Regulering per 1. august: Skarvreglerne du bør kende

Skarven er en af de mest omdiskuterede fugle i de danske kyst- og fjordområder. Elsket af fuglekiggere for sin imponerende størrelse – frygtet af fiskere og å-ejere for sin appetit på fisk. Hvert år fra 1. august åbnes der for muligheden for at regulere skarv i Danmark, hvis den udgør en trussel mod fiskeri eller sårbare fiskebestande. Denne artikel giver dig overblik over reglerne, betydningen for fiskebestandene – og hvordan du kan få hjælp og udstyr til reguleringen.

Hvad er skarvregulering?

Regulering betyder, at man på tilladelse fra Miljøstyrelsen må skyde skarv eller oliere æg i udvalgte områder. Det kræver dokumentation for, at skarven gør skade på fiskeriet eller truede arter – og at man først har forsøgt at skræmme fuglene væk. Ansøgning foregår via Virk.dk.

Hvem må regulere skarv?

Følgende grupper kan få tilladelse:

• Erhvervs-, bierhvervs- og fritidsfiskere med bundgarn eller ruser.

• Lodsejere eller forpagtere med fiskevande.

• Fiskeri- og lystfiskerforeninger, der beskytter sårbare bestande.

Hvor og hvordan må man regulere?

Fiskeriterritoriet (saltvand, fjorde, bælter):

• Fra land (med lodsejers tilladelse) op til 50 meter fra strandlinjen.

• Fra motorbåd (op til 18 km/t), hvis det er ansøgt.

Ferskvand (søer, åer):

• Fra land (med lodsejers tilladelse).

• Fra motorbåd op til 5 km/t eller uden motor.

• Fra kunstigt skjul med lokkefugle.

Rastepladser uden reder:

• Regulering må ske inden for 100 meter med lokkefugle/skjul, hvis skarverne påvirker arter som laks, ørred, ål, stalling eller snæbel.

Hvornår må man regulere?

Reguleringsperioden er 1. august til 31. marts. Fra 1. september til 31. januar udvides tidsrummet til 1½ time før solopgang og 1½ time efter solnedgang.