Sådan redder du dig selv og andre til søs

Red dig selv hvis du falder i vandet

Her får du fire råd til, hvordan du redder dig selv, hvis uheldet er ude ved vand.

Find balancen i vandet

Hvis du har gode balancefærdigheder, kan du styre og kontrollere din krops placering i vandet. Du kan vende dig fra at ligge på maven til ryggen, rejse dig op i vandet, stoppe en uønsket bevægelse eller flyde i vandoverfladen.

Svøm og bevæg dig

Når du svømmer, sætter du kroppen i bevægelse og forhindrer, at du synker til bunds. Derfor er det så vigtigt, at alle børn lærer at svømme, så de kan redde sig selv og andre. Armtag og benspark får vandet til at bevæge sig eller til at ændre retning. Det giver den kraft, som får kroppen til at bevæge sig gennem vandet.

Bevidst vejrtrækning skaber ro

Når du er i vand, er det er godt at have en rolig og kontrolleret vejrtrækning. I en akut situation, hvor du skal redde dig selv, vil din vejrtrækning ofte blive udfordret. Det kan hjælpe dig at tænke på at trække vejret roligt og dybt i stedet for hurtigt og overfladisk. Det giver en god rytme, hvis din udånding sker under vand. Så får du mere tid over vand til en kontrolleret indånding.

Kom sikkert op af vandet

Det kan være svært at komme op af vandet på både eller både- og havnemoler. Derfor er det vigtigt, at du ved, hvordan du bedst kommer op fra vandet – her kan du få råd til hvordan. Placer dine arme over kanten. Lav benspark og stræk armene. Løft overkroppen ind over kanten. Det er vigtigt, at du koordinerer dine arm- og benbevægelser, og at bevægelserne er eksplosive. Løft et knæ og ben ind over kanten før resten af kroppen. Orienter dig, når du kommer ved havne og moler. Hvis du ved, hvor der er stiger, kan det hjælpe dig meget til at komme op af vandet. Det bedste sted at kravle op i en båd afhænger af bådtypen. En påhængsmotor kan benyttes som trappe, hvis den er slukket.

Hvis du forsøger at redde en nødstedt, hvor du selv er i vandet, er du i langt større fare, end hvis du redder fra land, og derfor skal du altid starte med at kontakte andre personer på land, der kan ringe 1-1-2 eller hente de hjælpemidler, du skal bruge.

LÆS OGSÅ:
Lydsignaler til søs kan gøre en forskel i tåge

Red andre fra vand

Sejl til den nødstedte

Når du redder ved at sejle, bevæger du dig i et fartøj til den nødstedte for at hjælpe. Du kan benytte en robåd, motorbåd, sejlbåd, kano, kajak, surfbræt, luftmadras e.l. Du skal vide, hvordan du håndterer fartøjet under de givne vandforhold eller vælge et andet fartøj eller en anden redningsmetode. Hvis et surfbræt eller lignende bræt/plade er tilgængelig for dig, kan du padle ud på det. Brug crawl-armtag til at padle ud, hvorefter du placerer den nødstedte forrest på brættet eller på tværs.

Svøm til den nødstedte

Du kan redde en nødstedt, der er for langt væk til at tale eller trække i land, ved at svømme ud til ham. Den nødstedte skal være ved bevidsthed og kunne hjælpe til at redde sig selv med en genstand, der flyder – så du skal altså sørge for at have en sådan genstand med. Du skal have gode vandfærdigheder og vurdere vandforholdene grundigt, før du går i gang, og så skal du også bede andre om at slå alarm på 1-1-2, inden du svømmer ud. Du skal svømme ud til den nødstedte med strømmen, tale beroligende til ham og derefter række ham den flydende genstand og forklare, at han skal bruge den til at svømme ind. Derefter svømmer du mod land sammen med ham.

Bjærg den nødstedte

At bjærge en nødstedt er den redningsform, der indebærer størst fare for den, der redder andre, og den kræver gode vandfærdigheder. Du kan bjærge bevidstløse nødstedte med direkte kontakt eller paniske nødstedte uden direkte kontakt ved hjælp af en flydende genstand.

At bjærge med direkte kontakt er bedst egnet til redning af bevidstløse. Metoden kan også benyttes til nødstedte, der er rolige og samarbejdsvillige. Det er nødvendigt at bjærge med direkte kontakt, hvis du ikke medbringer et flydemiddel. Er den nødstedte bevidstløs, anbefales et bjærgegreb, hvor det er muligt at sikre frie luftveje. Det vil altid kræve, at mund og næse holdes over vandoverfladen, at kæben er løftet, og at hovedet er bøjet let bagover.

At bjærge uden direkte kontakt foregår ved at svømme en genstand, der flyder, ud til den nødstedte. Så kan du bjærge ham ved at holde fast i den flydende genstand i stedet for i den nødstedte. En redningskrans er god til at bjærge uden direkte kontakt. Du kan også benytte metoden til personer, som er bevidstløse. Det kræver bare, at den nødstedte er fastspændt i hjælpemidlet. Er det ikke muligt, skal han bjærges med direkte kontakt.

LÆS OGSÅ:
Vind lækker iPad og bliv klog på sikkerhed til søs

Hjælpemidler og påklædning

Hvis det er muligt, bør du benytte svømmefødder, redningsvest eller redningskrans, hvis du skal redde ved at svømme eller bjærge – det kan nemlig hjælpe dig og den nødstedte til at flyde og komme frem. En våddragt giver også opdrift og beskyttelse mod kulde, og især i koldt vand skal du prioritere hjælpemidler, der kan beskytte dig mod kulden.

I det hele taget skal du være opmærksom på, at din påklædning både kan hjælpe og hæmme din indsats. Almindelig beklædning giver en større beskyttelse mod kulde end bar hud, men til gengæld vil tøjet hæmme din bevægelse og kan mindske opdrift. Tag derfor overflødigt tøj af, hvis vejret tillader det.

Genoplivning ved drukneulykker

Hjertestop ved drukneulykker skyldes næsten altid iltmangel. Hvis du reagerer hurtigt i en nødsituation, kan du forhindre skader på de indre organer og redde liv.

For hvert sekund, der går uden genoplivning, falder chancerne for at overleve. Når luftvejene er blokeret af vand, får kroppen ikke ilt nok til de livsvigtige funktioner, og man bliver samtidig bevidstløs, fordi hjernen mangler ilt.

Har en person hjertestop efter en drukneulykke, skal du altid starte med 5 indblæsninger

Bevidstløsheden gør, at kroppen forbruger mindre ilt, men i sidste ende vil iltmanglen føre til hjertestop, og derfor skal du altid starte med at give en person med hjertestop efter en drukneulykke 5 indblæsninger.

Er I flere på stedet, skal du bede en anden slå alarm ved at ringe 1-1-2, mens du redder den nødstedte i land og giver hjertelungeredning. Hvis du er eneste vidne til drukneulykken og dermed alene, skal du starte med 5 indblæsninger og fortsætte med at give hjertelungeredning i et minut, før du holder pause for at slå alarm.

Artiklen er gengivet fra https://www.respektforvand.dk/i-vandet/hvis-ulykken-sker/red-dig-selv

Hvad mener du?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.