God mad på bådturen

Varm mad på fisketuren, lavet på sit eget grydesæt over en gasbrænder, gør bare de kolde ture ud i naturen 10 grader bedre og så er der jo intet bedre end at nyde varm mad, imens man venter på at fisken hugger eller man bare nyder naturen og det at være ude i den friske luft.

Biltema gasbrænder
Udendørs mad smager bare altid godt og med det rigtige værktøj er det ikke svært at tilberede en varm ret med succes

Vælg den rigtige model gasbrænder

Skal der laves varm mad på turen, kommer du ikke udenom gasbrænderen der findes i flere udgaver. Vi ser på to smarte modeller fra Biltema, der hver især har deres fordele.

Biltema gasbrænder
En stor og en lille model gasbrænder med forskellig effekt. Fælles for begge er at de hurtigt varmer maden op og er let at medbringe på turen. Forrest i billedet er den kraftige model på 3kW

Første model 37-648 har en effekt på hele 3 kW og kan foldes sammen, så den fylder minimalt – ca 13×10 cm. Brænderen er udstyret med regulator, der monteres direkte på gasflasken, hvor den skrues på. Brænderen forsynes med gas via en 40 cm lang armeret slange, så der er plads til at gasbeholderen kan stå lidt væk fra madlavningen. Brænderen er udstyret med 3 ben der drejes ud og udgør en stabil base, hvor den øverste del udgør støtte til bunden af gryden.

Biltema gasbrænder
Den store model har en regulator der monteres med gevind på gasbeholderen
Biltema gasbrænder
Den lille gasbrænder kan på en smart måde foldes sammen, så den fylder minimalt under transport. Den skrues fast direkte på gasbeholderen, der så udgør en stabil fod.

Den anden model 37-698 er en mindre model med en effekt på 2,6 kW, men til gengæld fylder den bare 9×6 cm og kan nemt ligge i en hånd. Brænderen leveres i et smart hylster, der beskytter den under opbevaring. Gasbrænderen monteres med skruegevind direkte på gasflasken, der så udgør basen og det virker solidt.

Vælg en gasbrænder der passer til dit behov for transport og effekt og husk at købe gasbeholdere, der passer til din model af gasbrænder

Placering af gasbrænderen

Gasbrænderen skal anvendes i det fri og under rolige forhold. Sørg for at der er afstand til brændbare materialer og hav altid ilden under opsyn. Et oplagt sted at placere gasbrænderen kan være på fordækket og ligger man i havn kan det bedste sted være broen man ligger ved.

LÆS OGSÅ:
Aquaquick Hunter - en stærk gummibåd i solid kvalitet

Husk at man altid skal anvende gasbeholdere der passer til brænderne.

Biltema gasbrænder
Gasbrænderen skal placeres på et fast og stabilt underlag – her er det broen, der er anvendt som et godt fundament til dagens madlavning.

Find en gryde der passer

Al madlavning kræver en gryde, der passer til behovet og et godt grydesæt er et must. Biltema’s grydesæt 37-0054 er som skræddersyet til anvendelse af 1-3 personer, da det består af 2 gryder og to pander med høje sider. Sættet indeholder gryder/kasseroller på 0,8 og 1,7 liter og to pander på 0,5 og 1,0 liter. Hele sættet er udformet som et outdoor grydesæt med hanke der kan foldes ind til gryden/pandens sider og hele sættet kan derfor også stables indeni hinanden.

Grydesættets evne til at kunne stables og efterfølgende blive pakket ned i den medfølgende netpose, gør det let at tage hele sættet med i båden, så man ikke kommer til at mangle noget. Grydesættet er fremstillet af hårdanodiseret aluminium, der giver en glat overflade der er let at holde ren.

Biltema grydesæt
Et godt grydesæt er uundværligt. Her er model fra Biltema, hvor håndtagene kan foldes ind og hvor 2 gryder og to pander passer indeni hinanden. På den måde kan man let medbringe hele sættet på turen

Miljørigtigt tilbehør

Skal der mad med på bådturen i de mindre både, der ikke har et decideret køkken er det er en god ide med et spisesæt. Sættet er designet som et spisesæt til outdoor og udmærker sig derfor ved at det ikke fylder ret meget når det er pakket sammen og så er det mere miljørigtigt end engangs-service. Spisesættet indeholder spækbræt, gaffel, ske, kniv, suppekop, to tallerkener og en krydderibeholder. Sættet udmærker sig ved at det har glatte flader og runde former, så det er let at holde rent på turen, hvor der ikke altid er adgang til rent vand.

Når man har spist af sættet, kan det let pakkes sammen og da den ene tallerken fungerer som låg, kan det pakkes sammen i tasken efter brug uden at omgivelserne bliver beskidte.

LÆS OGSÅ:
10 sikre råd til rengøring af båden
Biltema spisesæt
Vælg et spisesæt der kan genbruges. Spisesættet fra Biltema indeholder de fleste ting du skal bruge til dit måltid i båden og så er det let at holde rent

Kokkens anbefaling til mad udendørs

Vi har spurgt køkkenchefen til råds vedrørende god outdoormad, der kan forberedes hjemmefra og derefter nydes og tilberedes i naturen. Han har følgende råd til gode retter, der giver næring og varme, når det er koldt:

  • Praktisk taget alle slags supper er gode og pep dem gerne op med kødstykker eller pølsestykker
  • En god mørbradgryde, hvor der ikke er sparet på fløde og baconstykker
  • Spaghetti bolognese – tag eventuelt frisk pasta med
  • Pandepølser eller grillmedister. Husk brød også kan varmes på panden
  • I den varme årstid er pandekager lykken
  • Chili con carne – husk at afstemme styrken efter ønske
  • Kartoffelmospulver hvor der blot skal tilsættes varmt vand er glimrende tilbehør til de fleste retter
Responsive Centered Iframe

Hvad mener du?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Discover more from smaabaadsnyt - alt om småbåde og hvad vi bruger dem til.

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading