Linder aluminiumsjoller – til små og store oplevelser på vandet

Aluminium er et fantastisk materiale til f. eks karosseri, forstærkninger eller som her, skrog til både. De svenske Linder både hører til blandt eliten af joller og styrepultbåde fremstillet efter stolte svenske traditioner i årevis og i en kvalitet, der bare holder år efter år med et minimum af vedligehold og en lethed man ikke ser blandt traditionelle glasfiberbåde. Vi kaster her et blik på de populære alu-både og de mange fordele der er at hente med Linder bådene

Mange fordele ved både i aluminium

Som bådejer er der mange fordele ved at have en alu-jolle og det er da også en af årsagerne til, hvorfor de er så populære blandt småbådsfiskere og til brug overalt på søer og langs de mange danske kyster. Vi nævner her nogle af de væsentligste fordele ved Linder aluminiumsbåde:

  • Aluminium er væsentlig lettere end glasfiber og kan derfor lettere håndteres ved søsætning
  • Aluminium er mere robust end glasfiber hvor der kan trænge vand ind i konstruktionen
  • Den lettere alu-båd kræver en mindre motor til fremdrift og derved også mindre brændstof
  • Nemmere at transportere på landevejstrailere, da den ikke vejer så meget som en glasfiberbåd i tilsvarende størrelse og investeringen i en bådtrailer er derved også mindre
  • Lettere at finde biler der må trække en Linder Aluminiumsjolle, da totalvægten er mindre end på glasfiberbådene
  • Linder både er væsentlig lettere og billigere at vedligeholde end glasfiberbåde

Stort udvalg af Linder både til ethvert behov

De svenskt producerede alu-både indeholder en jolle eller styrepultsbåd til ethvert behov, hvadenten du ser på de mindre modeller som 355 Sportsman eller du ser på de muskuløse topmodeller i Arkip-serien. De mindre joller kan sejles med en passende Mercury påhængsmotor, men de udmærker sig også ved at være lette at ro, hvor man især vil sætte stor pris på deres lave vægt og gode retningsstabilitet, når familien eller kæresten er med på en romantisk tur i det fri.

Linder både passer fint sammen med en Mercury motor, men de udmærker sig også ved at have en særlig køl-konstruktion der både giver styrke, stabilitet og ikke mindst retningsstabilitet, når jollen skal drives frem med årer

Svenskt produceret topkvalitet

Linder aluminiumsbåde er lavet efter en særlig og anerkendt metode der kaldes ”form-stræk”. Det betyder at metallet strækkes rundt om en form som giver metalskroget den karateristiske form. Denne metode giver det bløde og harmoniske design som er et af Linder’s særlige kendetegn.

Denne teknologi gør også båden superstærk og man undgår at skulle varme aluminiummet op, som kan skade legeringen. Hvor andre producenter benytter svejsning eller nitter i samleprocessen har Linder en helt anden tilgang: Sektionerne forbindes med særlige skruer, der giver et stærkt og smidigt skrog. Samlingerne og forseglingen er så præcis at hverken lys eller ilt kan komme til, hvorfor der ikke sker nogen ældning af aluminiummet. Linders produktionsmetoder giver en overlegen finish og reducerer risikoen for lækage og slid.

Linder er kendetenet ved en særlig produktionsmetode, hvor de svenske bådebyggere strækker aluminiummet, så man får en stærk og holdbar båd.

Unik indretning og smarte detaljer

Linder joller har deres rødder i det svenske søsterland og de ved der kræves af de kræsne danske kunder. Man ser derfor nogle af markedets smarteste og mest gennemtænkte løsninger med luger og opbevaringsrum, hvor der er plads til alt når man skal tilbringe en dag på vandet.

Luger og tofter på Linders joller er i en særlig høj klasse – her kommer man ikke til at opleve irriterende klapre-lyde og vibrationer under sejlads. Side- og midtertofter er på alle modeller forsynet en beskyttende belægning, der giver komfort og samtidigt er let at holde rent. De store luger er udstyret med dæmpere og særlige gummibuffere, der giver en god kvalitetsoplevelse.

Linders joller har store stuverum i en utrolig god kvalitet og en beskyttende og komfortabel belægning på oversiden

Arkip-modeller

De største modeller i Linders program er Arkip-modellerne og her finder du to kvalitetsbåde med styrepulte og mulighed for at montere Mercury påhængsmotorer på op til 100 hk. Disse modeller er velegnet til stort set alle former for aktivitet på vandet, hvor de for eksempel let trækker både vandski og tubes og samtidig anvendes som en god familie-jolle til udflugter. Hvis man anvender sin Linder Arkip til en aktiv dag på vandet er der også god mulighed for både at finde læ og tørvejr under den rummelige havnepresenning der er standardudstyr.

Arkip-modellerne er også særlig velegnet til den aktive sportsfisker, som vil glæde sig over de mange gode opbevaringspladser til fiskegrej og stænger hvor den største af modellerne har hele 10 stuverum. Arkip-modellerne er også forberedt til brug af en frontmonteret el-motor, der kan anvendes når man skal snige sig afsted langs søens bredder.

Linders Arkip-modeller er de største i programmet, hvor Arkip 530 med 100 hk på hækken sejler op til 38 knob. Bemærk det store vindspejl hvor man sidder dejligt i læ under alle former for sejlads

Stort tilbehørsprogram

På jollerne vil du finde gode og praktiske detaljer der også holder til det hårde brug på vandet. Alle både har kraftige stævnøjer og gode muligheder for at fortøje på en sikker og forsvarlig måde og med det store tilbehørsprogram har du også gode muligheder for at sætte dit eget præg på jollerne, hvor der blandt andet forefindes:

  • Behagelige hyndeløsninger der giver masser af komfort
  • Indlægsplader så stævnen kommer til at fungere som kasteplatform til fiskeri eller en behagelig solseng
  • Vindspejle og styrepulte i forskellige udformninger der giver god læ under sejlads
  • Vandskibøjler til de store Arkipmodeller
  • Forskellige stangholdere til fiskestængerne
  • Åremodeller i træ eller alu

Lækre detaljer på Linder-bådene som denne klampe, der giver en sikker og let fortøjning
Linder er svenskt kvalitet når det er allerbedst og bygget til Skandinaviske forhold

Modeloversigt

Tilbehørsprogram

Se herunder det store tilbehørsprogram hvor det er muligt at skræddersy din Linder-jolle præcis som du vil have den

Prisoversigt

LÆS OGSÅ:
Boatshow - her er nyhederne for småbådsejere

One thought on “Linder aluminiumsjoller – til små og store oplevelser på vandet

Hvad mener du?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.