En ny kurs for dansk fiskeri: Store trawlfrie zoner skal redde havets bundliv
Et opgør med fortiden – og en investering i fremtiden
Den 2. juli 2025 blev en historisk bred politisk aftale indgået mellem regeringen og et flertal i Folketinget. Aftalen, kaldet En ny kurs for dansk fiskeri, sætter en ny retning for dansk havforvaltning og fiskerierhverv. Baggrunden er alvorlig: havbunden er mange steder ødelagt, fiskebestandene er pressede, og biodiversiteten er faldende – især i de indre danske farvande. Samtidig står fiskeriet over for økonomiske udfordringer og stigende krav om bæredygtighed.
Et centralt element i aftalen er indførelsen af omfattende trawlfrie zoner, som skal beskytte havbunden mod ødelæggelse fra bundslæbende fiskeri. Bælthavet, Isefjorden og dele af Kattegat bliver nu lukket for bundtrawl – og dermed tager Danmark et skridt mod en grønnere og mere ansvarlig havforvaltning.
Men hvad indeholder aftalen egentlig? Hvordan påvirker den fiskerne, miljøet og samfundet? Og er det nok til at genskabe et sundt havmiljø? Det dykker vi ned i her.
Bundtrawlforbud i 19 % af dansk farvand: Hvor og hvorfor?
Et af de mest banebrydende tiltag i den nye aftale er oprettelsen af trawlfrie zoner i hele Bælthavet – inkl. Isefjorden – og udvalgte områder i Kattegat. Det svarer til ca. 19 % af det samlede danske havareal.
Hvor gælder forbuddet?
De trawlfrie zoner dækker:
Hele Bælthavet, inkl. Isefjorden og dele af det sydfynske øhav
Kattegat ved Natura 2000-områder, bl.a. Djursland og “Kilen” nord for Sjælland
Øresund og Lillebælt – hvor to nye marine naturnationalparker skal etableres
Forbuddet gælder både danske og udenlandske fiskere, og det skal implementeres i samarbejde med EU. Indførelsen tager mindst to år, men forberedelserne starter straks.
Hvorfor er det nødvendigt?
Bundslæbende fiskeredskaber – især bundtrawl – har længe været en af de største trusler mod havbunden. De ødelægger bundfauna, fjerner sten og skjulesteder for fisk, og hæmmer havets naturlige funktioner. I følge DTU Aqua er tilstanden kritisk i mange områder, især Kattegat og Bælthavet.
Forbuddet er derfor et konkret forsøg på at genskabe biodiversitet, sikre yngleområder og beskytte de arter, der er i tilbagegang – såsom torsk, stenbider og ål.
Grøn omstilling og støtteordninger: Hvad skal fiskerne gøre nu?
Forbud mod bundtrawl betyder, at mange fiskere skal lægge deres redskaber på hylden – eller finde nye metoder. Derfor rummer aftalen en række støtteordninger:
Omstillingsstøtte og ophugning
Fiskere, der ikke kan eller vil omstille sig, kan søge om:
Ophugningsstøtte (70 mio. kr.) for at trække sig ud af erhvervet
Omstillingsstøtte (90 mio. kr.) til investering i skånsomme redskaber som garn, tejner og semipelagiske trawl
Særligt fokus på muslingefiskeri
Muslingefiskeriet i Bælthavet får otte års varsel, men ambitionen er at udfase hurtigere. Der oprettes en frivillig omstillingsordning, hvor fiskerne kan få kompensation for at overgå til muslingeopdræt i vandsøjlen eller på kulturbanker.
Støtte til lokalområder
Ø-kommuner som Læsø og Langeland får også støtte (22 mio. kr.) til at gennemføre projekter, der skaber nye arbejdspladser og fremtidssikrer fiskeriet i trawlfrie zoner.
- Her skrives der tekst
- Her skrives der tekst
- Her skrives der tekst
- Her skrives der tekst
Teknologi, biodiversitet og CO₂: Vejen mod et grønnere hav
Aftalen rummer langt mere end bare trawlforbud. Den er også et markant skridt i retning af en grøn omstilling af hele fiskerisektoren.
Klimamål og CO₂-afgifter
Fiskerne kompenseres for CO₂-afgift i 2025
Afgiften suspenderes i 2026-2028
Genindføres i 2029 og øges i 2030 (750 kr./ton CO₂)
Tiltag som mindre energikrævende redskaber og færre fartøjer skal sikre, at fiskeriet reducerer sin klimaeffekt og lever op til 2045-målet om klimaneutralitet.
Elektronisk monitorering og spøgelsesnet
Kameraer på alle fartøjer over 18 meter i 2028
Frivillige kameraordninger udbredes allerede fra 2026
10 mio. kr. afsættes til en national handlingsplan mod spøgelsesnet
Aftalepartierne ønsker, at 90 % af alle landede mængder i 2029 kommer fra fartøjer med elektronisk overvågning
Hvem vinder – og hvem taber?
Vinderne:
Havmiljøet, der får bedre chancer for at regenerere
Lystfiskerne, der prioriteres i ny politik
Akvakulturen, som får investeringer og nye rammer
Samfundet, der får et mere bæredygtigt fiskeri
Taberne:
Fiskere med bundtrawl, der må omstille eller forlade erhvervet
Muslingefiskere, som skal overgå til opdræt eller ophugning
Kystsamfund, der kan miste arbejdspladser, men får hjælp
Kritikpunkter
Flere eksperter og NGO’er kritiserer, at visse Natura 2000-områder stadig ikke er dækket af trawlforbud.
DR og TV2 har afdækket eksempler, hvor områder med intensivt fiskeri i beskyttet hav går fri.
Udfasningen tager tid: Forbuddet forventes først fuldt implementeret i 2027-2028.
