Long Line Jigging… Effektiv metode til dage med vind - smaabaadsnyt - alt om småbåde og hvad vi bruger dem til.

Long Line Jigging… Effektiv metode til dage med vind

Efteråret er godt på vej og hvad er mere nærliggende at præsentere een af de mest effektive fisketeknikker, der netop udnytter vindens kræfter? Teknikken er “Long Line Jigging” og er udviklet af Dietmar Isaiasch, der som tidligere verdensmester i Predatorfiskeri tillagt mere end 25 års erfaring, har mange store aborrer, sandarter og gedder på samvittigheden. For en rum tid siden, var det desuden takket været Dietmar Isaiasch at Vertical Jigging blev “opfundet” og fragtet fra Holland til bl.a. Skandinavien.

Dietmar Isaiasch har gennem sit professionelle virke som Senior Product Manager hos bl.a. Fox, Westin og Zebco-Europe, stort kendskab til fiskegrejets forskellige styrker og svagheder – og når han selv er på vandet, er Long Line Jigging som oftest een af de sikre metoder.

Metoden er blandt de stærkeste fordi at du afsøger meget vand og i særlig grad, trigger fiskene til at hugge!

Vi har haft anledning til at stifte bekendtskab med teknikken og få en eksklusiv forklaring af Dietmar Isaiasch og teknikken bringes hermed videre til Smaabaadsnyts læsere.

dietmar.jpg
f=”https://smaabaadsnyt.dk/wp-content/uploads/2018/10/dietmar.jpg”> Er du alene afsted, er dette den oplagte position på vandet – vinden kommer skråt ind agter og din agn vil befinde sig en 15-20 meter ude.[/capt
I praksis er indspinningen ikke eksisterende, fordi afdriften sørger for at din agn fisker aktivt. Dette betyder at din agn er mest muligt i vandet = fisker effektivt. Er afdriften for stor dvs. mere end 1,5 knob, kan du sænke denne ved hjælp af din elmotor eller et drivanker.

Er I to eller flere i båden, fæstnes drivanker fortil så båden ligger mere med siden til og der opnås en gunstig fiskeposition for alle i båden. Dette kan ligeledes opnås ved at være vaks på den frontmonterede og/eller elmotoren agter.

Vælg dine agn med omhu – en Paddletail er ofte et godt valg, fordi at paddletailen får en virkelig levende gang ved denne fart. Er du ekstra ambitiøs, kan du vælge Quantums specielle cast-jighoved, hvor jighovedets fæstne er vinklet 50 grader, og derfor giver en virkelig god kontakt og en vinkel, hvor søgræs og grøde nemmere glider af linen.

q-paddler.jpg

LÆS OGSÅ:
Softbaits til alle situationer

Vægten på din agn er altafgørende – da belastningen sørger for at du fisker i targetzonen og ikke har agnen hængende for langt bagud, fiskende for højt i vandsøjlen. For megen vægt vil betyde at din agn “dunker” bombastisk ned i bunden og ikke får den hugudløsende effekt.

longlinejigging.jpg

Som du kan se af ovenstående illustration, er følingen med agnen ALTAFGØRENDE. Hav kontakt med bunden uden at dunke igennem – tegn en “O” med din stangspids med uret rundt. Igen og Igen og du vil opleve at langt de fleste hug, kommer “KL. 14”, som er det punkt hvor jiggen begynder at svæve mod bunden – og der er masser af tid til at sætte krogen.

strike.jpg

Stangen som med fordel kan benyttes til fiskeriet, er typisk 7 fod dvs. en kortere stang, men samtidigt skal det være en stang der har rygrad til at sætte krogen på op til 15-20 meters afstand. I Quantums program er der flere stænger der opfylder dette formål.

LÆS OGSÅ:
Den helt rigtige stang til predator-fiskeriet

Vil du lære mere om Long Line Jigging, så se med her hvor Dietmar Isaiasch gennemgår teknikken i detaljer!

Hvad mener du?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.