Dronningen i åen – hvorfor stallingen betyder alt
For mange danske lystfiskere, biologer og naturelskere har stallingen (Thymallus thymallus) altid haft en helt særlig status. Dens slanke krop, elegante bevægelser og karakteristiske store rygfinne gør den let genkendelig – og smuk på en måde, der har givet den kælenavnet ”dronningen i de danske vandløb”. Den er en fisk, der repræsenterer mere end blot fangst og sport: den symboliserer selve sundheden i vores åer.
Historisk har stallingen været udbredt i en række større danske vandløb, bl.a. Storåen, Skjern Å og Gudenåen. Den har været en vigtig art i økosystemet, både som rovdyr på smådyr og insekter og som bytte for større rovdyr. Den er følsom over for ændringer i miljøet, hvilket gør den til en indikatorart: når stallingen trives, er det som regel tegn på, at vandløbet er sundt, rent og varieret.
Men i dag er virkeligheden en anden. Nye data fra DTU Aqua og Fiskepleje.dk dokumenterer, at bestanden er kollapset med helt op til 90 procent de seneste 15 år. I Gudenåen, som engang husede Danmarks stærkeste stallingbestand på 30.000–40.000 individer, er der nu blot omkring 3.000 tilbage.
Faldet er ikke kun et tab for lystfiskere, der i dag stort set ikke kan fange stallinger i danske vandløb. Det er også et varsel om, at balancen i vores økosystemer er forrykket. Når en art med så stor økologisk betydning ikke længere kan overleve i tilstrækkeligt antal, er det et signal om, at noget fundamentalt er galt.
Og det er ikke forurening, udledning eller dårlig vandkvalitet, der er den største fjende. Tværtimod viser undersøgelser, at levestederne for stallingen stadig er af høj kvalitet. Det er i stedet en fjende, der flyver over åerne: skarven.
Fra fiskefest til fiskekrise – skarvernes indtog i vandløbene
I 1980’erne og 1990’erne var stallingen en fast bestanddel af fiskelivet i de store jyske vandløb. Lystfiskere kunne regne med gode fangster, og arten var så talrig, at den ikke blev betragtet som truet. Men på få år ændrede billedet sig dramatisk.
Kollapset i Vestjylland
Ifølge DTU Aquas seniorforsker Niels Jepsen oplevede man i årene 2009–2010 et kollaps, der stadig ryster biologer. På blot ét år blev fiskebestandene i flere vestjyske vandløb reduceret med omkring 90 procent. Hovedårsagen var skarven, som i stort tal begyndte at jage i de lavvandede åer.
Skarverne udnyttede vinterperioden, hvor stallingerne samler sig i dybere huller og stryg. Fuglene kunne let lokalisere fiskene, og på kort tid blev hele bestande decimeret. Det ramte især stallingen hårdt, fordi den har en livscyklus og en adfærd, der gør den særligt sårbar.
Gudenåens kollaps
Gudenåen har længe været kendt som Danmarks længste og mest ikoniske å. Her kunne lystfiskere i 1980’erne og 1990’erne opleve et fiskeri efter stallinger i verdensklasse. Bestanden blev anslået til mellem 30.000 og 40.000 individer.
I dag er der kun ca. 3.000 tilbage – et fald på næsten 90 procent. Ifølge Fiskepleje.dk skyldes det især den lave overlevelse blandt unge stallinger, der falder som let bytte til skarver. I 2011 blev arten totalfredet i Gudenåen for at give den en chance, men selv uden lystfiskeriet er bestanden fortsat med at falde.
DTU Aquas forskning – rovdyr under lup
DTU Aqua har gennem fire år undersøgt fire jyske vandløb og kan konstatere, at både stalling og bækørred er gået tilbage. Det bemærkelsesværdige er, at de fysiske forhold i åerne var gode: rent vand, gode gydebanker og rigelige levesteder. Det betyder, at tilbagegangen ikke kan forklares med miljøforringelser.
I stedet peger forskerne på prædation som den afgørende faktor. Skarverne er hovedproblemet, men også odder og mink bidrager til presset. Når man ser på tallene, er billedet klart: uden en målrettet indsats mod skarverne vil stallingen ikke kunne genoprettes.
Projekt Stalling – forskere og frivillige i kamp mod skarven
Da situationen var allermest kritisk, gik forskere og frivillige sammen i et ambitiøst redningsprojekt: Projekt Stalling. Projektet, ledet af DTU Aqua, er planlagt til at køre over fire år og kombinerer videnskabelig forskning med praktisk naturforvaltning og lokal frivillig indsats.
