Tips og tricks til fuger og tætning i båden

Fuger er en vigtig del af båden

Mange steder på på din båd er fugning og tætning en væsentlig del af konstruktionen og den sikrer at konstruktionen holder, samt beskytter glasfiberen, indstøbte materialer og sikrer at der ikke trænger vand ind. Det er derfor også en god ide jævnligt at gennemgå beslag, bundpropper, gennemføringer, søgelænder og andet hvor man ved der er behov for en tæt og holdbar konstruktion

Step 1 – Fjern gammel fuge og rens området

Start med at fjerne gammel fugemasse, ved forsigtigt at skrabe eller skære det bort. Det handler om at få det væk uden at ødelægge glasfiberen/materialet og det er her en god ide at bruge en hård plastikskraber. Når man forsigtigt mekanisk har fjernet fugen, er det en god ide at fjerne rester med en silikonefjerner. Silikonefjerner er en geleagtigt masse der indeholder citronsyre. Sørg for at området er helt tørt og fri for olier eller andet før du går til næste step. Er området lettere porøst er det en god ide at anvende en primer, så der opnår maksimal vedhæftning.

Silikonefjerner og et godt skrabeværktøj gør det lettere at fjerne de gamle fuger og rester. Skrabeværktøjet er skånsom mod glasfiberen og indeholder desuden 5 hoveder der anvendes som fugeskabelon og giver et professionelt resultat

Step 2 – Afdæk området

Det er vigtigt at afdække området omkring din fuge med en passende tape – dels for at du ikke skal bruge tid på at rense overskydende fugemasse af, men i høj grad også for at give en pæn afslutning og en god mekanisk holdbarhed mod slid. Som en tommelfingerregel, så sørg for at lægge tapen 1 mm inde på det område der skal fuges, så der er passende materiale at fugen kan binde på.

LÆS OGSÅ:
10 sikre råd til sejlads i tåge

Step 3 – Påfør fugemateriale

Når du skal påføre fugen er det en virkelig god ide at anvende gummihandsker – fugemasse til marine-brug har en god vedhæftningsevne og det er svært at fjerne, hvis det kommer på hænderne og når man lige kan tage gummihandskerne af, er det også let at undgå at grise båden til. Skær spidsen af patronen til, så det passer med det der skal fuges. Sørg for at glitte fugen efter påførsel og brug evt. en fugelære til at give fugen den ønskede form.

Nitrilhandsker er uundværlige når du fuger – du slipper for at få fugemasse på hænderne og det er lettere at undgå at det utilsigtet kommer på båd og værktøj

Særligt ved rustfri beslag og søgelænder

Rustfri beslag er ofte en del af din båd og mange af disse sidder på steder hvor de er udsat for mekaniske påvirkninger. Her er det særlig vigtigt at fugen er intakt og påført korrekt for at undgå korrosion og vandgennemtrængning. Skruer der fastgører beslaget ind i glasfiberen kan med fordel påføres tætningsmasse for at sikre at der ikke trænger vand ind i glasfiberen og/eller den underliggende konstruktion. Skruen påføres lettest tætningsmase ved at presse lidt af dette ud på et stykke papir og derefter dyppe skruens spids i dette.

Hvis du skal fastgøre beslag eller andet direkte i glasfiberen, så sørg for at give skruen tætningsmasse. Det gøres let ved at trykke en anelse ud på et stykke papir/pap og derefter dyppe skruen direkte ned i massen – så forbliver din fastgørelse tæt og du sikrer dig mod at vand trænger ind i glasfiberen eller den underliggende konstruktion

Søgelænderet er ofte udsat for bevægelser, der kan påvirke befæstigelsen og derved også tætheden ind i sandwichkonstruktionen. Ofte ser man at reparationer er sket ved at smøre fugemasse rundt om beslaget, men i stedet for dette, er det væsentlig bedre at løfte søgelænderet en anelse op fra glasfiberen og så påføre tætningsmasse under monteringsfoden – husk også at give skruerne tætningsmasse når du monterer igen.

Badestiger, søgelænder, piedestaler og andre beslag er altsammen noget der kræver ekstra opmærksomhed ved montage og bør tætnes med en god marinesilikone

Under vandlinien

Trimflaps, transducere eller beslag der monteres med skruer under vandlininen, skal have ekstra opmærksomhed og hvis det er muligt er det en vældig god ide at undgå at skrue direkte ind i glasfiberen ved at lime en plade på først med tætningsmassen og derefter fastgøre sit emne ved at skrue fast i denne. Så undgår man helt risiko for at der trænger vand ind i glasfiberen.

LÆS OGSÅ:
10 sikre råd til rengøring af båden
Biltema’s fugemasse kan anvendes over og under vandlinjen og kan optage fugebevægelser på op til 25%, hvilket er vigtig da de mekaniske påvirkninger kan være store på båden.
Responsive Centered Iframe

Hvad mener du?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Discover more from smaabaadsnyt - alt om småbåde og hvad vi bruger dem til.

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading