Tun fanget med ubemandet mini-ubåd! - smaabaadsnyt - alt om småbåde og hvad vi bruger dem til.

Tun fanget med ubemandet mini-ubåd!

Det sker fra tid til anden at en tun lander i et trawl og i disse dage bistår danske og svenske lystfiskere med at mærke blåfinnet tun nord for Skagen. Men at en ubemandet ubåd har fanget en 200 kilos tunfisk med sine 2 robotarme, er alligevel ret usædvanligt.

VG.no beretter om norske Jan Vidar Smenes, der sammen med en kollega har fået sig en overraskelse på olieplatformen Smørbukk Sør uden for Kristiansund .

Smenes arbejder på Transocean Encourage-olieriggen og store dele af boreriggen er placeret 300 meter under havet, og vedligeholdelse og kontrol heraf udføres med en fjernstyret minibåd. Jan Vidar Smenes er vejleder for det team, der styrer ubåden.

Det var med denne minibåd Jan Vidar Smenes greb fisken i halen og kæben og førte den op fra dybden. Foto: Privat

” Vi var nødt til at have et regelmæssigt rutinemæssigt dyk og sænkede minibåden i vandet. Det er inde i et bur, næsten en slags lille garage, og godt nede i bunden kører vi det ud” forklarer Smenes.

Tunen sætter sig fast på vej mod bunden

På deres monitor på vej ned, ser de at vandet er meget grumset og pludseligt får de øje på en enorm fiskehale lige foran kameraet. Det viser sig at en blåfinnet tun har kollideret med ubåden på vej ned og sidder fast i det omkransende bur omkring mini-ubåden.

Tunfisken kilede sig fast i buret på omkring 170 meters dybde og sad fortsat fast da mini-ubåden ramte bunden ved 280 meter.

Frode Nedrebø (t.v.) og Jan Vidar Smenes var i sving, da fisken kørte fast i minibåden. , Foto: Privat

Minibåden har robotarme, så den tog fisken halen i den ene arm og kæben i den anden og trak den løs. Og velankommet tilbage ved havoverfladen blev tunen og mini-ubåden hejst ombord. Målingerne viste, at den blåfinnede tun var 2,65 meter lang og vejede godt 200 kg.

Norge har en årlig tun-kvote på 239 tons – 200 kg af denne kvote blev således taget med minibåd.

De rapporterede fangsten til Fiskeridirektoratet, fordi tun-fangster en sjælden forekomst uden for den norske kyst.

LÆS OGSÅ:
Dansker fører nu TMB2018

Hvad mener du?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.