Når fiskeri er i blodet - smaabaadsnyt - alt om småbåde og hvad vi bruger dem til.

Når fiskeri er i blodet

I en tid, hvor tilbudene til vore unge mennesker er enormt, vækker det enorm glæde for os “voksne” bådelskere, når vi møder børn og unge, der færdes i og omkring småbådene.

Ved en opvask i et fælleshus på Klintholm Havn forleden, mødte jeg tilfældigt 7 årige Mads – han fortalte på sin egen udadvendte facon om hvorledes at han efter sit toiletbesøg, skulle ned for at fange småfisk med sit blå fiskenet og at han da i øvrigt som 4 årig, havde fanget en laks, der var lige så stor som ham selv.

Stærkt begejstret over hans fiskeglæde, faldt vi i snak – og inden længe havde vi både vendt at han naturligvis var del af et fisketeam, som hed Team Lille My samt at han kun havde een fisk tilbage i sit akvarie derhjemme.

Senere samme dag, fandt jeg Lille My, nå ja… helt lille var Lille My ikke – for det var en velvoksen Ørnvik 640, hardtop, toptunet trollinggrej, effektivt varmefyr, 3.0L Mercruiser indenbordsmotor – jo jo der manglende ikke noget.

Om bord hilste jeg på Jannick Jespersen, skipper og far til Mads og storesøster Ida på 13 år, som Mads slet ikke havde nået at fortælle om – der var jo så meget andet og fiskerelevant for ham at fortælle om.

Ida og Mads fortalte engageret om familiens samlingspunkt, båden – om hvorledes at Mads var blevet eddikesur, da Mads for en sjælden gang skyld, var blevet hjemme og Jannick havde en jagt-kammerat med – der naturligvis fangede en ny bådrekord på hele 16,8 kg og 120 cm.

Familien Jespersen kommer fra Bjernæs, en lille by udenfor Rødby – har 40 minutter til Onsevig Havn, og har i mange år været en fast bestanddel af DM i Fladfisk, nå ja… i øvrigt en konkurrence, hvor Ida og Mads gennem flere år har vist fremragende fangster bl.a.
Jannick eller Lone behøver ikke de store motivationstaler, for at få deres 2 naturpionere med på tur – hvad enten der er tale om fisketure eller den anden store af familiens sysler, nemlig jagt.

Det gæve søskende-par Ida og Mads Krogh Jespersen
abe94c_c26f3662fd614d7aadc63ccd61e7cefa~mv2
Jagthunde, laks, UV-jagt, flå duer, fange pigvar – det er essensen af de gæve ungers fritidsfornøjelser. Imponerende.

Lille My er et godt sted at være – gæstfriheden er stor og kabinen er veldisponeret. Der er mange – også større både, der med rette kan skele til indretningen i denne familiebåd. En anden gevinst ved båden, er at den har en størrelse hvor ungerne snildt kan sove transportiden til fiskepladsen væk eller der kan råhygges med familien undervejs.

En vaskeægte OUTDOOR-familie på laksetræf…. 3/4 af familien Kroght Jespersen fanget foran Lille My, bemærk – de flotte nye team kasketter, som Mads på 7 år har valgt således at de farvematcher med stafferingerne på båden. Jo – det skal synes rigtigt

abe94c_d11bc5b08d9646d283513570da2a4e31~mv2_d_1920_1280_s_2
Mads og Emilie er også aktive ved fiskeri efter fladfisk i Langelandsbæltet – her er Mads med fin fisk fra DM 2016
abe94c_ed8760e36dd54e599e933c71f57fc4c2~mv2_d_1224_1632_s_2

LÆS OGSÅ:
Stor succes for Westgear med Alumacraft 165CS!

Hvad mener du?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.