Torskens krise i Nordsøen og Skagerrak
I årtier har torsk været en af de mest ikoniske arter i de nordlige europæiske farvande. Den har ikke blot haft stor økonomisk betydning for fiskeriet, men også været en central del af kystkulturen i Danmark og resten af Nordsøregionen. Men de seneste år har bestandsudviklingen for alvor givet anledning til bekymring. Ifølge en ny anbefaling fra Det Internationale Havforskningsråd (ICES) er situationen så alvorlig, at al fiskeri efter torsk i Nordsøen og Skagerrak bør indstilles. Det er ikke første gang, at der lyder advarsler, men denne gang er vurderingen så markant, at forskere beskriver det som en trist milepæl.
Havforskningsrådet begrunder anbefalingen med, at bestanden befinder sig under de kritiske biologiske grænser. Når en bestand falder under et vist niveau, kan den ikke længere opretholde en naturlig reproduktion, og det øger risikoen for et kollaps, hvor arten mister sin evne til at gendanne sig selv. Netop dette er situationen for torsken i dag.
Danmarks Naturfredningsforening har kaldt nyheden alarmerende og peger på, at det bør få både politikere og erhverv til at tænke i langsigtede løsninger. Foreningen understreger, at torskens tilbagegang ikke er en nyhed, men at det nu er blevet nødvendigt at sætte en fuldstændig stopper for fiskeriet for at give bestanden en chance for at overleve.
Torsken har historisk været en af de mest værdifulde arter for dansk fiskeri. Fra havnene i Hvide Sande, Hanstholm og Skagen har torsk været en fast del af landingerne, og mange familier har i generationer levet af fangsterne. Derfor rammer anbefalingen om at indstille fiskeriet både kulturelt og økonomisk hårdt. Men samtidig er forskerne tydelige i deres vurdering: uden en radikal indsats risikerer vi at miste torsken som en vigtig bestand i Nordsøen og Skagerrak.
Hvorfor bestanden kollapser
Når forskere taler om torskens nedgang, peger de på flere sammenhængende årsager. Overfiskeri er den mest direkte faktor. I mange år har fangstkvoterne ligget over det niveau, som forskere anbefalede, hvilket har betydet et konstant pres på bestanden. Selvom der er indført kvoter og reguleringer, har fiskeriet ofte fortsat på et niveau, som ikke gav torsken ro til at reproducere sig i tilstrækkelig grad.
Klimaændringer spiller også en afgørende rolle. Torsken trives bedst i kolde farvande, men Nordsøen og Skagerrak er blevet varmere de seneste årtier. Højere temperaturer ændrer både torskens fødesammensætning og dens udbredelsesområde. Larverne har sværere ved at overleve, når temperaturen stiger, og samtidig forsvinder nogle af de byttedyr, som torsken er afhængig af.
Ændringer i økosystemerne har forstærket presset. Andre fiskearter, som konkurrerer med torsken om føden, har haft lettere ved at tilpasse sig de nye forhold. Desuden spiller menneskelig påvirkning som bundtrawl, der ødelægger havbundens levesteder, en betydelig rolle. Torskens gydeområder bliver forstyrret, og det forringer chancerne for en sund rekruttering af nye generationer.
Forskere fra ICES har i flere år advaret om, at bestandene i både Østersøen og Nordsøen var på vej mod et kritisk punkt. I Østersøen har torskebestandene allerede været under et næsten permanent stop for fiskeri siden 2019, og nu ser udviklingen ud til at gentage sig længere mod vest. Det viser, at der ikke er tale om en isoleret krise, men om en bredere udvikling, hvor torskene i hele det nordlige Europa er under pres.
Konsekvenser af et stop for fiskeriet
Et totalt stop for torskefiskeri i Nordsøen og Skagerrak vil få mærkbare konsekvenser – både for fiskeriet, forbrugerne og det marine økosystem. For erhvervsfiskerne betyder det, at en vigtig del af deres indtjening forsvinder. Selvom mange fartøjer i dag fisker efter en bred vifte af arter, er torsk stadig en eftertragtet fisk, og et stop kan derfor ramme særligt hårdt i de kystsamfund, hvor torsken historisk har været en kerneindtægt.
For forbrugerne vil et stop sandsynligvis betyde højere priser på torsk eller en øget import fra andre områder, hvor bestandene stadig er stabile. Det kan også betyde, at andre arter – eksempelvis sej, kuller eller kulmule – i højere grad finder vej til supermarkederne som erstatning. På længere sigt kan ændringerne i udbuddet også påvirke danskernes madvaner.
Set fra et miljøperspektiv kan et stop være en nødvendig pause, der giver torsken en reel chance for at genopbygge sine bestande. Erfaringerne fra andre dele af verden viser, at fiskebestande kan komme sig, hvis de får tilstrækkelig ro. For eksempel er der eksempler fra Canada, hvor torskebestande har vist tegn på fremgang efter mange års forbud mod fiskeri, selvom vejen tilbage har været lang og krævende.
Et stop vil også få afledte effekter på det marine økosystem. Når torsken som rovfisk bliver færre, ændrer det balancen mellem arterne. Flere småfisk kan få lov til at formere sig, hvilket igen kan ændre fødenetværk og påvirke hele havets dynamik. En genopretning af torskebestandene kan derfor også være afgørende for at bevare en sund økologisk balance i havområderne.
Fremtidens muligheder for torsk og fiskeriet
Selvom situationen ser dyster ud, er der også muligheder for fremtiden. Erfaringer fra både Østersøen og internationale farvande viser, at fiskebestande kan genopbygges, hvis der skabes de rette rammer. Det kræver dog langsigtet politisk vilje og en tæt koordinering mellem landene, der deler farvandene.
For Danmark betyder det, at både erhvervsfiskere, forskere og politikere må arbejde sammen om at udvikle bæredygtige løsninger. En mulighed er at udvide anvendelsen af selektive redskaber, der mindsker bifangst og skåner havbunden. En anden mulighed er at skabe større beskyttede havområder, hvor fiskebestandene kan gyde og vokse uden menneskelig forstyrrelse.
EU spiller en central rolle i reguleringen, og her kan Danmark være med til at presse på for en mere forsigtig forvaltning af torskebestandene. Samtidig kan der satses på at støtte fiskerne økonomisk i overgangsperioden, så kystsamfundene ikke bliver efterladt uden indtægt.
På længere sigt kan en genopbygning af torskebestandene også gavne både miljø og økonomi. Hvis bestandene får lov til at vokse sig sunde igen, kan fiskeriet genoptages på et bæredygtigt niveau. Det vil sikre, at kommende generationer også kan opleve torsken som en central art i Nordsøen og Skagerrak.
Forbrugernes rolle må heller ikke undervurderes. Ved at vælge fisk fra bæredygtige bestande og certificerede kilder kan man sende et signal om, at ansvarligt fiskeri er vigtigt. På den måde kan både forbrugere, fiskere, forskere og politikere trække i samme retning og skabe en fremtid, hvor torsken igen får en plads i havene omkring Danmark.
