Pas på ved sejlads i trafiksepareringen
Storebælt er et af Danmarks mest trafikerede farvande – og samtidig et yndet område for tusindvis af fritids- og småbådsejere. Men nu indskærper myndighederne reglerne for sejlads i trafiksepareringssystemet. Det betyder, at du kan få en bøde på 5.000 kr., hvis du sejler forkert, selvom reglen har eksisteret i årevis.
Indskærpelse af reglerne – nu falder bøderne
Myndighederne har indskærpet § 3, stk. 3 og 4 i bekendtgørelse nr. 820 af 26/06/2013, som gælder for trafikseparering i danske farvande – herunder Storebælt. Mange fritidssejlere kender ikke reglerne godt nok, og det er ikke længere uden konsekvens.
Smaabaadsnyt har været i kontakt med Storebælt VTS, som bekræfter, at overtrædelser af sejladsreglerne nu håndhæves mere konsekvent for at forbedre sikkerheden i området.
Det siger loven: Du må ikke sejle imod strømmen – og skal væk fra ruten før du krydser
Trafiksepareringssystemet i Storebælt fungerer som en slags motorvej til søs – og som på land gælder der retninger og færdselsregler.
Ifølge § 3, stk. 3 og stk. 4 i bekendtgørelse nr. 820 af 26/06/2013:
- Et fartøj må ikke sejle i modsat retning af trafikstrømmen i en rute, og må ikke krydse en rute, før det er uden for trafiksepareringsområdet
- Fiskeri må ikke finde sted i en rute i et trafiksepareringssystem.
- Du må aldrig sejle imod retningen i ruten
- Du må ikke krydse inde i ruten – kun uden for separeringsområdet
- Du skal krydse vinkelret og hurtigt, når du er ude af ruten
- Du må ikke fiske i ruten – det er forbudt, uanset bådtype
- På søkortet nederst i artiklen ses dette tydeligt: De sorte streger nord og syd for ruten markerer, hvor du skal være uden for trafiksepareringen, før du må krydse.
👉 Læs lovgrundlaget her:
§ 3, bekendtgørelse nr. 820 af 26/06/2013 på retsinformation.dk
👉 Læs mere om trafiksepareringer her:
soevejsregler-og-trafiksepareringer
Her sejler mange forkert – kend de farlige zoner
Fejlene sker oftest omkring Storebæltsbroen og Sprogø, hvor hovedruten for international skibstrafik løber tæt på både brofag og lavvandede områder. Mange småbåde:
- Sejler i modsat retning af trafikstrømmen
- Krydssejler på skrå gennem ruten
- Ligger stille for at fiske i ruten – hvilket er direkte forbudt
- Trolling-fisker i ruten - hvilket er direkte forbudt
På kortet nedenfor ses de sortmarkerede streger, der viser det tilladte krydsningspunkt nord og syd for trafiksepareringsområdet. Herfra må du krydse – og kun vinkelret, så du er kortest muligt tid i ruten.
Store skibe kan ikke bremse eller undvige – og der er meget lidt plads til fejl.
Småbådsjer? Så er det nu, du skal tage ansvar
Med lidt planlægning og godt sømandskab kan du nemt undgå både fare og bødeforlæg:
- Undgå al sejlads inde i trafiksepareringen
- Planlæg din rute, så du holder dig uden for ruten
- Hvis du skal krydse, så vær uden for separeringsområdet først
- Kryds vinkelret og uden ophold
- Fisk aldrig i ruten – det er ulovligt
- Lyt til Storebælt VTS på VHF kanal 11 – her udsendes relevant trafikinfo
- Brug opdateret søkort, AIS og plotter
Du har ansvaret for at holde dig fri af de store skibes kurs – ikke omvendt.
Sådan sejler du sikkert og undgår bøde
Mange fritidssejlere har måske sejlet forkert før – uden at der er sket noget. Men med indskærpelsen af reglerne gælder det nu: Ingen undskyldninger – kun ansvar.
At kende reglerne er ikke bare en formalitet. Det er en forudsætning for sikker færdsel i et af Danmarks mest trafikerede farvand.
Del gerne dette indlæg med sejlklubben, din havn eller på sociale medier – det kan spare både liv og penge.
En fisketur kan byde på mange overraskelser og een af de fysisk store af slagsen, mødte redaktionen på dagens fisketur i Storebælt hvor en militær konvoj inkl. en fuldtudrustet russisk…
Mulighedernes vand Området omkring Storebæltsbroen er på mange måder et område med masser af muligheder. Når jeg fisker, er det næsten altid i bevægelse med skift til flere pladser, luntende…





