Smart rengøring af båden med Tec7 - smaabaadsnyt - alt om småbåde og hvad vi bruger dem til.

Smart rengøring af båden med Tec7

Forårsrengøring og klargøring af båden er et must for de fleste bådejere. Rengøringen indeholder flere elementer, hvor der er ofte er tale om en generel rengøring af større områder på båden og så er der altid genstridige pletter eller områder, der kræver særlig opmærksomhed og tager længere tid. Vi har, med eksperterne fra Tec7 på sidelinien, set på hvordan du rengører båden på en uproblematisk måde og let får båden klar til en ny sæson.

De genstridige pletter kræver de rigtige rengøringsmidler, så du sparer tid og så berører vi her også kort emnet, når der skal rengøres og gøres klar til fugning eller limning, hvor det er vigtigt at anvende en professionel fremgangsmåde, så du undgår der trænger vand ind i skroget.

Miljøvenlig grundrengøring

Den generelle rengøring af bådens skrog over store områder, klares bedst med HP Clean. HP Clean er effektiv overfor en lang række af naturlige forureninger og så kan du glæde dig over, at det samtidigt er biologisk nedbrydeligt. HP Clean er desuden helt vandopløselig, fri for syrer og ugiftig ved normalt brug.

HP Clean er en kraftfuld sæbe og affedter, der er særlig velegnet til at fjerne det meste organiske smuds og snavs, som for eksempel alger, olie, mudder eller rust.

HP Clean findes i flere størrelser, blandt andet i en smart 1 liters sprayflaske, der også fungerer fint igennem hele sæsonen til daglig rengøring af mindre områder. Har du en større båd og anvender du HP Clean til klargøring er varianterne i 5 og 25 liters dunk mest velegnet. Husk også at motorrummet skal have en tur med rengøringskluden, så du lettere opdager, hvis der måtte opstå lækager eller andet

tec7 bådrengøring
Tec7 er specialister i profesionelle produkter til rengøring af båden

Også god til EVA belægning

HP Clean påføres nedefra for at undgå at snavs løber nedefter under rengøringen. Lad det arbejde lidt og på skroget anvendes derefter en blød børste til at gnide det rundt og skyl derefter med vand.

Er der tale om kraftigt tilsmudsede områder, er det en god ide at lade HP Clean virke 5-10 minutter, så det får tid til at opløse snavset. Hvis du har områder på båden med skridsikre belægninger eller EVA belægninger, er fremgangsmåden den samme, men det kan være en god ide at anvende en lidt stivere børste, der kan løfte snavset op fra belægningen. Du kan også anvende en højtryksrenser, men pas på med for højt tryk, så du ikke skader EVA belægningen.

tec7 bådrengøring
HP Clean kan også anvendes på EVA belægning – løft eventuelt snavset op fra underlaget, ved at anvende en lidt stivere børste

Effektiv rengøring af cockpit

Power Wipes fra TEC 7, er rengøringsservietter påført et rengøringsmiddel, der fjerner genstridigt snavs. Renseservietterne kommer i en smart beholder, hvor man kan tage en eller flere servietter ud ad gangen og det resterende indhold holder sig frisk i den særlige beholder. Disse servietter er særlig velegnet til områder på båden, hvor det er smart ikke at overskylle med vand – det kan være bådens instrumentbord, hvor der er mange kringelkroge eller hvis man skal fjerne mindre pletter på sæder og lignende.

Servietterne er desuden fine, når du er på farten, hvor de let og hurtigt kan tages frem, hvis man arbejder med snavsede ting ombord eller hvis man ønsker at fjerne snavs hurtigt inden det brænder fast under påvirkning af solen.

Power Wipes kan med fordel også anvendes til rengøring under montagearbejde, hvor der arbejdes med beskidt kabeltrækning og efterfølgende med mere rent arbejde i kabine og cockpit – hvor rene hænder bestemt er at foretrække, så du undgår beskidte fingeraftryk.

Skånsom rengøring af hænderne

Hvis du ejer en mindre båd uden ferskvand ombord, kan de effektive servietter anvendes til rengøring af hænderne og en fin detalje ved Tec7’s Power Wipes er, at de ikke blot holder hænderne rene, men de indeholder også glycerin, der holder hænderne fugtige, så du undgår tørre og sprukne hænder

tec7 bådrengøring
Power Wipes kan også fint anvendes til rengøring af fendere og fjerner selv meget genstridige pletter og snavs
tec7 bådrengøring
Power Wipes er effektiv mod snavs ombord og er særlig velegnet til mindre områder, hvor det er vanskeligt at overskylle med vand.

Særlig vanskelige pletter tages med Remove All

Sorte striber, der nærmest har brændt sig fast ned i gelcoaten, kan være yderst vanskelige at fjerne. Hvis man vil undgå at slibe/polere det væk, kan man anvende TEC7 Remove All, der er et koncentreret rengøringsmiddel, der fjerner de mest genstridige pletter på båden som maling, rester fra fugemasse og steder, hvor fiskeblod er trukket ned i overfladen. TEC7 Remove All påføres det angrebne sted og skal virke nogle minutter for at opløse forureningen.

tec7 bådrengøring
Remove All fjerner pletter og malingrester på båden, så du undgår at slibe i overfladen

Rengøring før fugning

Ofte er rengøring før man påbegynder fugning en overset og vigtig detalje. Rengøringen og affedtningen er vigtig for, at sikre en maksimal vedhæftning af den efterfølgende fuge, der skal påføres.

Tec7 anbefaler at rense området grundigt med Tec7 HP Cleaner eller Multiclean før man påfører fugen. Husk at afrense begge flader og lad området tørre. Hvis du skal lime komponenter sammen, kan det også være en god ide, at foretage en let slibning af begge emner, da det vil sikre en bedre vedhæftning.

Klæbeprimer ved limning og fugning

Når emnerne er grundigt rengjort, kan du påføre PT7 der er en transparent klæbeprimer. PT7 sprayes på emnerne og skal tørre i ca. 10 minutter før du kan påføre Tec7, der fungerer som en lim. Sørg for at limen/fugemassen påsmøres i et jævnt tyndt lag og vrik gerne pladen lidt til siderne for at arbejde limen godt ind i begge emner. Du kan eventuelt undlade at påføre lim helt ud til kanterne, da det vil blive limet ved den efterfølgende fugning af disse og giver en pæn afslutning.

tec7 bådrengøring
Tec7 Cleaner er i en praktisk spray, der sikrer en god jævn dækkeevne
PT7 er en klæbeprimer der sørger for maksimal vedhæftning af din fuge og derved sikrer, at fugen ikke slipper med risiko for, at der trænger vand ind i konstruktionen

LÆS OGSÅ:
Udskift bådens styrestol

Hvad mener du?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.