Når Predatoren bliver den jagede

Om godt 14 dage eksploderer geddefiskeriet, når gedderne har sikret de kommende generationer via en vellykket gydning med den efterfølgende aggressive jagt på alt ædeligt indenfor rækkevidde. Det er nu tiden for at trimme grejboksen til gedde-premieren – læs med og få et nærmere indblik i een af tidens mest innovative predator-agn – SAVAGE GEAR 4D PERCH!

I mange af vore danske søer er gedderne og aborrerne hinandens muligheder og trusler, ikke blot fordi at de skal deles om fødefisk såsom smolt, skaller eller brasen, men i lige så høj grad fordi at de 2 fætre er særdeles glubske og praktiserer ikke blot kannibalisme men giver også gladeligt en hjælpende hånd med regulering i modstanderens rækker.

At stimulere denne kamp om toppen af fødekæden er ikke ny, men at gøre det med et helt arsenal af nye features, vækker opsigt. Derfor har vi stillet luppen ind på endeagnen fra Savage Gear: 4D Line Thru Perch.

Aborrerne er søernes vigtigste rovfisk fordi den æder flest fødefisk – og dominerer derved gennem dens fødeindtag antallet af individer blandt de planktonædende arter. Færre planktonædende fisk = flere dafnier/vandlopper = færre alger = bedre vandkvalitet..

Nå, ja… så er aborren ofte talstærkt repræsenteret og alene af den årsag, et oplagt bytte for sig selv og enhver gedde i nærheden.

En stendød gummi-aborre agerer fiskemodel – og præsenterer en række forhold, som vi synes er værd at stille særligt skarpt på:

Der er efter sigende ikke gjort undersøgelser af aborrernes evne til at æde større artsfæller, men på geddesiden, har undersøgelser påvist at en hun-gedde på 102 cm over en periode på 6 måneder, konsumerede ikke mindre end 4 store gedder – og hvor en gedde på hele 74 cm var menuens største! Løseligt vurderet betyder det at en gedde på ca. 9 kilo fint æder en kollega på 3,5 kg…. Husk gerne det, når du står i grejbiksen med en 40 cm endeagn i hænderne og synes at den er ALT for stor.

Se optagelse af den attraktive S-kurve her:

 

Vi har testet begge de 2 aktive 4D Line Thru Perch – modeller, nemlig udgaven på 17 cm og 63 gram og storebroderen på 23 cm og 145 gram. For nuværende eksisterer den nye gummi-aborre i 3 farvekombinationer:  Perch (naturlig grøn-stribet), Albino (gul/orange stribet) og så Firetiger (Tjernobyl-grøn/stribet). Der er således noget til både klare og mudrede dage – og hvis produktionsmønsteret ellers ligner Savage Gears hidtidige på eksempelvis Real Eel, 3d Trout m.fl. så vil der med garanti komme en række nye farvekombinationer over tid såfremt at agnen får fodfæste hos innovationshungrende lystfiskere verden over.

4d Chrome Skin Print – rendyrket fotostudie i Tjernobyl-grøn… Freeze, Buddy….. Dette er 23 cm-udgaven med 2 skarpladte Y-hooks under bugen

Geddens angrebsmetoder er til tider ganske brutale… med sprinten som virkemiddel overrumples fødefisken og metoden har en mærkbar følgevirkning på dit grej. Gennemse altid dit forfang og kroge efter ethvert hug og selvom Line Thru forfang-systemet sikrer at din agn “kravler” op ad forfanget, så lægger vi dog mærke til et par yderligere forbedringer, nemlig:

Line Thru hullet er blevet gjort større. Det er således nemmere at tråde din agn med et nyt forfang, selvom du har kolde fingre og ikke er uddannet smykkekunstner.

Chrimpet krog og krympeflex giver et stivere hold af krog nr. 2 (23 cm-udgaven) og du har derfor ikke en løs krog hængende under agnen selvom de skulle miste fæstnet.

Mellemstykket, der holder agnens 3 dele synes vi, er blevet mere holdbar. Vi er fortsat ganske krævende som lystfiskere – vi vil have den æggende S-kurve samtidigt med at agnen skal kunne holde til gentagne Brutalis-overgreb. Og mellemstykkerne er et svagere punkt men det ser ud til at der er opnået en fin balance mellem elegance og styrke.

Line thru systemet går igennem næsen, det giver en meget naturlig gang og det stærke og bløde pre-rigget Carbon49 forfang, er agnen ready-to-fish lige ud af emballagen.

LÆS OGSÅ:
Når en ørred er på menuen

Lidt om geddens jagtmetode….Gedden benytter sig af bagholdsangreb ved jagt. Det gælder, uanset om den står i skjul blandt vandplanter eller er på langsom patruljering efter bytte. Det endelige angreb foregår som et hurtigt ryk fremad på omkring ½ kropslængde. Når gedden opdager et muligt bytte, vender den sig langsomt i vandet, så byttet befinder sig præcis foran den. Kroppen bøjes i s-form, og med et enkelt slag med halen angriber den. Accelerationen er så høj, at sluthastigheden i angrebet kan være op til 20 km/t.  Først lige når byttet er ved snuden, åbnes munden, og der opstår et undertryk, som er med til at suge byttet ind mellem kæberne. Byttet gribes som regel fra siden ca. midt på kroppen, vendes herefter i munden og sluges, som oftest med hovedet forrest.

Skærmbillede 2017-12-29 kl. 19.20.18
Den velkendte illustration fra Savagear indrammer fornemt hvad det handler om: Survival of the Fittest

Skærmbillede 2017-12-29 kl. 19.17.53

Dufte i fiskeriet har været benyttet i årevis – og her på smaabaadsnyt.dk har vi tidligere skrevet en artikel, der stiller skarpt på detaljerne i perception af dufte og hvorledes at du kan drage fordele af dette i bestræbelserne efter bedre fangster – tag en svingom med artiklen her

LÆS OGSÅ:
Brug duft i trollingfiskeriet

Specifikt for Savage Gear er der 3 varianter, der kan være oplagte at kombinere med din nye softbait – lad dig friste af Trout, Shrimp eller Garlic.

Står den ikke på duft i gattet, så erhverv dig en pakke raslekugler -der kan gøre en forskel når geddemadammen skal lokkes fra længere afstande.

Skærmbillede 2017-12-29 kl. 19.16.31

Ohøj Skipper !

Få eksklusivt indhold, tips og tricks fra vores side.

Få de vigtigste artikler, konkurrencer og nyheder serveret i en let og nærmest spiselig form.

Det er simpelt! Skriv din email og så ses vi på den anden side :-)

 

Velkommen om bord !