Masser af æg fra bornholmske pighvarer

I disse dage skaffes der æg fra vilde bornholmske pighvarstammer til udsætning omkring øen til efteråret. Dette er resultatet af et frugbart samarbejde mellem DTU Aqua, lokale fritidsfiskere fra Danmarks Amatørfiskerforening på Bornholm samt Fishlab og Venø Fish Farm

En meget hjælpsom og dygtig erhvervsfisker fra Nordbornholm har tilbudt sin hjælp til fangst af forældrefisk til brug i forsøget på at skaffe flere pighvar til de Bornholmske kyster. Og det skulle vise sig at være en rigtig god beslutning at inddrage ham i samarbejdet. Han kunne, på det helt rigtige tidspunkt skaffe den mængde pighvar, der skulle bruges. Både han og hunfisk var klar til at gyde på fangsttidspunktet. Det resulterede tidligere på ugen i, at ca. 300-500.000 befrugtede æg blev fragtet først til klækkeriet i Århus, og efter et kort ophold her, fragtes de videre til Venø i Limfjorden. Her vokser de op, inden de efter planen fragtes tilbage til Bornholm senere på året, hvor de udsættes som pighvar i ministørrelse. 

Pighvarrer kan naturligvis godt formere sig i naturen, men ved også at gennemføre kunstig befrugtning og holde de små pighvarrer under kontrollerede forhold i nogle måneder, forventes det, at mange flere pighvarrer hjælpes til at overleve den meget kritiske periode, når de er helt små. På den måde kan man bidrage til at styrke den naturlige bestand af pighvar.

Projektet er finansieret af fiskeplejemidler. Kilde: fiskepleje.dk

Responsive Centered Iframe

LÆS OGSÅ:
Styrket nordisk tun-projekt Hele 80 tun skal mærkes!

Hvad mener du?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Discover more from smaabaadsnyt - alt om småbåde og hvad vi bruger dem til.

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading