Trollingmaster-stjerne gæster Sønderjyllands Småbådsklub
Trolling Master Bornholm er med rekordfart blevet landets største TV-transmitterede fiskekonkurrence og er nu vokset til at være 3 gange så stor, som da den havde premiere i 2005.
Jan Jørgensen giver tips og tricks
Sønderjyllands Småbådsklub står bag et arrangement, hvor du får mulighed for at møde Trolling Master’s ubestridte stjerne og chef Jan Jørgensen.
Jan Jørgensen vil på aftenen give masser af tips til at fange flere laks, fortælle hvor de største fisk er fanget og samtidigt vise klip fra TV-programmerne.

Så mød op til en fantastisk klubaften i Sønderjyllands Småbådsklub d. 24. Oktober 2019. Arrangementet afholdes på Danhostel, Kærvej 70, 6400 Sønderborg og foregår fra kl. 19.00 – 21.00
Al henvendelse vedr. arrangementet skal ske til Sønderjyllands Småbådsklub
Du kan læse mere om Trolling Master Bornholm på TV2 Bornholms hjemmeside om trolling