Nyt udslip af regnbueørreder!

Der er tilsyneladende et udslip fra Musholm ved Reersø, for dette er beskeden på havdambrugets hjemmeside.

“Fredag den 26.10.18 blev vi orienteret om, at lokale fiskere havde fanget 50 – 100 stk. store regnbueørreder. Vi iværksatte straks samme dag dykkerinspektion på vores havbrug i Storebælt. Sigtbarheden i vandet var meget dårlig. Der blev dykket frem til sidst på eftermiddagen uden at finde nogen skader. Dykkerinspektionen blev indstillet, da det blev mørkt.

Lørdag den 27.10 har vi fået nye meldinger om fangst af regnbueørreder, men det har ikke været muligt at foretage dykkerinspektion pga. vejret og dårlig sigtbarhed i vandet. Søndag den 28.10 har vi indkaldt mere disponibelt mandskab og flere dykkere til at foretage yderligere dykkerinspektioner for at få lokaliseret og udbedret skaden.

 

LÆS OGSÅ:
20.000 stk. 3-kilos dambrugsørreder på slap line i Storebælt

 

Der har været foretaget rutinemæssige dykkerarbejder og -inspektioner på havbrugene tidligere på ugen uden, at der har været observeret forhold, som kan forklare tab af fisk. Der har ikke været registreret uheld i forbindelse med det daglige arbejde, høst af fisk og fodring på havbrugene. På nuværende tidspunkt kan vi derfor ikke redegøre for årsagen til de mistede fisk,  hvor skaden er opstået eller give et kvalificeret estimat på antal mistede fisk.

Denne orientering er fremsendt til myndighederne og til de lokale sportsfiskerforeninger, Danmarks Sportsfiskerforbund i Vejle og Danmarks Fiskeriforening. Vi beklager hændelsen. Så snart vi har identificeret skaden, fremsender vi yderligere information.”ju

Hvad mener du?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ohøj Skipper !

Få eksklusivt indhold, tips og tricks fra vores side.

Få de vigtigste artikler, konkurrencer og nyheder serveret i en let og nærmest spiselig form.

Det er simpelt! Skriv din email og så ses vi på den anden side :-)

 

Velkommen om bord !