Uundværligt værktøj til småbåden

Laksesæsonen er skudt igang og det betyder mange timer langt til søs, hvor mange uventede situationer kan opstå. Vi har set på to uundværlige ting til småbåden – et multiværktøj og en lommelygte – to ting der kan hjælpe dig så fiskeriet til søs kan fortsætte uden du er nødt til at sejle i havn, eller hjælpe til i andre situationer.

Skærmbillede 2017-11-26 kl. 11.34.27
Et multiværktøj er en uundværlig del af fiskeriet eller sejlturen

Multiværktøjet – Leatherman Wave

Originalen siden 1971 hvor Timothy S. Leatherman kørte rundt i USA i en lille udslidt Fiat og hele tiden manglede værktøj til reparationer og deraf fik ideen til Multi-toolet. Leatherman produceres alle idag i Oregon USA og kvaliteten fornægter sig ikke og de giver da også imponerende 25 års garanti på produktet.

Denne kvalitet mærker man også straks man har værktøjet i hånden – gode sikre låse på de funktioner i værktøjet, hvor det er nødvendigt og selvfølgelig barberblads-skarpe knive, sakse og sav.

Skærmbillede 2017-11-26 kl. 12.18.53
Leatherman Wave – bemærk de spidse kæber der fint fungerer til springringe. Den inderste del af “bidetangfunktionen” klipper med lethed en downriggerwire, hvis det måtte blive nødvendigt

Som lystfiskere glæder vi os særligt over den gode diamantbelagte fil, der en en del af værktøjet og den består fint testen som en fremragende krogskærper, ligesom tangspidsen har en fin størrelse og uden slinger i valsen kan klare de genstridige springringe på blinkene. Præcist tangen er der hvor man mærker kvalitetsforskellen i forhold til de billige kopier af multi-værktøj der findes på markedet – her er der ingen kæber der uheldigt forskyder sig og selv hærdede springringe, holder den fast med den yderste den af kæben uden problemer.

Skærmbillede 2017-11-26 kl. 11.30.07
Filen på Leatherman fungerer fint som krogskærper

Den vejledende pris på Leatherman Wave er 1.099,00 og du finder den blandt andet på www.leathermanshop.dk

Lommelygte 

ADVARSEL – hvis du hører til typen der syntes at en udslidt NEFA-lygte med halvflade batterier er “godt nok” og “rigelig fint”, så skal du ikke læse med her !

LÆS OGSÅ:
Bliv klogere på batterier til båden

Skærmbillede 2017-11-26 kl. 12.18.15.png

Vi har nemlig bevæget os op på øverste hylde og har set på et fantastisk skønhed fra Olight – model M3XS-UT Javelot, der med en lysstyrke på 1200 lumen med lethed opnår en rækkevidde på op til 1000 meter, hvilket vi da også efterprøver en mørk aften på genboens trætoppe, uden at det vækker yderligere skepsis til kvalitet eller formåen. Denne kraftpræstation er helt sikker noget vi vil sætte pris på, hvis vi langt ude i Østersøen skal give signal til andre både, eller hvis der skal rodes med grej i mørke stuverum.

Da lygten har 3 letbetjente dæmpningsfunktioner, vil du med lethed kunne anvende den under svage lysforhold – f.eks. natsejlads uden at det ødelægger nattesynet fuldkomment.

Til bådbrug er den supervelegnet, da den kommer i en praktisk hardboks der kan beskytte primært glasset, når der skal sejles under urolige forhold. Lommelygten er klassificeret i IPX8 der sikrer vandtæthed 2 meter nede og den kan således med lethed tåle selv det værste skumsprøjt der måtte opstå.

Skærmbillede 2017-11-26 kl. 12.16.45
Olight M3XS kommer i en praktisk hardboks der appelerer til bådbrug – læg mærke til batteri-extenderen der er et ekstra “rør” der monteres i forlængelse af håndtaget

Lommelygten anvender standard 3 stk CR123A batterier og som en smart detalje er der en batteri-extender så du kan tilføje et 4. batteri.

Vejledende pris er 1.479,00.  Der gives 5 års garanti på produktet og du kan se denne og flere kvalitetslygter på www.olightshop.dk

Responsive Centered Iframe

Hvad mener du?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Discover more from smaabaadsnyt - alt om småbåde og hvad vi bruger dem til.

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading