Styr båden effektivt

I vores artikelserie med beskrivelse af elektroniske hjælpemidler til den moderne bådejer, er vi nået til elmotoren. Bådfiskeri uden trollingmotor er en udfordrende opgave, ikke blot fordi at vind og eventuelt strøm vil give dig behørigt kam til det blafrende hår, men fordi at du bør have begge hænder fri til at praktisere dit ynglingsfiskeri. Der er mange forskellige elmotorer på markedet og hvad er producenternes selvopfattede ynglingsfeatures og hvad giver dig egentligt et reelt udbytte, når du er på vandet?

Med udgangspunkt i Minn Kotas sortiment, tager vi et nærmere kig på nogle modeller og hvilke teknologier og features, som du kan benytte dig af i styringen af din båd.

Hækmonteret elmotor

Selvom den frontmonterede elmotor i mange tilfælde, er dækkende for det meste udi bådfiskeriet, så har vi igennem de seneste 10 år altid været dobbeltdækket via en elmotor til hækken, dette skyldes bl.a.

  • Fiskeri i specielt medvind kan være en vanskelig affære, hvis du kun har den frontmonterede motor at styre med. Nogle godt timede stød med hækmotoren kan tage de værste sving eller du kan bremse bådens fremdrift hvis det er nødvendigt
  • Ved kastefiskeri, kan du forkæle dine gaster med en perfekt vinkel, så de eksempelvis kan kaste konsekvent langs sivkanterne eller en bestemt dybdekurve.
  • Transporttiden mellem fiskepladserne bliver forkortet, da du kan fordoble effekten – er du på en sø, hvor du må bruge benzinmotor, er det naturligvis at foretrække
  • Skulle du glemme at holde øje med batteriniveuaet på den frontmonterede, og du akut er uden fremdrift, kan du lave en feberredning med hækmotoren. Derved hindrer du en masser line bøvl, hvis du eksempelvis dørger med flere liner ude.
En hækmonteret elmotor er super anvendelig – både standalone og i kombination med enten din frontmonterede elmotor eller benzin-motoren

Frontmonterede elmotorer

Dette er et område, hvor der har været en rivende udvikling gennem de seneste år – ikke bare i produktionen af det enkelte elmotor, men i særdeleshed i integrationen med de respektive producenter af marine-elektronik.

Styring

Hvor du med den hækmonterede elmotor, altid styrer manuelt med hånden, så kan du styre den frontmonterede på en flere måder:

  • Fjernbetjening med tilgang til alle funktioner
  • Fjernbetjening med de vigtigste funktioner
  • Fodpedal
  • App på mobiltelefonen
  • Via dit marineinstrument
Allerede i de tidlige udgaver af den frontmonterede elmotor, blev der lanceret en fodpedal – i første omgang var de kablet men efterhånden er mange overgået til trådløs forbindelse mellem elmotor og pedal. Da pedalen primært betjenes via fødderne, giver den fordelen altid at have hænderne fri.
I vores gedderæser har vi en Minn Kota Terrova og vores styring foregår via fjernbetjening. Skipper er udstyret med fjernbetjening der naturligvis rummer alle features og så har gasten reserve-betjeningen. At begge kan styre, giver fordele f.eks. når holderen af den primære betjening er optaget af andre gøremål (afkroge fisk el. lign)
En anden udvidet måde at styre din frontmonteret elmotor med iPilot, er via det netværksforbundne multifunktionsdisplay – her vist Humminbird.

Styringsfeatures

Har du en Min Kota med indbygget iPilot, vil du have tilgang til disse styringsfeatures:

  • CoPilot-features som er de almindelige features såsom fart op/ned, retning, tænd/sluk men også fuld fart på een tast.
  • Spot-lock, også kaldet elektronisk anker. Holder dig lige over fit favorit fiskespot. Er i den seneste udgave, udvidet med at du kan “flytte” dit spot-lock 5 fod i en given retning samt at fjernbetjening fortæller dig hvor langt at du er fra dit spot-lock
  • iTracks – her kan du skabe op til 16 selvdefinerede trolling-ruter, så du hurtigt kan tage den vej, som du mener rummer fisk
  • Advanceret Autopilot, som er een af vores mest benyttede funktioner, nemlig at du angiver retning og så korrigerer elmotoren for strøm, vind og bølger
  • Cruise-Control, som er fantastisk til at kontrollere din fart og derved den optimale bevægelse af dine endeagn. Du angiver blot på fjernbetjening hvilken fart som båden skal have og så klarer elmotoren resten

Strømforbrug

Alle disse nye features, fordrer alle sammen en velfungerende forsyningskilde af strøm og for at undgå at du knækker ryg eller båd ved at have 200 kilo batterier med, så har Minn Kota også arbejdet med dette indenfor rammerne af deres “Digital Maximizer”, som dækker over flere strømbesparende elementer.

Først og fremmest så vil Minn Kotas mulighed for at regulere farten i “halve” hastigheder, i praksis betyde at du ikke bruger mere strøm end du netop har brug for. Dernæst så sker strømforsyningen til elmotorerne i pulserende stød, der altså giver fuld effekt men med et minimum af forbrug.

Modeller

Der er flere forhold, som du skal tage i betragtning, når du køber frontmonteret elmotor, f.eks.

  • Placering > frontmonteret, hækmonteret eller monteret på din benzin-motor
  • Hvor kraftfuld skal den være, målt i lbs?
  • Skal den bruges i ferskvand eller saætvand?
  • Skal den være 12, 24 eller 36Volt?
  • Længde på elmotorens skaft – alt efter højde på dit fribord (Minn Kota giver livsvarig garanti på deres)
  • Er der nogle advancerede styringsfeatures, som du ønsker?

Vi oplister ikke alle modeller og features i denne artikel, dertil findes der glimrende sammenlign-guides – tag et kig på Minn Kotas guide her eller klik på billedet:

All-inn!!

Har du lyst på at gå all-inn på en frontmonteret elmotor, kan du overveje topmodellen Riptide Ulterra. Den findes med 3 x forskellige skaftlængde med livsvarig garanti og i 24v / 80lbs og en 36v 112 lbs udgave og så alle ovennævnte styringsfeatures og integrationsmuligheder. Derudover har Riptide Ulterra også automatisk Stow/Deploy dvs. at vi uden at have fingrene på elmotoren kan sænke den i vandet samt hæve den igen. Er du ude i lidt skrubbet vejr eller ikke har adgang til bådens front, er det en særdeles god feature.

På Boatshow 2019 fik vi Riptide Ulterra demonstreret på Normarks stand – se med her, hvor Jesper Krarup Johansen jonglerer på fornemmeste vis med den.

På Normarks hjemmeside kan du se alle modeller, tilbehør og priser.

Responsive Centered Iframe

Hvad mener du?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Discover more from smaabaadsnyt - alt om småbåde og hvad vi bruger dem til.

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading