Nye billeder af kæmpe helleflynder
I den forgangne uge blev der igen fanget en kæmpe helleflynder fra Å i Nordnorge – en fisk som krævede ikke mindre end 3 fiskere for at få den hævet fra 55 meters dybde og op til overfladen. Fighten varede i over 1,5 time og efter et par fotos blev den stolte fisk genudsat.
Den enorme helleflynder anslås til at være omkring 200 kilo og er blandt de allerstørste stangfangede helleflyndere i verden.


På billederne ses guiden André Starkenberg fra Nordic Sea Angling, Nikolaj Pauli Hjorth samt Lars Andersson. Fisken huggede på 55 meter og tog en hvid Storm jig.

