Danmarks bedste trolling-team?
I den kommende weekend kåres Danmarks bedste trolling-team, når SSK (Sjællands Småbådsfiskeklub) afholder DM i Trolling 2017 fra Rødvig Havn. Fra nær og fjern valfarter både i alverdens afskygninger til det eftertragtede arrangement, hvor der oveni den flotte ære vil være flotte præmier fra en lang række af leverandørene fra den danske marine-branche . Derudover giver SSK fine kontantpræmier til de 3 højtrangerede teams samt artsvinderne – på et heldigt startnummer kan man desuden vinde en lukrativ lodtrækningspræmie.
Det er 5 år siden at SSK sidst arrangerede og destination Rødvig Havn giver masser af muligheder for opsøgning af lukrative hotspots både i nord, syd og østlig retning.
En skare af frivillige anført af frontfigurerne Bjarne Lehné, John og Allan knokler for at alt bliver klart til lørdagens og søndagens fiskeri – på dette link kan du læse meget mere om konkurrencen og praktikken på havnen. Mød op og støt dit favoritteam og de virksomheder, der har valgt at støtte arrangementet.
Her finder du mere information om Sjællands Småbådsfiskeklub
Program for DM i Trolling 2017:
Fredag den 2. juni
Kl. 15:00 Stævneledelsen vil være på havnen, Begge ramper kan benyttes
Kl. 17:00-20:00 Indtjekning i sekretariatet.
Lørdag den 3. juni
Kl 05:00-07:00 Indtjekning i sekretariatet, udlevering af sikkerhedsnummer. Begge ramper kan benyttes
Kl 06:00 Skippermøde, på Balkonen
Kl 06:15 Morgenmad på Balkonen (gratis for deltagere)
Kl 06:00-07:00 Stikprøvekontrol af både
Kl 06:15 Morgenmad på Balkonen (gratis for deltagere)
Kl 06:00-07:00 Stikprøvekontrol af både
Kl 07:00-17:00 Fiskeri
Kl 16:00-17:00 Indvejning af fisk.Sidste chance for indvejning af fisk. Sikkerhedsnummeret skal hænge på tavlen kl. 17:00, ellers kan der ikke indvejes, og allerede indvejede fisk annulleres.
Kl 19:00 Fællesspisning på Balkonen. (Spisebillet skal bæres synligt)
Søndag den 4. juni
Kl 05:00-07:00 Indtjekning i sekretariatet, udlevering af sikkerhedsnummer.
Kl 05:00 Skippermøde, på Balkonen
Kl 05:15 Morgenmad på Balkonen (gratis for deltagere)
Kl 05:00-06:00 Stikprøvekontrol af både
Kl 05:15 Morgenmad på Balkonen (gratis for deltagere)
Kl 05:00-06:00 Stikprøvekontrol af både
Kl 06:00-13:30 Fiskeri
Kl 12:30-13:30 Indvejning af fisk. (forbedringer)
Kl 13:30 Sikkerhedsnummeret skal hænge på tavlen.
Kl 15:00 (ca.) Præmieoverækkelse på Balkonen/Lotteri
Der vil være SSK bannere ved såvel ramperne som ved sekretariat og spisested, ligesom der vil være hjælpere alle steder
Rødvig Havn danner rammerne for DM i Trolling 2017

Der vil uden tvivl blive satset på havørreder i den kommende weekend – her arkivfoto fra Storebælt