Når 115 hk bliver til 130 hk
Mercury har på forunderlig vis haft tryllestaven fremme og gjort et fantastisk stykke arbejde med deres nye 115 HK Pro XS. Denne motor er en videreudvikling af deres eksisterende 2,1 liters 4-takt. Hvordan gør man så lige det ? Mercury’s udviklingschef David Foulkes udtaler: ”Så længe man har en motor med masser af moment og denne momentkurve er stigende, ja så skal vi bare have omdrejningerne til at følge med, så får vi mere power”.
Mercury har derfor lavet et re-design på motorstyringen der giver 300 omdr./min. mere end på deres traditionelle 115 HK 4-takt (målt på WOT 6.300 omdr./min.). Denne omdrejningsforøgelse gør at man på mange både kan gå en størrelse ned i propelstigning og derved få hurtigere acceleration eller beholde den nuværende størrelse og få højere topfart.