Rhino havfiskestænger til de helt store !
Havfiskeri i det nordlige Norge er igennem de senere år blevet utroligt populært blandt alle lystfiskere, der holder af verdensklasse havfiskeri efter populære arter som sej, torsk og ikke mindst helleflyndere. Med en let tilgang til fiskeområderne, via gode flyforbindelser er dette fiskeri tilegnet stort set alle europæere. Grejproducenten Zebco, har med deres saltvandsmærke Rhino, et program der er tilpasset dette fiskeri og vi har haft det med på en tur til test, som vi viderebringer i dette indlæg.
Fastspolehjul til havets helt store predatorer
I Rhino’s havserie finder vi deres Reliance fastspolehjul, der findes i størrelser fra 30 og helt op til deres helt store 85. Til testfiskeriet har vi valgt at medbringe størrelse 55. Hjulet holder 280 meter 0,35 fletline og har en udmærket bremseeffekt på 30 lbs, der iøvrigt er den samme i de to større størrelser i samme serie. Udvekslingen er 5,6:1 og vi finder at det er et velfungerende størrelse til kastefiskeri efter sej og helleflyndere og også fint passer til pilkefiskeri efter torsk, hvor det dog fungerer bedst til de lettere pirke. Holder du af decideret pilkefiskeri med fastspolehjul efter torsk med de helt tunge pirke, skal du gå med de større fastspolehjul i serien.
Under kastefiskeriet efter helleflyndere fisker vi jigs op til ca. 150 gram og vi finder at Reliance-hjulet har et fint lineoplæg selv med den forholdsvis tykke fletline og vi er særligt begejstret for bremsefunktionen, der fint justeres til en passende bremsekraft, når helleflynderen i vilde ryk dykker mod bunden. Rhino Reliance hjulene har 6 rustfrie kuglelejer og essentielle komponenter er fremstillet i alu, så det modstår det hårde miljø fra havet.

“8 miles out” – hvor fiskene er
I Rhino’s nye havfiskeserie finder vi også en helt ny stangserie “8 Miles Out” med flere modeller, der er særlig velegnet til fiskeri i Nord-Norge eller andre steder, hvor fiskeri efter de helt store predatorer kan praktiseres. Hele Rhino 8 Miles Out serien har en massiv og utrolig stærk og holdbar kulfiberklinge. At klingen er massiv gør også at den kan fremstilles i en meget slank udgave, som giver en let stang der er behagelig at fiske med en hel dag på vandet.
Til helleflynderfiskeriet tester vi Vertical udgaven, der er 190 cm meter lang og har en kastevægt på 20-30 lbs. (eller op til 300 gram). Spidsen er sensitiv og giver en god fornemmelse af hvorledes jiggen arbejder og så er vi særlig imponeret over at stangen på trods af den er sensitiv, stadig har masser af bund og let håndterer de helleflyndere vi fanger på op til 35 kg., ligesom den fint tager sej på op til +10 kg.. Alt sammen fisk du støder på ved det seriøse havfiskeri og hvor dit grej skal være fuldt optimeret for at give en god oplevelse. Stangen fungerer rigtig fint til både jigfiskeri og til fiskeri med naturlig agn, hvor du har en god føling med selv den mindste berøring.
8 Miles Out stangserien er tilgængelig i følgende modeller:

Mare prisgunstig stangserie
I Rhino’s mere prisgunstige hjørne finder vi også stangserien Mare, der består af 10 forskellige modeller. Alle stænger er særlig tilegnet til havfiskeri – enten fra båd eller fra kyst. I serien finder du følgende stænger:

Flot ergonomisk og transportabelt design
Mare stængerne findes i alle varianter i 4 og 5-delte udgaver der giver korte transportlængder, tilpasset til flytransport eller hvis man bare ønsker at stængerne ikke skal optage så meget plads i bil eller på motorcykel. Stængerne har et ergonomisk design med en flot skrå afsluttende bunddup. Klingen er fritlagt ved håndtaget og giver mulighed for en god kontakt med agnen, hvor du mærker selv de mindste stød fra fiskene og desuden giver plads til håndleddet.