Kystsikring med hjælp fra småbåde
På mange fronter er der en stor berøringsflade mellem småbådsejere og digelag – enten i form af samarbejde omkring bådramper, veje eller rekreative forhold omkring diget, der stilles til rådighed for offentligheden.
De mange små og store digelag har til formål at vedligeholde digerne – og digerne har til formål at beskytte bagvedliggende bebyggelse og arealer mod oversvømmelse. Et dige er oftest udformet med en kerne af sand, overlagt med klæg/ler og beplantet med græs eller asfalt, men kan også være helt naturlige diger, forstærket med store sten.
Der skelnes imellem to typer af diger: Havdiger og ådiger og eftersyn og vedligeholdelse af et dige er nødvendigt, for at sikre at den designede digestyrke altid er tilstede. På land sker vedligeholdet gerne ved at sikring af intakt klægdække, vedligeholdelse af græsdække og lignende.
Havdiger bør generelt etableres med svagt hældende forskråninger. Bølgeenergien spredes da ud over et større areal, og mindsker dermed bølgepåvirkningen på diget, hvilket øger sikkerheden og nedsætter risikoen for dige sammenstyrtning og gennembrud.
Ude i vandet er det straks en anderledes udfordring – for hvorledes synliggøres den forrykning på havbunden, som bølger og strømninger forårsager. Og det er netop her at småbådsejere kan række de mange vigtige diger, en hjælpende hånd – dette sker ved at kortlægge bundforholdene løbende og det behøver slet ikke at være en træls opgave, for måske har du allerede alle muligheder for at kortlægge bundforholdene.
På smaabaadsnyt har vi i efteråret hjulpet Hou Digelag med at kortlægge området omkring Hou Fyr på Langelands nordspids, hvor digelaget har ansvaret for en digestrækning på godt 1100 meter.
Selve kortlægningen har vi foretaget ved hjælp af kortlægningstjenesten C-MAP hvor man gratis kan oprette sig og hente andres dybdekortkort – og skulle man have brug for det, kan man selv skabe sine dybdekort. Opgraderer man sit abonnement til Premium, får man derudover mulighed for at skabe vegetations- og bundhårdhedskort.
C-MAP fungerer sammen med Lowrance, Simrad og B&G instrumenter.
Det færdige dybdekort over digestrækningen – efter en periode kan logningen gentages og indvirkning udfindes.
Og hvad bruges dybdekortet så til?
Det korte svar er, at dybdekortet afslører hvorledes bunden forrykkes af strøm og bølger – der slås store huller i havbunden og sandtoppe dannes. Når bunden er kortlagt, kan der planlægges hvorledes at der skal ske kystfodring.
Ved kystfodring tilføres ekstra sand, ral eller lignende til kysten. Formålet med kystfodring er at kompensere for det tab af sediment, som bølger og strømninger forårsager. Derved kan tilbagerykningen af kysten mindskes eller helt standses. Kontinuerlig fodring anbefales for at opnå optimal kystbeskyttelse. Kystfodring foregår enten som strandfodring, strandnær fodring eller revlefodring.
Sandressourcer anvendt til kystfodring er typisk indvundet på dybt vand, men kan også indvindes fra landsiden eller være nyttiggørelse af sediment fra eksempelvis oprensninger af sejlløb eller havne. Som udgangspunkt fodres et område med det naturligt forekommende sediment af hensyn til kystprofilets udvikling, flora og fauna samt kystens rekreative værdi.
Informationsvideo om kystfodring
