Strøm på gedderaceren – batterityper - smaabaadsnyt - alt om småbåde og hvad vi bruger dem til.

Strøm på gedderaceren – batterityper

Skærmbillede 2017-11-25 kl. 17.12.04

Rigtig mange fiskere anvender idag elmotorer under deres fiskeri på søerne og frontmonterede elmotorer bliver også set mere og mere på større både, da de kan “opankre” båden præcist over et vrag eller sørge for at tilpasse drivhastigheden på båden under for eksempel pighvar-fiskeri

Fælles for brug af elmotorerne er dog at de skal have en tilpasset batteriforsyning og vi forsøger her at give et billede af forskellen på de forskellige batterityper. For nemheden og overskuelighedens skyld ser vi kun på eet fabrikat af batteri – nemlig Exide

Skærmbillede 2017-11-14 kl. 12.55.34
Et batteri er opbygget forskelligt alt efter hvad det skal anvendes til, så vælg det rigtige batteri til elmotoren

Batteri-typerne 

Startbatteriet er konstrueret med henblik på at afgive en masse strøm hurtigt for eksempel til at starte en benzinmotor. Mange anvender fejlagtigt også disse batterier, da de er let tilgængelige på markedet og ofte billige. Startbatterierne tåler dog ikke så dybe afladninger, hvilke ofte forekommer når man suser rundt en hel dag på gedde-søen. Man kan på godt danske sige at hver gang du dybdeaflader, dette batteri sker der et tab i effekten efterfølgende og helt slemt ser det ud, hvis du aflader det og det får lov til at stå afladet i længere tid, da der derved sker en sulfatering af pladerne. Så dette batteri er altså IKKE velegnet til el-motorbrug.

Priseksempel startbatteri til båd 62 AH 799,00

Equipment Gel batteriet er et typisk forbrugsbatteri og er designet og beregnet til brug, hvor der er masser af elektrisk udstyr og brug for en mindre afladning over længere tid. Batteriernes design giver mulighed for fleksibel installation. Et gel batteri er 100% spild og lækage sikkert og kontrol af syreniveau og vandpåfyldning er ikke nødvendigt. Gel batterierne er desuden produceret i et meget robust design, der kan modstå kraftige vibrationer, batterisyren er udformet som en gel-masse der beskytter pladerne. Batteriet tåler vældig godt dybe afladninger og er særdeles velegnet til brug i gedderaceren

LÆS OGSÅ:
Når en knude fanger fisk
Skærmbillede 2017-11-25 kl. 17.10.55
Priseksempel 80 AH Equipment Gel 2.249,00. Billedet viser et 40Ah

DUAL batterier er designet til brug i både, hvor der er tale om en der fælles batteribank til bådens strømforsyning. Det vil sige at batteriet kan anvendes til både at give en høj startstrøm og til et normalt forbrug. Batteriet er fremstillet med forstærkede celler og du kan med fordel anvende dette batteri, hvis du har både en elmotor og benzinmotor på din båd og af den ene eller anden årsag kun ønsker at have et batteri ombord, der skal kunne starte benzinmotoren og samtidigt anvendes til el-motoren eller andet elektronik osv. Husk dette batteri skal monteres opretstående.

Skærmbillede 2017-11-25 kl. 17.20.11
Priseksempel Dual 80 AH 999,00

 

Dual AGM er robuste og fleksible batterier som tåler en dybere afladning end standard Dual batteriet. Batteriet er konstrueret med en speciel legering af pladerne og batteriet kan således også placeres liggende i båden, hvis man ikke har så meget plads og de tåler de kraftige vibrationer der kan forekomme under sejlads. Dual AGM giver på grund af sin opbygning en højere koldstartstrøm

Skærmbillede 2017-11-25 kl. 17.27.37
Priseksempel 70 Ah Dual AGM 1.599,00

Generelt om batterier og kulde

Batteriets kapacitet reduceres i kulde. Kuldens påvirkning vises i følgende tabel:
Skærmbillede 2017-10-26 kl. 19.44.18
Kulde påvirker dit batteris kapacitet allerede ved 0 grader

Alle batterier har en vis selvafladning, der påvirkes af batteriets temperatur. Hvis batteriets hvilespænding falder til 12,4 V eller derunder i en længere periode, øges sulfateringen, hvilket besværliggør ladningen. Sørg derfor for at holde hvilespændingen på et højt niveau, også når du ikke anvender batteriet.  Hvilespændingen opretholdes ved enten at lade batteriet med bestemte intervaller eller ved hjælp af løbende vedligeholdelsesladning

Opladning

Du skal vælge en oplader der passer til din batteritype og gerne med en høj effekt, da dette kan anvendes hvis du skal sparke liv i et dybdeafladet batteri eller hvis du blot ønsker en kortere ladetid, hvis du for eksempel skal ud at fiske to dage i træk.

LÆS OGSÅ:
Flotte geddeagn fra Jackson

Skærmbillede 2017-11-25 kl. 17.12.27

Et eksempel på en god oplader er en Exide 12/7 (12 V, 7 A) der er en moderne lader med høj effekt som der kan oplade batterier op til 150 AH. Laderen kan indstilles til både standardbatterier, AGM og Gel-batterier. Denne lader har ydermere den fordel at du kan lave en “fast installation” i båden ved hjælp af det medfølgende kabel, hvilket er særlig praktisk hvis batteriet sidder et sted, hvor det ikke er så let at komme til.

Skærmbillede 2017-11-25 kl. 17.33.37
På Exide’s oplader medfølger to ledningssæt – et traditionelt med klemmer og et beregnet til fast installation – en smart detalje, hvis batteriet er gemt godt af vejen

 Transport af batteriet

Hvis du ofte tager batteriet ud af båden, eller har brug for at transportabelt setup, er det vigtigt at batteriet er forsynet med en kraftig bærehank

Skærmbillede 2017-11-25 kl. 17.11.47
Håndtaget foldes på en god måde ned i batteriet og optager mindst mulig plads

Gode forbindelser

Uanset om du har det bedste batteri i verden, så er det aldrig bedre end de ledningsforbindelser til din el-motor. Vi anvender kraftige klemmer til dette, der er loddet direkte på ledningerne og kontrollerer dem jævnligt for slitage og korrosion.

Skærmbillede 2017-11-25 kl. 17.44.17.png
Det er vigtigt med en god forbindelse mellem elmotor og batteri. Vi bruger kraftige konnekterer så det er let at skifte til et nyt batteri under fiskeriet

Du finder mere info om batterier og priser her

Hvad mener du?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.