Miljøvenlig strøm ombord med solceller

For den miljøbevidste sejler

Solpaneler eller solceller er med de senere års opmærksomhed på et bedre miljø også at finde i Biltemas afdeling med bådudstyr. Solceller eller solpaneler har yderligere den gode funktion, at du får mulighed for at spare penge på strøm. Vi har håndplukket to modeller fra Biltema og ser her nærmere på et miljøvenligt alternativ, der både sparer strøm og er godt for naturen.

solceller
Solceller findes i mange forskellige udgaver. Her er det en kraftig model fra Biltema der er transportabel og derved kan sættes hvor man ønsker det

Hvordan virker solceller i båden

I praksis kan man kort fortalt sige at solceller eller solpaneler omdanner lys fra solen til elektrisk jævnstrøm. Den angivne effekt er, når solcellerne har den optimale placering i forhold til solen og når denne skinner direkte ned på solpanelet.

Solcellerne producerer selvsagt mere energi og strøm om sommeren og solcellerne egner sig derfor perfekt til både, der ofte er i anvendelse i denne periode på året. Ofte anvendes solcellerne til at lade på bådens batterier og det er der rigtig meget god økonomi i, da batterierne vil holde længere og du derved sikrer dig en ikke uvæsentlig besparelse på dette område.

Holder du af at sejle længere ture uden at anvende havnene, er solpanelerne en rigtig god måde at sikre du hele tiden har strøm ombord og er med til at sikre muligheden for i alle situationer at kunne anvende bådens elektriske sikkerhedsfunktioner som for eksempel lænsepumper, lanterner og lignende.

solceller
Kraftige stik forbinder ledninger til batteriet og som er sikret mod forkert tilkobling

Vælg den rigtige placering ombord

Når du skal vælge placeringen af solpanelerne er der flere ting du skal overveje og sørge for:

  • Vælg et sted på båden hvor der er frit udsyn til solen og gerne med mulighed for at dreje solpanelet manuelt, når du er ombord
  • Sørg for at der er mindst mulig chance for at solpanelet bliver snavset
  • Hvis muligt så vælg et sted, hvor der er korteste afstand til batterier der skal oplades
solceller
Ledninger og stik skal være dimensioneret alt efter hvor kraftigt solpanelet er

Let montering af solcellerne

De modeller vi har udvalgt fra Biltema’s sortiment er begge “plug and play” løsninger der indeholder en komplet løsning til solceller ombord på båden. Det betyder at du ikke skal tænke på laderegulatorer eller andet når det skal monteres, da det er klar til montering og brug. Den ene model yder ca. 30W og den anden model er en større udgave som under de optimale forhold kan give op til 100W.

solceller
Et kraftigt håndtag gør det let at transportere solpanelet, der derefter foldes ud og opstilles – evt. på bådens dæk

Da begge modeller er fremstillet som bærbare/flytbare solcellepaneler, kan de opstilles hvor det skal være og det er således også muligt at stille dem på broen eller kajen, hvis det er en mere optimal placering. Med solcellerne kommer der komplette kabelkit, der let monteres direkte på batteriet og panelerne kan anvendes både til 12 og 24V anlæg (identificeres af solpanelet automatisk).

solceller
En mindre model fra Biltema, der er forsynet med huller der kan anvendes ved montering
solceller
Benene er justerbare så du kan opnå den rigtige vinkel alt efter solens placering

Hvilken effekt vælger du

Har du en mindre båd/jolle er den mindste af solpanelerne på 30W tilstrækkeligt til at skabe en vedligeholdelses-spænding der kan sørge for at dit batteri holder et passende niveau og sikrer at det ikke sulfaterer og derved taber effekt. Det er dog altid en god ide at sikre sig at batteriet er fuldt opladet, når du monterer det til solpanelet.

Har du en større båd og eventuelt med flere batterier ombord, bør du vælge et solpanel med mere effekt og altså udgaven med 100W, da den har mere overskud og bedre evner at lade på batteriet/batterierne.

solceller
Al elektronik er placeret indeni det foldbare solcellepanel. Med sættet følger et kraftigt kabel, der kan forbindes til batteriet

Flere gode funktioner

Den store model af solcellepanelet har flere gode funktioner indbygget, som gør den mere anvendelig til dine særlige behov. For eksempel er der:

  • USB udtag til opladning af for eksempel mobiltelefon eller andet
  • 5 meter kraftigt tilslutningskabel
  • Visning af batteriets aktuelle spænding
  • Arbejdstemperatur for enheden
  • Beskyttelse mod overbelastning
  • Indstilling af lade- og afladningsniveau
  • Indstilling til batteritype
  • Indikator for korrekt tilslutning til solcellepanelet
  • Indikator for igangsat ladning
solceller
Regulatoren sørger for at batteriet får den nødvendige strøm og i denne model med en smart USB tilkobling

Du finder mere information om Biltema’s store bærbare solcellepanel her og den mindre udgave her

Responsive Centered Iframe

LÆS OGSÅ:
Tips og ideer til bådens beslag og klamper

Discover more from smaabaadsnyt - alt om småbåde og hvad vi bruger dem til.

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading