Vi tester 2 oppustelige redningsveste

Der er i øjeblikket en ret stor fokus på at være helt rigtig klædt på til søs – altså med en redningsvest der bæres hele tiden imens man er ombord i båden. Dette skyldes en ret stor kampagne igangsat af SejlSikkert/Trygfonden, hvor der blandt andet kraftigt appeleres til at tage “Skipperansvar” og til at få alle ombord til at bære redningsveste.

Vi har stillet skarpt på to modeller af de populære oppustelige redningsveste fra Biltema og giver her vores bud på det “bedste køb” af de to. Der er tale om to modeller i hver deres prisklasse – læs med og se om det er umagen værd at bruge de sidste penge på din næste redningsvest.

Vi tester disse veste 25-5528 og 25-5540 ud fra følgende kriterier:

  • Godkendelser
  • Komfort og justeringsmuligheder
  • Bæreevne
  • Udskiftning af udløserpatron og mekanisme
Vi afprøver to modeller fra Biltema, luksusmodellen TV og den klassiske og prisrigtige model TH. Begge modeller er ISO-godkendte og egnet til fritidssejlads

Godkendelser

Vælger du en redningsvest med en ISO godkendelse, sikrer du dig at vestens egenskaber er testet efter den påtrykte standard (typisk ISO 12401/12402). Begge de testede veste er godkendt henhold til dette og derfor føler vi os på den sikre side og trygge med begge veste.

Komfort og justeringsmuligheder

Begge modeller har en justerbar skridtstrop og et bælte der kan justeres til den korrekte livvidde. Men på luksusmodellen får du et par komfortfunktioner mere som vi mener, der er værd at nævne:

  • Justerbar nakkestrop, der gør at du kan justere redningsvesten så vægten af vesten bæres på dine skuldre i stedet for på selve nakken
  • Polstring i vesten kant der er i berøring med nakken – det vil du især sætte pris på, hvis den anvendes til sommersejlads, hvor du ikke har så meget tøj på som på andre tidspunkter af året og du undgår derved at den irriterer dig i nakken

Begge veste har den samme tynde profil, der kendetegner de oppustelige veste og der er ikke mærkbar forskel i vægten af dem og yderstoffet virker solidt og rivfast – en funktion du sætter pris på, hvis du for eksempel er fritidsfisker, hvor den skal kunne holde til at blive brugt.

Begge veste har en rem der kan justeres om livet med et klikspænde – det er lidt større og fingervenligt på den ene model frem for den anden, men det er ikke noget vi tillægger den store betydning.

Luksusmodellen af de to veste, har en nakkestrop der kan justeres. På den måde kan man så bære vægten af vesten på skuldrene i stedet for at den kommer til at gnave i nakken. En fin detalje man sætter pris på, hvis man er meget på vandet.
Begge modeller har livrem med et solidt klikspænde, der let lukkes op/i

Udløsermekanisme

Udløsermekanismen adskiller sig lidt på de to modeller. På den ene model er der en rude, hvor man let kan se om den automatiske udløser er OK, hvorimod dette skal kontrolleres på den anden model, ved at åbne vesten og lave en manuel kontrol af dette.

På den dyreste af redningsvestene er der et vindue, hvor du let kan kontrollere om den automatiske udløser er funktionsdygtig

Pakning af vestens lunge

Den ene af vestene er traditionelt lukket langs ydersiderne med velcro og der er fint plads til den opblæselige lunge. Profilen på redningsvesten er derfor også flad og bred. Den anden og lidt dyrere vest er lukket med en særlig lynlås og profilen på redningsvesten er mere rund og den virker mere kompakt og samles mere på midten, hvilket har den fordel at du har armene mere fri under brug.

Begge veste har en bæreevne på 165 N, som en mere end de traditionelle 150 N veste og betyder at du også kan anvende redningsvesten om vinteren, hvor man bærer mere tøj og derved er tungere end under sommersejlads. Den ekstra bæreevne betyder også, at du vil ligge højere i vandet og ikke være så eksponeret for bølger og kulde, hvis uheldet er ude.

Let udskiftning af patroner og udløsermekanisme

På begge redningsveste er det let at udskifte både udløsermekanisme og Co2-patroner. Se med her i videoerne, hvor let det er at udføre dette selv. Husk at anvende et udløser-kit der passer til den pågældende vest. På begge modeller har du mulighed for at supplere med luft via det indbyggede blæserør.

Hvilken redningsvest skal jeg vælge ?

Efter grundigt at have afprøvet begge redningsveste på vandet, syntes vi at valget er let:

Hvis du anvender din redningsvest meget og sætter pris på komfort og bevægelighed bør du vælge den dyreste af modellerne – prisforskellen er bare 150 kr. og vi mener bestemt det er værd at ofre det sidste og vi mener at denne vest er så komfortabel og god at vi vil anbefale den som “Et Godt Køb”

Hvis du derimod ikke er på vandet så ofte eller mangler en vest til gæster ombord på båden, bør du vælge den billigste af modellerne, da du i denne stadig får fordelene ved en oppustelig redningsvest og fuld sikkerhed.

Husk også engang imellem at afprøve din redningsvest, da det giver fortrolighed og tryghed. På de oppustelige modeller gøres det ved at fjerne udløser og patron og derefter blæse vesten op med munden. Når den skal tømmes for luft, gøres det ved at trykke i midten af blæserøret.

Artikel opdateret: Biltema informerer om at redningveste 25-5528, 25-5529 og 25-5540 købt før 2020 skal opdateres med en sikring så patron ikke kan skrue sig løs. Se mere på http://www.biltema.dk

Responsive Centered Iframe

LÆS OGSÅ:
Innovativ og praktisk rengøring i båden

One thought on “Vi tester 2 oppustelige redningsveste

  • 21. april 2022 kl. 13:20
    Permalink

    (– en funktion du sætter pris på, hvis du for eksempel er fritidsfisker, hvor den skal kunne holde til at blive brugt.) Bliver der skrevet… Men fritidsfiskere Jolle & garnfiskere har Gummitøj på og her er seler for korte.. Det hjælper ikke engang at købe en på 300N.. altså til en person på 150kg. For selv om jeg “kun vejer” 120kg. så kan selen ikke engang nå selv uden gummitøj på som Garnfiskere bruger… Så det hjælper ikke noget at i tester opdriften hvis den kun bliver testet på dem på 80-90kg.

    Besvar

Hvad mener du?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Discover more from smaabaadsnyt - alt om småbåde og hvad vi bruger dem til.

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading