Tips til efterårsgedderne

Er du på udkig efter en toptrimmet efterårsgedde? Vi giver vores 4 bedste tips til at maksimere mulighederne for at fange en velproportioneret drømmegedde.

Tip 1

Fisk Dybt! Opsøg de dybe bassiner i søen eller de dybe enkelthuller. I takt med at grøden mindskes, forsvinder også beskyttelsen for mange småfisk og yngel. Som en konsekvens herpå samles småfiskene i større stimer og søger gerne skjold på skrænterne af de dybe passager i søen.

1
To typiske efterårshotspots – grøden er på vej væk, søerne bliver klarere og fiskene søger sammen og mod dybere vand for at søge beskyttelse

Tip 2

Find byttefiskene! Kig efter mågesjov ellers ty til elektroniske hjælpemiddel i form af et ekkolod. Mange gange dørger vi rundt med ca. 1 knobs fart med woblere eller swinbaits for at fiske effektivt mens der søges efter stimer. Finder du ikke noget på 1. halvdel af fiskedagen, overvej da at gå all inn på at søge rundt med hurtigere fart fremfor at fortsætte “ørken-vandringen”, ind med stængerne og tag en halv time med +5 knob for at afsøge områder i søen som du ellers ikke ville nå rundt til. Husk at aktivere dit spor på plotterne hvis du har en sådan, så du kan se hvor du har været. Specielt i de kolde måneder, er det dig der skal finde fiskene fremfor det modsatte.

abe94c_5dcbc0c9e12e4927afb9f1c27a15ed2d-mv2 (1)
En sky af byttefisk afskærmet af faktisk hele 2 større og 2 mindre gedder, der sparer på energien ved bunden mens at et par håndfulde kilosaborrer “græsser” i periferien af stimen

Når stimen er fundet, er det særdeles effektivt at lægge sig i udkanten af stimen – lad elmotoren holde dig på pladsen eller anker op. Find meget gerne mindre kastegrej hvis du vil have aborresjovet med. Typisk vælger vi mindre shads eller finder  gerne en spinner frem. Er du mere til vertical fiskeriet, kan du snildt liste rundt for at placere dig prikpræcist ovenpå rovfisken og præsentere din yndlings-jig uimodståeligt foran den.

LÆS OGSÅ:
Når en knude fanger fisk

Tip 3

Fisk stort! Efteråret er normalt sæsonen, når store agn fisker på sit bedste. En stor gedde har brug for en masse energi til vækst og til at danne plads til næste års generation. I løbet af efteråret sparer gedderne på energien så meget som muligt – geddens kalkyle er vægtningen mellem energi ud og energi ind og når eet udfald kan resultere i en skalle-energibar af anseelig størrelse, så falder hugget på din store endeagn.

Det kan være en virkelig svær balance at finde store agn, der også går godt ved langsom fart. Et par af mulighederne har vi kigget nærmere på ved tidligere lejligheder

Westins bud på agn til de store madammer

Når en knude fanger fisk

Når en ørred er på menuen

Tip 4

Udnyt dagen og fisk effektivt! Antallet af lyse dagstimer reduceres i denne tid kraftigt hver dag. Sørg for at komme afsted så du er på vandet så tidligt som muligt – nye batterier i pandelampen og kom afsted så du dypper grejerne så absolut tidligt som muligt.

Fisk effektivt – læg en taktik i forvejen så tiden ikke går med diskussioner om… kunne vi ikke lige prøve…. eller derovre ser også spændende ud. Minimer afbrydelserne og fisk fra tidligt og helt hen til skumring.

Hugperioderne er ofte korte og meget intense – så bevar optimismen også sidst på dagen, selv efter 7 timer uden hug. Drømmefisken er altid kun eet hug borte….

Knæk & Bræk!

Responsive Centered Iframe

Hvad mener du?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Discover more from smaabaadsnyt - alt om småbåde og hvad vi bruger dem til.

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading