Forrygende fiskeri til Predator Cup 2018!

Knap er Dansk Brakvandscup overstået, før at rigets fremmeste predatorfiskerne i weekenden, kastede sig over endnu et af årets højdepunkter, nemlig Predator Cup 2018!

Konkurrencen har i flere år haft omdrejningspunkt hos Silkeborg Fiskeriforening og Skanderborg Lystfiskerforening garneret med solid støtte fra Effektlageret og der er virkelig vind i sejlene for arrangementet for ikke mindre end 119 deltagere fordelt på 56 bådteams deltog i år, det er hele 8 teams flere end sidste år.  Og der var virkelig gang i fiskeriet for ikke mindre end 100 gedder blev indrapporteret og med hele 116 og 117 cm på toppen…og så lige 250 aborrer med 44 cm og 46 cm på toppen – arrangørerne fik meldinger på både, der havde 17 gedder og 60 aborrer oppe og vende på en dag!

Sidste år sejrede Den Jyske Gedde Mafia, blandt andet fordi at Team High5Lures og Team Garmin sidste år ikke fik fiskeriet til at fungere på andendagen, da der blev holdt flyttedag til Skanderborg Sø og da de selv, havde fint fiskeri – rendte Mafia-drengene med den eftertragtede pokal.

Starten på Predator Cup 2018 (Morten Beck Nielsen)

 

Tillykke til team danishpredatorfihing.jpg
Der var spurtpræmie lørdag og søndag til dagens første fisk – så selv en mindre aborre var i høj kurs. Her Team Danish Predator Fishing, der også vandt som bedste Juniorbåd
Gedde 117cm. Team TD2
Arrangementets største gedde – 117 cm, fanget af Team TD2

 

Aborre 46cm.jpg
Konkurrencens største aborre på 46 cm
LÆS OGSÅ:
Brakvandscup 2018 i fuld gang

 

Men netop Team Garmin og High 5 Lures skulle i 2018 vise sig at holde et outstandigt godt niveau og det endte med at Team Garmin med Søren Vesth og Franz Bodum vandt med blot 6 point ned til High 5 Lures.

Top 5:

1. Team Garmin: Franz Bodum og Søren Vesth

2. Team High 5 Lures: Finn Sloth Hansen, Jesper Lønstrup, Andreas Strand

3. Team Hot Shads: Lars Radant, Flemming Jensen

4. Team Rapala 1: Thoke Wistoft, Ulrik Nielsen

5. Team Dansebåten: Henrik Falck, Kurt Blicher, Peter Nissen

 

44129426_311472463003137_2849316866495610880_n.jpg
De dygtige vindere: Team Danish Predator Fishing og Team Garmin

 

44022985_542998949494336_7291516332892225536_n.jpg
Vinderparaden fra årets Predator Cup

Uddrag af resultaterne

Bemærk hvor mange teams, der fanger 3 fisk eller flere – det er virkelig flot og det giver en god stemning når stort set, alle både fanger noget.

44070893_10217108406403813_3116882089106997248_o.jpg

Bedste Junior båd:

1. Team Danish Predatorfishing

2. Team Monster Pike

Støt dem, der støtter arrangementerne – til Predator Cup er følgende sponsorer:

Garmin, Abu Garcia, Berkley, Westin, Savage-gear, Rapala, Storm samt Saxild Bageri.

Billeder er udlånt af Predator Cup – følg cuppen på Facebook her og hold ligeledes øje med Effektlagerets hjemmeside, hvor tilmeldinger til næste års arrangement vil komme på et senere tidspunkt.

predator_41000.jpg

LÆS OGSÅ:
Pelagisk predatorjagt
Responsive Centered Iframe

One thought on “Forrygende fiskeri til Predator Cup 2018!

Hvad mener du?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Discover more from smaabaadsnyt - alt om småbåde og hvad vi bruger dem til.

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading