Tips til store skrubber

Er du på jagt efter disse velsmagende og absolut godkendte trofæfisk er der lidt tips at hente i denne beretning.
Kortplotterens magiske stribe nærmer sig den indplottede position, hvor vi før har taget fisk. Vi er på pighvarfiskeri fra båd og driver med strømmen hvor hastigheden er ca. 1 knob, hvilket er perfekte forhold til vores fiskeri efter hvar. Koncentrationen stiger og stangen holdes fast, men alligevel med fingerspidserne placeret i et sensitivt greb, der mærker enhver unormal aktivitet gennem fletlinen og ned til agnen. Hugget kommer og føles med det samme tungt uden nogen form for sprælsk aktivitet – jeg er sikker på det er en hvar der har taget agnen denne gang….. og endda en pæn én af slagsen !
Find området til store skrubber og hvar
Det er almindelig kendt at pighvarfiskeri bedst foregår, hvor der er en hårdere bund og til at finde disse områder anvender vi bådens multi-instrument en hel del. Tydeligt markede områder på ekkoloddet med en kraftig gul stribe er lig med en hård bund og er det samtidigt et sted, hvor der er en passende strøm er det bestemt et sted der er værd at opsøge. På samme måde kan man undgå områder med alt for meget vegetation, hvor ekkolodbilledet viser dette.
Kortet nedenfor viser et af vores måske bedste steder til pighvar og det er ikke uden grund, der er nemlig til tider en vældig god og passende strøm på pladsen. Dybderne går fra 10 meter til 12 meter vand. De fleste fisk har vi fanget hvor der er markeret med waypoints 373/374 og hvor kortet er rødt, stødende op til et blødere område som er en lysere farve.
Et hårdt område, i nærheden af en muslingebanke – er tydeligt godt. Mavesækken på mange fisk afslører en markant sammenhæng, fiskene får ved kraftig strøm tilført føderester fra muslingeområdet – så husk at orienter dig om strømretningen (eks. https://ifm.fcoo.dk dmi.dk/havprognoser).
Hvis du på dit ekkolod, ser tobisstimer eller andre byttefisk er det bare med at blive i området, så er der nemlig stor sandsynlighed for at rovplader, storskrubber og rødspætter befinder sig der og går på jagt.
Vi bruger korttjenesten C-MAP Genesis  vældigt meget – se nærmere på http://www.genesismaps.com
Tjenesten giver gratis dybdekort men også mulighed for at hente kort som andre har lavet – og gør du som os, nemlig betaler for et abonnement, så kan du danne dine egne bundhårdhed/composition og vegetationskort – det vil give dig uendelige fordele i at opsøge fisk som netop holder til i disse områder.
abe94c_e0e10d5f18734d38be4b94b7af225e4a-mv2.png
Hvilken agn
Flere års fiskeri efter de eftertragtede slethvar eller pighvar, har gjort at vi har testet mange slags forfang, bottombouncers, gliderig osv osv. I dag anvender vi hovedsageligt et ukompliceret rig bestående af en mindre enkelt cirkelkrog forrest ca. str. 1/0 og derefter ca. 8 cm line, der afsluttes bagtil med en trekrog str. 6 eller 8, og meget gerne deciderede stinger-kroge, hvor den ene af trekrogene vender omvendt. Linen er fluorocarbon i en 0,46 diameter, som kan klare selv en genstridigt område med blåmuslinger.
Glidebommen, hvor hovedlinen går igennem, er fra Fladen Fishing og forhindrer at rigget kludrer og giver samtidigt muligheden for, at linen kan bevæge sig frit uden at hvarren mærker loddet. Loddet er hægtet direkte på bommen og kan let udskiftes alt efter strømforholdene.
Alle kan fiske og alle kan fange fladfisk, men ønsker man at finde de store skrubber, eller endnu bedre rødspætterne er det lidt af en kunstart.
Varianten i traditionelle fladfiske-rigs er typisk begrænset til forskellige perlefarver og forskellige krog-kvaliteter, men hvis du søger specifikt på det – kan du nemt finde færdigbundne rigs i en super kvalitet. For eksempel ses her et efterslæber-rig, som altså købes færdigbundet med både en enkelt ophænger og ”efterslæber-del” som hægtes på en lille pirk.
Begge rigtyper har vi haft held med, blot du husker at fiske dem aktivt – og sørger for at afsøge forskellige agntyper såsom frosne skalrejer, friske rejer eller sild. Naturlig agn kan suppleres med kunstagn som f.eks. Vermz eller Gulp
Ofte optræder de store fladfisk samme steder som hvarrene, da de meget gerne ernærer sig med småfisk. På andre af vore spots er 90% af fiskene rødspætter, men en fællesnævner for de fleste af vore pladser er, at der skal være en passende strøm i nærheden og derfor ligger mange af disse omkring rev, pynter, øer eller hvor der er et fremspring (små toppe) fra bunden.
Stang og hjul
Ofte medbringer vi min. to forskellige stænger, der anvendes alt efter strømforhold. Min favoritstang til båd og svage strømforhold er i øjeblikket en Solid Carbon 10-20 lbs. 7 fods trollingstang. Den håndterer fint en vægtbelastning på op til 100 g. og er tilpas sensitiv i spidsen og udmærker sig desuden ved at være i et stykke, der giver mere følsomhed i klingen og man undgår at spidsen drejer sig.
Er strømmen kraftig på dybere vand anvendes en stivere stang med kastevægt op til 100g.
Hjul er favoritten multihjul til rovpladerne og meget gerne med fletline 0,12/0,15, da det giver mindre vandmodstand som er en udpræget fordel, når der er strøm.
abe94c_b0a7d15a753146e8ad6372adafe8fcf9-mv2
Periode
Vi har fanget pighvar fra maj til ultimo september, men ingen tvivl om at fiskeriet efter de store flade generelt er bedst, når de efter gydningen har fået lidt sul på kroppen igen, så for os er den bedste tid fra september til november, når der skal jages store skrubber og rødspætter.
Vores bedste spots
En stor del af fornøjelsen ved at fiske er at opsøge nye områder og vi bruger en del tid på at studere søkort, se på strømprognoser og tale om nye muligheder. I øjeblikket er vores bedste spots: Fænø i Lillebælt, omkring ankerblokkene i Storebælt, vestsiden af Sprogø, Romsø i det nordlige Storebælt, samt området ud for Tranekær fyr på Langeland. Alle disse pladser er med den rigtige strøm i stand til at kaste fisk af sig.
Pigvar på godt et kilo
Vi driver videre med strømmen imens der forsigtigt indtages line på hjulet.
2 timers fiskeri uden at mærke noget som helst, bare drive over det samme stykke igen og igen og så pludselig mærkes der fisk – et kendetegn for vores fiskeri efter hvarrerne – tålmodighed er bestemt en dyd her.
Fisken kommer nærmere og anes nu igennem vandet – nærmest som et kæmpe ahornblad, svævende op mod båden og først da den er i overfladen frigiver den sin energi i et par spræl, der med det samme får adrenalinen ud i fingerspidserne, der febrilsk finder bremsen.
Den kommer sikkert i nettet og vægten viser fine 1,2 kilo – en absolut godkendt pighvar, der bare giver lyst til at få linen i vandet igen og jagte flere eksemplarer af disse pragtfulde rovplader.
abe94c_83d174389ca144b39e8012b5ff76a659mv2_d_2547_3960_s_4_2.jpg
Her er en guide til hvorledes at du downloader C-map Genesis på dit instrument:
LÆS OGSÅ:
Gulfinnet tun fanget af dansk fisker i Nordsøen

Hvad mener du?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ohøj Skipper !

Få eksklusivt indhold, tips og tricks fra vores side.

Få de vigtigste artikler, konkurrencer og nyheder serveret i en let og nærmest spiselig form.

Det er simpelt! Skriv din email og så ses vi på den anden side :-)

 

Velkommen om bord !