Dancover bådtelt perfekt til vinteropbevaring

Nu er efteråret over os og mange begynder at overveje, hvor båden skal stå opbevaret om vinteren. Lagerhaller der udlejes er som regel dyre og vi har set på muligheder ved at lade båden stå i et særligt bådtelt fra Dancover. Dancover er specialister i overdækninger, der kan stilles op overalt, hvor man ønsker det.

Bådteltet udmærker sig på en lang række områder til netop vinteropbevaringen af båden:

  • Du kan spare penge på din bådopbevaring, da det er billigere at opbevare udendørs end hvis det skal være under fast tag
  • Det er mobilt og kan hurtigt sættes op eller tages ned
  • Minimum af kondens sammenlignet med en løs presenning
  • Det fås i en højde der er tilpasset både og hvor de fleste carporte må give op
  • Kan sættes op på de fleste plane overflader
  • Beskytter effektivt mod blade, sne og regn
  • Hvis du har trailerbåd og anvender båden gennem vinteren, så er det bare at åbne gavlen, køre båden ind og lukke igen – det vil sige ingen baksen rundt med pressenning, løse stativer eller andet
  • Ingen risiko for at en eventuel presenning slider uheldigt på båden

Find en størrelse der passer

Mål din båd op, så du kender målene og vælg det størrelse bådtelt, du har brug for. Dancover er en af landets største leverandører og har et kæmpe udvalg og vær især opmærksom på, at der også findes høje modeller som denne, hvor der er plads i højden til både med stangholdere eller andre større både der kræver lidt mere plads

Dancover’s telte kommer som en komplet løsning med alle monteringsdele

Kvalitet, godkendelser og test

Ligesom med så meget andet, kommer man længst ved at vælge en god kvalitet og især stativ og presenning er ting, hvor der er store forskelle at finde. Se efter et stel med en god rustbeskyttet overflade og også meget gerne med muligheder for at stive konstruktionen af, så det kan holde til vind og blæst. Presenningen på den testede model er udført i en 3 lags konstruktion, lakeret på begge sider. I presenningen er der indlagt rib-stop, der vil forhindre at en eventuel flænge breder sig til at større område.

Presenninger findes i flere kvaliteter og her må det anbefales at finde en der er så kraftig som muligt. Har du brug for at stille teltet op og tage det ned flere gange om året, skal du dog også være opmærksom på at en presenning i en kraftigere kvalitet også er tungere at håndtere.

Bådteltene skal overholde en lang række godkendelser, bl.a. EN 1090-1 der stiller krav til metalkonstruktionen og som sikrer forbrugeren. Desuden bør du se efter om presenningen er UV-bestandig, da UV-lys nedbryder materialet

Wirerne øverst i teltet hjælper med til afstivning og sørger for at teltet holder i mange år

Gode råd til vedligehold af dit bådtelt

En pressenning i en god kvalitet holder lang tid, dog er der et par enkelte ting som er værd at huske på, så du får glæde af dit bådtelt mange år frem:

  • Hvis du pakker teltet ned, så sørg for at det er tørt – så undgår du at kommer mug/skimmel
  • Undgå åben ild og at svejse eller gøre andet der gnistrer i nærheden af teltet
  • Sikrer teltet med sikkerhedstropper, hvis det placeres ubeskyttet for vind
  • Tagets teltdug skal være strakt – så undgår du at der samles vandpytter
  • Fjern store mængder sne, da det belaster teltet

Denne artikel er bragt i samarbejde med Dancover, der har hjulpet med råd og vejledning. Du kan læse meget mere om Dancover’s bådtelte HER

LÆS OGSÅ:
Tips og tricks til fuger og tætning i båden

Hvad mener du?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.