Predator Keeper – skånsom håndtering af dine fangster

Er du opsat på at behandle de store gedder og aborrer på en ordentlig og human måde – så køb dig en Predator Keeper, så enkelt kan det siges!

På smaabaadsnyt hylder vi ethvert tiltag til forbedret håndtering af fisk, for herigennem at gensikre vores oplevelser på vandet – det hvad enten der er tale om en tur på den lokale sø eller på havet.  Det er naturligvis vigtigt, at de fisk som genudsættes overlever, og i fremtiden kan forøge bestanden ved efterfølgende gydninger. Døde fisk bidrager ikke mere til bestanden. Derfor har vi som lystfiskere et ansvar. Nænsom håndtering og genudsætning er vigtig, for at fisken kan overleve.

Et middel hertil er den såkaldte Predator Keeper, der kan give fisken gode restitueringsmuligheder hvis fighten har været hård eller vilkårene for genudsætning er vanskelige samt i en arbejdsgang kan lande, opbevare og veje fisken.

Vi har taget en demotur med Quantum Predator Keeper for at afprøve om det virker efter hensigten og om det vitterligt betyder en forskel på vandet – og lad det være sagt med det samme: Vi er STÆRKT begejstrede både over muligheden for skåne fisken men også over hvor smooth tidligere udfordringer løses.

Alt for mange fejl sker i de hektiske sekunder efter at drømmefisken ligger i nettet, stadig kroget og hvis eksempelvis gedden ruller rundt i nettet mens du liiige skal puste ud eller have styr på stang eller båd med den ene hånd og den anden hånd på netrammen – så er dømt dramatik – og desværre for mange fisk en dramatik, der kan have fatale konsekvenser. Eller hvad med når gedden skal genudsættes? mange benytter sig af at holde gedden om halen og pludselig mister du grebet om fisken pga. slimlag eller kolde fingre og pludselig har du en afkræftet gedde udenfor rækkevidde og uden din sikkerhed for at gedden har overlevet din søndagshobby.

LÆS OGSÅ:
Apex - nye farver og UV-Glow
Predator Keeperen hjælper dig og eliminerer både stress og risiko for at gedden mister livet undervejs.

På denne tur har vi både fangstnet og predator keeper med men bruger faktisk ikke nettet til de mindre fisk – et par gedder på afrundet 5 kg. landes direkte i Keeperen, afkroges let hvorefter at roen kan falde over fisk og fanger.

Vælger du at forevige fisken ved en vejning, vejer du den direkte i den indbyggede vejeslynge med gummimasker (hindrer slid på slimlag og at dine kroge hænger fast) og skal du have et hurtigt billede, vil keeperen give dig rigelig tid til at gøre dine forberedelser, så selve foto-akten bliver så kort og nænsom for fisken som muligt.

Der findes et tillæg til vores Quantum Predator Keeper nemlig “Measure Mat Boat” som er et measure board lige til at lægge i bunden af Keeperen – så er du også fri for at fumle med målebånd.

DSC04294
En 5 kilos gedde tages op af Quantum Predator Keeper til et par hurtige fotos. Fisken har samlet kræfter i keeperen og tages nænsomt op.

Gennem hele dagen har vi faktisk Predator Keeperen lagt klar ved bådens bagbords side – så er den hele tiden klar og den er ikke større end at det praktisk er muligt. Vi sejler ikke ikke mere end 3 knob denne dag mens vi fisker – ved transport til/fra fiskepladsen tages den naturligvis op.

DSC04312
Det er dette her der drejer sig om! Stærke og sunde fisk – glad fisker, der bliver endnu gladere når gedden genudsættes ligeså frisk som før
zz1318.jpg
Measure Mat Boat – der kan lægges i Keeperen
Udover gode værktøjer til dit fiskeri, kan du med fordel følge disse råd også:
  • Mindsk stressen, afslut fighten så hurtigt som muligt.
  • Lad aldrig fiske ligge på hovedet eller på siden i længere tid – hold den oprejst i vandet
  • Håndter kun fisk med våde hænder eller benyt våde bomuldshandsker.
  • Hvis det er absolut nødvendigt at lande fisken, brug så kun knudeløst fangstnet.
  • Brug kroge uden modhager.
  • Brug ikke rustfrie kroge, fisken kan ikke afstøde dem.
  • Undgå at presse/trykke på fiskens bug, det kan skade dens indre organer.
  • Et billede af fisken kan sagtens tages mens fisken er helt i overfladen, eller den kan løftes op et kort øjeblik.
  • Løft ikke fisken i halen, munddele eller gællerne.
LÆS OGSÅ:
Gode råd til sandart-fiskeriet

Quantum Predator Keeper findes i flere grejbutikker – eksempelvis hos fluer.dk

 

Hvad mener du?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ohøj Skipper !

Få eksklusivt indhold, tips og tricks fra vores side.

Få de vigtigste artikler, konkurrencer og nyheder serveret i en let og nærmest spiselig form.

Det er simpelt! Skriv din email og så ses vi på den anden side :-)

 

Velkommen om bord !