrudsigten for hele turen, ikke kun afgangstidspunktet.
Hav en plan B: hvor går du ind, hvis vejret slår om?
Undgå at sejle ud, hvis vinden ligger over din eller bådens komfortzone.
Beregn brændstofbehovet med margin.
Eksempel: Mange aktioner sker, fordi sejlere bliver overrasket af vejrskift. Havde man planlagt kortere etaper eller haft nødstop i tankerne, kunne man have undgået havsnød.
4️⃣ Hav en livline til land – kommunikation redder
Når uheldet er ude, er det afgørende at kunne tilkalde hjælp.
VHF-radio er den mest sikre kommunikationsvej til JRCC.
Hav en opladt mobil i vandtæt pose som backup.
Download SejlSikkert Onboard-appen
Fortæl en ven eller familie, hvor du sejler hen – og hvornår du forventer at være hjemme.
Eksempel: Flere redningsaktioner har været forsinket, fordi nødstedte ikke kunne oplyse præcis position. Med en livline til land kan kostbar tid spares.
5️⃣ Brug redningsvesten – den enkleste vane
Redningsvesten er måske det simpleste, men også det vigtigste råd.
Ved mand-over-bord eller kæntring er vesten forskellen på liv og død.
Moderne oppustelige veste er lette, behagelige og næsten umærkelige at bære.
Statistik viser, at dødsulykker til søs næsten altid involverer fravær af vest.
Eksempel: Når DSRS rykker ud, møder de ofte sejlere uden vest. Hvis uheldet sker pludseligt, er det for sent at tage den på.
En kulturændring – fra reaktiv til proaktiv sejlads
Formanden for Dansk Søredningsselskab understreger, at De 5 Sejlråd er nøglen til at vende udviklingen. Ikke gennem tunge regler, men gennem kultur.
Hvis hver sejler ser det som en naturlig vane at følge rådene, falder antallet af redningsaktioner.
Det styrker både trygheden, økonomien og oplevelsen af frihed til søs.
Søsportens Sikkerhedsråd minder os: det er en fælles sag – sikkerhed er ikke kun individuel, men et fællesskabsansvar.
Perspektiv – hvad kan myndigheder og havne gøre?
Myndighederne kan støtte op med informationskampagner, støtte til DSRS og krav til udstyr.
Havne kan hænge checklister og sejlråd op synligt for besøgende sejlere.
Redningstjenesterne kan fortsat dele erfaringer, så sejlerne lærer af andres fejl.
Læs mere her:
Så næste gang du lægger fra kaj: husk at sikkerhed starter, før du overhovedet sætter sejl. Det er nemt, det er sund fornuft – og det redder liv.
