Trollingkursus for nye fiskere
Hvis du er ny udi trolling efter Østersøens store laks og har mere mod på dette fiskeri er der nu en enestående mulighed for at få glæde af mange års erfaring, når en af Danmarks bedste trollingfiskere Per Sjøstrøm øser ud af sin viden på området.

Foreningen af Småbådsgruppen har stablet et forbilledeligt arrangement på benene d. 26. og 27. januar 2019 som er målrettet nye trollingfiskere, der gerne vil have de bedste tips og tricks til fiskeriet. Ikke mindst til grejvalget er det en rigtigt god ide at købe det rigtige første gang og også her vil der blive serveret genveje, der i sidste ende gør at der kan gøres de rigtige investeringer. Bemærk at det også er muligt at få en guidet tur med Per Sjøstrøm i forbindelse med arrangementet til en særlig fordelagtig pris.
Gå allerede nu ind på Foreningen af Småbådsgruppens hjemmesider HER og læs mere om arrangementet
