Marineelektronikkens netværk - smaabaadsnyt - alt om småbåde og hvad vi bruger dem til.

Marineelektronikkens netværk

Mange både med flere skærme eller meget udstyr er koblet sammen i et netværk, der gør at det kan “tale” sammen. Producenterne anvender for de flestes vedkommende NMEA 2000 som deres standard netværksdeling. Her er en lille forklaring på hvad det er.

Et NMEA 2000 netværk består af kompatible enheder der er sammenkoblet med kabler, således at data kan deles mellem disse.

hds2
Her det Hondashoppens dejlige Silver-båd, der er bygget op med skærme ved styrepult og foran i båden. Elmotoren fra Motorguide taler også sammen med skærmene i netværket og det er muligt at betjene den via touchskærmene
NMEA 2000 netværket tillader, at du på en nem måde kan dele oplysninger imellem flere instrumenter. I opstillingen på billedet deler de to instrumenter waypoints, så du blot skal markere et punkt på ekkoloddet til højre og det kommer automatisk frem på kortplotteren til venstre. Sammenkobling kan f.eks. være mellem to kortplottere, en kortplotter og en VHF eller mellem brændstoffølere og en kortplotter. Sammenkoblingen sker med ”bus-kabler” og skal ske efter følgende regler:
..Den maksimale længde på netværket må ikke være over 78 m
..Der skal altid være en modstand (slutmuffe) i hver ende af netværket
..Der skal være tilsluttet strøm til netværket og KUN et sted i netværket

Diagrammet herunder viser et eksempel på et NMEA netværk:

 

  1. GPS modtager
  2. Kortplotter med NMEA 2000 tilslutning
  3. Radar-interface
  4. Sonic-Hub
  5. Tilslutningskabler
  6. Strømkabel og sikring
  7. T-stykker i sammenkobling
  8. Tilslutningskabel
  9. Modstand i hver ende af netværket

Enhederne 1-3-4 kan selvfølgelig erstattes med andre enheder som for eksempel VHF, brændstofsensorer, fartmåler og lignende.

En typisk montering i en mindre jolle. T-stykker er sammenkoblet og tilslutningskabler går hen til de forskellige enheder der er tilsluttet i netværket. Bemærk endestykker/modstande i enderne

 

Gode råd – Vi har her samlet en række gode råd når du skal opbygge dit netværk.

  1. Tilslutning af strøm til netværket (6) skal altid ske med en god og sikker forbindelse til et batteri, der altid har en høj og jævn spænding. Tilslut evt. en kontakt så du kan afbryde strømmen.
  2. NMEA 2000 netværket kan kun anvendes til ”lette” delinger imellem dine instrumenter. Hvis du f.eks. skal dele radarsignaler eller ekkolodssignaler, skal det ske via ethernet-netværk
  3. Når du samler T-stykker og kabler, så smør lidt silikonefedt eller andet på stikket – det forhindrer korrosion og sikrer forbindelsen

LÆS OGSÅ:
Trolling efter havørred

Hvad mener du?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.