Norske og svenske lystfiskere er klar til at fange blåfinnet tun i Skagerak

For fjerde år i træk, vil Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU) mærke blåfinnet tun i Skagerak med henblik på at studere vandringsmønstre hos denne stolte kæmper.

Fiskene, vi tidligere har bemærket, træffer meget forskellige valg under deres vandringer. Vi ser også, at de fisk, der kommer til Skagerrak, ikke kun passerer, men bliver der i op til en måned. Det er fascinerende, og vi har brug for mærkninger af flere individer for at forstå, hvor stor variationen er, og for at fastlægge om der kommer fisk helt fra den mexikanske Golf, siger Andreas Sundelöf, forsker ved SLU

Blåfinnet tun – en fredet fisk

Den blåfinnede tun er fredet i de skandinaviske farvande, men for at kunne gennemføre mærkningen og den derafhørende forskning, søger tunprojekterne dispensation for et skønsomt fiskeri med lystfiskerudstyr, for herigennem at kunne udstyre den enkelte tunfisk med en avanceret sender, der kan kortlægge fiskens bevægelsesmønstre. Under forudsætning at Corona-pandemien ikke skaber forhindringer for projektets gennemførsel samt at de behørige godkendelser fra de svenske myndigheder indløber, vil det svenske mærkningsprojekt bliver gennemført fra slutningen af august.

Planlagt start er den 22. august 2020

Det svenske forskningsprojekt påbegyndes den 22. august og vil forventeligt løbe i minimum 2 uger, med afhængigheder til vejr og hvor hurtigt at der kan fanges blåfinnet tun. Meget lig det danske og norske tun mærkningsprojekt, er det en forudsætning at deltagerne er erfarne, har det rigtige fiskeudstyr og en bådstørrelse, der kan tage kampen op med de blåfinnede kæmper, der kan veje helt på til 500 kilo.

De svenske deltagere skal melde sig inden den 22. juni, og såfremt at man bliver udtaget, vil man skulle deltage i en obligatorisk workshop den 4. juli, hvor rammerne for mærkningsprojektet gennemgås.

LÆS OGSÅ:
Dansker fanger 2 kæmpetorsk på 44,0 og 37,5 kilo!

I Norge er deltagerne allerede fundet

Hos vore norske naboer er deltagerne allerede fundet og der har været en MEGET stor interesse for at kunne komme til at deltage. Mere end 200 personer har meldt sig under de norske faner, enten i form af at være tilknyttet et helt tun-team eller ved at melde sig til den norske “besætnings-pulje”, som er en pulje for ekstra gaster. Gennem et stort arbejde og med god hælp fra det norske Institut for Havforskning, har Fiskeridirektoratet dannet sig et overblik over kandidaternes kvalifikationer.

Det er forholdsvis større både der i det norske projekt skal bide skeer med de store tun – her Team TechnoTroll med en Axopar37 med 600 hyppere på hækken

Ikke alle får lov til at deltage

I forbindelse med gennemgangen af ​​kvalifikationerne, har det norske Fiskeridirektorat registreret, at flere hold til trods for stor ekspertise ikke er kvalificerede til at fange blåfinnet tun, så resultatet er belvet at Fiskedirektoratet har givet 18 hold tilladelse til at deltage i mærkning af tun mens 6 hold får tilladelse til det rekreative fiskeri efter båfinnet tun

Hold, der deltager i mærkningsprojektet

Team Offshore Hunter
Team Tuma Thun
Team Vardøy
Team West Coast Tuna
Team Smørholm
Team Frøya
Team Morild Tuna Crew
Team ABU Techno Troll
Team Atlantic
Team Blech Southerntuna
Team BigBlue
Team Berentsen
Team Trøndertuna
Team Seeberg
Team Shimano
Team Lærdal
Team FairyTails Fishing
Team Big1

Hold, der kun kan deltage i rekreativt fiskeri er:

Team Averøy 1
Team Fredrikstad
Team Hardangertrolling
Team Holte
Team Ferd Actin
Team Vestom

Flere af de norske teams vil have deres base omkring Kristiansand, Fevik og lidt længere mod nordøst omkring Jomfruland og den ydre Oslofjord

LÆS OGSÅ:
Satsede på torsk... fik pigvar på 10 kilo!

Hvad mener du?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.