Håndholdt topmodel til bådejeren – VHF Icom-M93D
En VHF er mange bådejeres livline og de håndholdte modeller er udover funktionen som primær radio en fantastisk backup at have hvis alt el svigter, man er faldet overbord eller hvis man befinder sig i en redningsflåde. Vi har haft den håndholdte topmodel M93D fra ICOM med på vandet til en test.

Modellen er ICOM’s letteste model nogensinde med en vægt på bare 265 gram og det mærker man straks, når man har den i hånden. Som mange andre topmodeller har den selvfølgelig DSC, som kan aktiveres bagpå radioen, godt beskyttet under en klap og alligevel så den kan aktiveres med kolde fingre. Modellen har en sendeeffekt på op til 5W.


DE BEDSTE BRUGSFUNKTIONER – den håndholdte VHF har disse funktioner, som vi i testen syntes er vældig gode:
Float’n Flash – hvis VHF tabes i vandet oplyses displayet (blinker), hvilket er særlig praktisk, hvis man under dårlige lysforhold taber VHF-en i vandet, eller hvis den bæres af en person, der om natten falder i vandet. Hvis Icom IC-M93D lander i vandet, vil den automatisk begynde at signalere ved hjælp af et blinklys samt en alarm. Hvis du samtidig trykker ind på alarmknappen, vil radioen udsende et MOB (Man Over Board) alarmsignal.
MOB – Mand Over Bord funktion. Hvis en person falder i vandet kan MOB-funktionen aktiveres og man kan ved hjælp af displayet finde vej tilbage til den position man har markeret
Programmerbare knapper – det er muligt at programmere flere af VHFens genvejstaster, hvilket giver hurtig adgang til menuer uden at skulle bladre igennem flere menupunkter

BATTERI OG OPLADNING – Batteriet er på 7,2 V og 1570mAh og af Li-Ion typen. Batterilevetiden er på denne model opgivet til at være hele 9 timer. Opladningen foregår via bordholderen, der fremstår i fremragende kvalitet med rustfri terminaler og en god forbindelse til den medfølgende 220 V adapter. 12V oplader til cigartænderstik er tilbehør som dog kan anskaffes ret billigt (150-200 kr)
LYD – M93D er udstyret med aktiv støjreducering og en kraftig højttaler på 900mW og det er muligt at justere squelch digitalt. Som en særlig feature er der en AquaQuake-funktion der “renser” højttalermembranen hvis radioen har været i vandet, hvilket optimerer lyden.
GPS/GNSS-FUNKTION – På flere forskellige lokationer afprøver vi radioens evne til at modtage satellitforbindelse og selv med tykt skydække har vi en tilstrækkelig dækning. I menuen kan man se nuværende position, COG og SOG samt dato. Desuden kan man aflæse satellitternes dækning og hvor mange man er forbundet til. Radioen kan lagre op til 50 waypoints.
KANALVALG – er en meget anvendt funktion og på Icom M93D foregår det let og hurtigt ved hjælp af “midterknapperne”. Det er desuden muligt at programmere flere favoritkanaler. Dualwatch og Triwatch kan tilvælges i menuen.