Forskernes indsats
Biologer fra DTU Aqua udfører løbende optællinger ved hjælp af el-fiskeri. Det giver præcise data på, hvor mange stallinger der findes, og hvordan udviklingen ser ud fra år til år. Disse data er afgørende for at kunne dokumentere effekten af de tiltag, der sættes i værk mod skarverne.
De første resultater viser en lille fremgang i dele af Storåen, hvilket giver håb om, at indsatsen virker.
Frivillighedens betydning
Lokale lystfiskerforeninger spiller en central rolle i Projekt Stalling. De hjælper med overvågning af skarver, opsætning af vildtkameraer og deltager i skræmmeindsatser, hvor fuglene jages væk fra de mest sårbare områder.
Som Søren Kiilerich fra Ørre og Omegns Lystfiskerforening siger:
”Vi kalder stallingen for dronningen i vores vandløb. Og det betyder meget for balancen i naturen, at vi får en god bestand tilbage.”
Foreningernes indsats bygger på frivillig arbejdskraft og en dyb kærlighed til både naturen og fiskeriet. Det viser, hvor stærk lokal opbakningen er, når det gælder om at bevare en art, der har så stor symbolværdi.
Regulering af skarver
En af de mest kontroversielle, men nødvendige tiltag i Projekt Stalling er reguleringen af skarver. Det sker både ved skræmmeeffekter og ved egentlig regulering i form af kontrollerede indsatser.
Det er et emne, der deler vandene. Skarven er en beskyttet art, men når dens bestand bliver så stor, at den udrydder hele fiskearter i visse vandløb, bliver det et spørgsmål om at finde en balance. For stallingen kan spørgsmålet blive forskellen på overlevelse og udryddelse.
Kan dronningen reddes? – fremtiden for stallingen i Danmark
Stallingen står i dag på kanten af udryddelse i flere danske vandløb. Bestanden i Gudenå er så lav, at den befinder sig i en genetisk risikozone. Hvis udviklingen ikke vendes, kan arten forsvinde helt fra åen – og i værste fald fra hele Danmark.
Et kapløb med tiden
Når en bestand falder til et kritisk lavt niveau, risikerer man, at genetisk variation går tabt. Det svækker artens evne til at tilpasse sig nye udfordringer og øger risikoen for kollaps. Derfor haster det med at få vendt udviklingen, inden bestanden falder under point of no return.
En national strategi er nødvendig
For at redde stallingen er det ikke nok med lokale projekter. Der er brug for en national strategi, hvor reguleringen af skarver får en central rolle. Det kan ske gennem tilladelser til mere målrettet regulering, øget overvågning og bedre beskyttelse af stallingens kerneområder.
Laksens comeback i Skjern Å viser, at det er muligt at genoprette bestande gennem en målrettet indsats. Men hvor laksen især led under miljøforringelser, står stallingen over for en anden udfordring: en rovfugl, der i stort tal kan spise en hel generation af fisk på én vinter.
Håb for fremtiden
De første resultater fra Projekt Stalling viser, at det kan lade sig gøre at skabe en vending. Hvis forskning, frivillighed og regulering fortsætter og styrkes, er der håb for, at dronningen af de danske vandløb igen kan få en fremtid.
Men det kræver, at vi tør tage fat på det egentlige problem: skarvernes massive pres på fiskebestandene.
Konklusion
Stallingen er kollapset i danske vandløb – i Gudenå er 9 ud af 10 væk, og i Vestjylland blev bestandene reduceret med 90 procent på blot ét år. Årsagen er ikke forurening eller dårlig miljøkvalitet, men skarvernes rovjagt.
Med Projekt Stalling forsøger forskere og frivillige at redde arten gennem overvågning, regulering og lokal indsats. De første resultater giver håb – men uden en målrettet national strategi mod skarverne vil stallingen forblive truet.
Hvis Danmark vil bevare dronningen i åerne, er tiden inde til at handle.
Læs mere her:
https://www.tvmidtvest.dk/herning/truet-fiskeart-skal-reddes-fra-at-uddo-371b4
https://www.fiskepleje.dk/nyheder/2024/12/ni-ud-af-ti-stallinger-i-gudenaa-er-vaek
https://www.aqua.dtu.dk/nyheder/nyhed?id=332d629d-d7f5-478e-87b8-7a3779e41f0f
Forsidebillede er AI genereret.
