Henri Lloyd – mellemlag i superkvalitet

Den gamle aftjente fleecetrøje skulle efter flere års intens brug udskiftes. Den havde fungeret som et glimrende mellemlag på næsten alle ture, men fleecen var nu så udslidt at det var tid til at tænke på nyt.

Jeg fik set på Henri Lloyd Traverse Jacket, der er en superlækker jakke i en strik der minder om fleece men virker mere holdbar og ikke har så stor tendens til at fnulre som almindelig fleece. Jakken er endvidere lavet i materiale der er to-vejs strækbart,  som giver optimale betingelser når man skal bevæge sig rundt i båden eller bruge jakken til kystens fluefiskeri. Dette materiale udmærker sig også ved at være “Fast Dri”, som betyder at der tørrer hurtigere efter vask eller hvis det er blevet vådt ved brug.

En særdeles behagelig detalje er kraven der indvendigt er foret med et hudvenligt materiale. Bruger man jakken i forårs eller sommermåneder som yderste lag er der en god lomme til f.eks. mobilen med adgang fra siden og god lynlås

Jeg tester som det første jakken under tørdragten, da det er det der i spil nu og de næste måneder frem og der er flere positive ting at sige:

  • kraven er indvendigt beklædt med en yderst lækker og blød polstring som gør at man ikke bliver hudløs når kraven på tørdragten presser ind mod denne
  • Overlap på lynlåsen i øverste lukkede position som gør at du ikke river dig på denne
  • Kraftig overdimensioneret lynlås som man kan få fat i med kolde fingre og som ivrigt virker som værende i super kvalitet
  • Håndledsmanchetter der er tilpas store og tillader at de presses lidt op tørdragten og giver derved plads til manchetterne

Trøjen er fint velegnet under tørdragten, når det ikke er bidende koldt. Jeg tester den med en LOOW Merino langærmet shirt indenunder og holder fint varmen ved ca 10 plusgrader, men er det koldere vil jeg personligt til Ursuit-dragten foretrække et tykkere mellemlag i uld, dun eller kraftigt fleece men det afhænger også af hvor tykt dit yderste lag her – hvis du for eksempel har en almindelig flydedragt på, som er tykkere isoleret vil jeg tro den er meget fin.

LÆS OGSÅ:
Merinould fra LOOW - Ja Tak !!

henri.png

Jakken er almindelig af størrelse og jeg bruger en størrelse L, som i meget andet af mit tøj. Prisen for jakken er ca. 90 GBP og du kan læse mere om størrelser og jakken her

Hvad mener du?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ohøj Skipper !

Få eksklusivt indhold, tips og tricks fra vores side.

Få de vigtigste artikler, konkurrencer og nyheder serveret i en let og nærmest spiselig form.

Det er simpelt! Skriv din email og så ses vi på den anden side :-)

 

Velkommen om bord !