Hele 18 x blåfinnet tun er mærket!

Hele svenske 18 tun mærket

Overalt mærker man forløsningen ved torsdagens fiskeri efter blåfinnet tun – en utrolig vellykket dag hvor alt er gået op i en højere enhed. Mange både og lystfiskere har fået en oplevelse for livet og 18 blåfinnede tun er mærket, således at der kan indsamles vital videnskabelige data om tunfiskenes vandring.

Den videnskabelige indsamling er forudsætningen for at tilrettelægge det videre forløb og varetagelse af tunfiskenes interesse, herunder fordeling af kvoterne. Specielt indenfor EU, vil de skandinaviske data danne belæg for drøftelserne med de øvrige EU-lande omkring den procentvise fordeling af EU-kvoten (og hvor Danmark pt. har 0%).

Der var torsdag masser af både på vandet – det skandinaviske mærkningsprojekt tæller tilsammen mere end 100 både.
Endnu en tun er på vej til at blive mærket
Når tunen mærkes, sker det efter en helt fastlagt procedure hvor tunen skånes mest mulig og hurtigt bringes tilbage i sit rette element
En stor blåfinnet tunfisk gøres klar til at blive mærket

3 mærker med data indsamlet

Hele ideen med at mærke tun, skal resultere i at der indsamles mærker hvor data udsøges. Og torsdag frigjorde mærkningsbådende flere mærker, og det lykkes at indsamle 3 stk af disse og forskerne kan nu glæde sig til at fordybe sig i data fra mærkerne.

Fredag er tunfiskeriet påbegyndt kl. 07:30 og selvom vejret forventes at friske op, vil dagen bibringe en håndfuld timer til fiskeri efter tun og forhåbentligt mærkning af flere fisk.

Læs mere om tunmærkningsprojektet her https://www.fiskepleje.dk/Fiskebiologi/tun?fbclid=IwAR28se-sKUOK5vXEFMJJvhCu35UrudkeXCLelXO_fSQu5MbzeypG4jKkSPo

Billeder er udlånt af de svenske myndigheder for Vildt, Fisk og Miljø

Responsive Centered Iframe

LÆS OGSÅ:
Satsede på torsk... fik pigvar på 10 kilo!

Hvad mener du?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Discover more from smaabaadsnyt - alt om småbåde og hvad vi bruger dem til.

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading