Verdens grimmeste påhængsmotor ?
British Seagull er måske ikke det man idag betegner som et design-ikon. Men ved nærmere eftertanke, kan de alligevel noget dem på den anden side af kanalen.
British Seagull startede sin produktion tilbage i starten af 1930-erne startende under brandet Marston Seagull og den forløb med ganske få ændringer i produktet frem til midten af 1990-erne. Deres legendariske lejer i motoren blev i starten rigeligt forsynet med et solidt to-takts mix på 10:1 og det hørte bestemt ikke til sjældenhederne at Bing-karburatoren måtte renses, ligesom det anbefaledes jævnligt at sejle med fuld gas for at forhindre at tændrøret sodede til på grund af det høje olieindhold i benzinen.
Plastic er der ikke meget af på motorerne, men så er det jo også meget lettere, at se hvad der er hvad. Denne “åbenhed” gør det også muligt for enhver skoleknægt, der lige har forladt knallertkøreskolen, at gøre sig klog på konstruktionen og komme med kloge og selvtillid-skabende kommentarer som “det er nok tændrøret” – noget der er nærmest umuligt på de topmoderne motorerer med højtryksindsprøjtning, justerbare knastaksler og så meget elektronik, at man ikke man spænde propellen fast uden en processortung computer
Men kørte, det kunne de dog for det meste og på forbilledlig vis er det stadig muligt at fremskaffe reservedele til de gamle modeller – noget som de moderne producenter måske kunne lære lidt af idag. Manualer er heller ikke noget problem og disse kan også bestilles på deres webshop
Hvis du er den lykkelige ejer og syntes det er sjovt stadig at holde klenodiet i live, kan du læse mere om British Seagull her
