Brug duft i trollingfiskeriet

Nej, det er ikke en manuskriptet til et lystfisker-remake af dramafilmen “En duft af Kvinde” fra 1992 med Al Pacino i hovedrollen – men derimod en ambition om at eftersøge komponenter i laksefiskeriet, der kan forøge chancerne for en god fangst.

En ål kan lugte to dråber blod i en sø og en laks kan lugte sig tilbage til den eksakte gydebanke, hvor den selv så dagens lys i åens grusbund. Hvorfor bruger vi ikke dufte mere aktivt i trollingfiskeriet?

Denne artikel vil påvise at brugen af duft i trollingfiskeriet er et område, der bør udforskes

Tilbage i 2013 var jeg sammen med 3 fiskekammerater en uges tid ved Rio Ebro med henblik på at fange een af deltaets store maller – det lykkes ad flere omgange og selvom vi, i vid udstrækning, fiskede aktivt fra båd, kunne vi iagttage lystfiskere fra hele verden, på vaskeægte myre-manér købe 25 kilos sække med halibut-pellets, fragte dem til bredden – sejle dem ud til fodringspladsen for at dumpe dem sammen med det forvoksede karpe-rig.

Der stiftede jeg første gang bekendtskab med hvor vigtigt at duft kan være for fiskeriet – de, der mestrede forfodringen, fangede fisk .. nå ja…selvfølgelig med adskillelige minuspoint på hygiejne-scoren, for havde du først været i nærkontakt med de olierede halibut-pellets, så var du sikret et vis areal på bredden for dig selv.

Den hurtige….. sådan er fiskenes lugteorganer

Fiskene har et højre og venstre “næsebor”, bestående af en fordybning med en et stykke hud således at der dannes en kanal hvorigennem vandet kan passere henover et stort antal sanseceller, der reagerer på sammensætning af kemikalier, feromoner og hormoner. Lugtstimuli indsamles via nerveforbindelser og vil i kombination med øvrige sanseområder behandles i lugtcentre og sammen med en given hukommelse, udløse en handling hos fisken – her forlader vi biologi-studiet med en sidste bemærkning om at de fleste fisk også har receptorer placeret i deres mund. Disse receptorceller anvendes til smag.

LÆS OGSÅ:
Gode råd til valg af hjul med linetæller

Læs også: Når laks hugger på lys

Det, der for os er en uendelig mængde vand – er for fiskene et fintmasket net af smags- og duftindtryk.

Mange gør det….

Først og fremmest fiskene selv hvad enten at laksen skal finde tilbage i åen hvor de er klææket eller ålen der med usvigelig sikkerhed kan lugte blod i den lokale sø. Det handler om føde og videreførelse af arten – intet andet.

Oppe på land har Karpefiskere gjort sig de samme erfaringer – antallet af boilies-varianter er nærmest uendeligt stort …. laksefiskere der minutiøst giver deres lakseæg dufte til fiskeriet i elvene, har gjort sig de samme erfaringer… makrelfiskere lægger duftspor….. ditto for medefiskere, der omhyggeligt blander rasp, hampemel og lignende med fiskesovs eller hjemmebragte additiver – for slutteligt ikke at forglemme de dedikerede størfiskere, der med boostede agn, også bruger dufte som et afgørende element i jagten på den næste fangst.

Men trollingfiskere bruger det tilsyneladende ikke…

Vi har taget en kontakt til nogle af dem, der har gjort duften til deres levebrød, nemlig PRO-CURE, hjemhørende i Oregon, USA men har forhandlere i Rusland, Tyskland, Finland,

New_Pro-cure_logo_640x479_425x318_355x266_.jpg
PRO-CURE er en serie af duft-produkter til alle former for fiskeri, herunder helleflyndere, fladfisk, krabber og så LAKS!

Holland, Sverige samt en lang række øvrige lande. Formålet med vores kontakt er at blive lidt klogere på de forskellige produkter og på hvilken måde at de bliver benyttet i lakse-fiskeriet rundt omkring i verden.

Du tænker sikkert… “…sejlads med 3 knob betyder at duftsporet hurtigt bliver uden effekt” …. men så læs videre om hvilket sticky stads som du kan få….

Efterhånden som vi snakker med PRO-CURE går det op for os, hvor understimuleret vi er på dette område.. vi ved stort set intet om hverken sild-olier, krill-olier, sardin-olie eller Garlic Plus dråber men vi forsøger her at gengive lidt af de forskellige metoder

LÆS OGSÅ:
Hotte tips til Trolling Master 2018

Læs også: Den helt rigtige stang til trolling

 

IMG_4436-3116933835-1511466945774.jpg
En simpel test, der tydeligt viser hvor sticky super gel er

 

IMG_4438.jpg
Bloodworm, Crawfish, Kokanee Special Gel, Garlic Nightcrawler Sweet Corn Gel – jo der er noget for enhver smag i det amerikanske scent-univers

Injektion af agnfisk – Injektion af miksture i agnfisk er ganske simpel. En velvoksen kanyle udfører det hårde arbejde. Det anbefales at du mikser Bait Sauce (se nedenfor) med Bait Oil – med den duft som du ønsker. Er der sild, hvor du fisker laks, ja… så Herring Bait Sauce i blandingsforhold 50/50 med Herring Bait Oil. Ellers miks forskellige styrkeforhold og forskellige dufte.

Duft på endeagn – her bruger du Super Gel. Forestil dig marine silicone blandet med Surströmming, så har du Super Gel som er lavet af ægte fisk loadet med kraftige aminosyrer. Mindre mængder holder ca. til en times trolling. Kan bruges på både blink, flashere, downrigger-lodder og trolling-fluer. Husk her at få afprøvet din endeagn med Super Gel på – eventuel sæt lettere trekrog eller enkeltkrog på så vægten inkl. gel passer.

IMG_4444

Bait-olier: Det er baitolierne, som du benytter hvis du gerne vil marinere dine agnfisk 1-2 dage før du skal ud og fiske. Baitolierne har desuden den virkning at agnfiskene bliver mere krogfaste. Kan desuden fås med UV effekt.

IMG_4440

Bait-sauce: bruges også i blandinger med olier men også alene. Efterlader et ret kraftigt duftspor

 

Thumbnail-billede: Salmon Eggs har i mange år været uhyre effektivt i elve- og å-fiskeriet.

Responsive Centered Iframe

One thought on “Brug duft i trollingfiskeriet

Hvad mener du?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Discover more from smaabaadsnyt - alt om småbåde og hvad vi bruger dem til.

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading